Vær opmærksom på svindel

Af Irene Manteufel

2022 er ældre blevet svindlet eller forsøgt svindlet for næsten 100 mio. kroner over telefonen, og antallet af sager er stigende. I nogle tilfælde er folk blevet svindlet for op til 800.000 kroner. Især ældre kvinder er i farezonen.

En søndag aften i efteråret får Kirsten Christensen fra Borup en SMS om, at hendes MitID skal opdateres. MobilePay står som afsender. Der er et link, som hun klikker på, og her bliver der bedt om hendes kortnummer, CPR-nummer og andre oplysninger. Dem skriver hun ind.

Kort efter ringer Kirsten Christensens bank, Nordea. Det tror hun i hvert fald, for en venlig bankmand præsenterer sig for hende og siger, at han ringer for at hjælpe hende. Banken kan nemlig se, at hun er ved at blive svindlet, siger manden i røret.

Bedt om at overføre penge

”Bankmanden siger, at en telefon i Aalborg er ved at anmode om penge fra mig, to gange 1.500 euro. Derfor har banken spærret mit kort, og nu vil han gerne hjælpe mig med at sikre pengene,” fortæller Kirsten Christensen.

”Jeg takker ham, og jeg tænker, at det er en virkelig god service, at bankfolkene er på arbejde søndag aften for at hjælpe kunderne mod svindelforsøg.”

Bankmanden virker troværdig og professionel, så Kirsten Christensen stoler på ham. Da han beder hende swipe på beløbene (overføre dem via telefonen, red.), fordi han så kan forhindre svindlen, bliver hun dog alligevel mistænksom.

”Jeg siger til ham, at han jo selv kunne være en svindler, så jeg vil gerne ringe tilbage til ham for at sikre mig, at han virkelig er fra Nordea,” fortæller Kirsten Christensen.

”Så trykker jeg på det nummer, han har ringet fra. Det er Nordeas hovedomstilling, og jeg kommer igennem til ham. Vi fortsætter samtalen, og han lover at melde den forsøgte svindel til politiet. Men da jeg har swipet (overført penge, red.), er han pludselig væk.”

Senere ringer manden tilbage et par gange og beder Kirsten Christensen om at opdatere sit MitID med nye koder, og da bliver hun lidt irriteret. Han overbeviser hende dog om, at alt er i orden, og at hun bare skal gå i banken næste dag.

Næste dag tager Kirsten Christensen ind til sin lokale Nordea-afdeling og opdager, at det ikke var banken, der ringede til hende dagen før. Til gengæld er overførslen af penge fra hendes konto i gang, og banken kan ikke stoppe den, fordi hun selv har godkendt overførslen. Kirsten Christensen er blevet udsat for svindel.

’Forklædte’ telefonnumre

Politiassistent Randi Mortensen, der er efterforsker hos Midt- og Vestsjællands Politi, ved præcis, hvordan svindlerne bærer sig ad.

”De finder ofrene på Krak, 118 eller De Gule Sider ved at søge på navne, som er typiske for ældre. Det kan fx være Else eller Grethe. De kan se, hvor mange der bor på en adresse, og vælger ofte dem, der bor alene. Så finder de så vidt muligt offeret på Facebook for at skaffe oplysninger, som de kan bruge i samtalen,” siger Randi Mortensen, som har sin viden både fra ofrene og fra de svindlere, som politiet foreløbig har anholdt.

Inden de kriminelle ringer op, giver de deres eget telefonnummer en ’forklædning’, så det ikke kan ses på skærmen eller nummerviseren på den telefon, de ringer til. Det er let og hurtigt gjort.

”Det hedder ’spoofing’ og foregår ved hjælp af en app (et lovligt program til mobiltelefoner, som man kan finde og installere på få sekunder, red.). De ændrer typisk deres nummer til en banks hovednummer eller et nummer hos politiet, der slutter med 14 48,” fortæller Randi Mortensen.

I nogle tilfælde, som Kirsten Christensens, sender svindlerne også først en SMS, der er ’forklædt’ ligesom telefonnummeret, for at fiske efter nogle af offerets oplysninger.

Så ringer de op. De præsenterer sig med et falsk navn som bankmand eller politiassistent og siger: ”Vi har opdaget, at din konto er blevet hacket – nu hjælper vi dig, så du kan få dine penge sikret.”

Herefter fyger det med tekniske udtryk og bank-ord, som folk ikke forstår. Og det er nu, svindlerne bruger den forhåndsviden, de har skaffet sig, bl.a. via Facebook. De bruger oplysninger om, hvor ofrene har gået i skole eller arbejdet, til at snakke sig ind på folk. De siger fx ”Jeg har jo hørt hernede i banken, at du har arbejdet dér og dér i mange år ...”, og så får de en samtale i gang om det, samtidig med at det virker mere troværdigt, at de ringer fra banken. Formålet er, at offeret skal overføre sine penge til en konto, som svindlerne råder over.

Charmerende svindlere

Svindelnummeret stopper ikke altid ved pengeoverførslen. Mange gange siger svindlerne, at offeret skal have nyt hævekort, og at banken derfor sender et bud for at hente det gamle. Randi Mortensen forklarer:

”Mens de stadig har offeret i telefonen, sender de en mand hen for at ringe på hos hende og præsentere sig som bankbud. Hvis de får hævekortet, kan de tage ud og lave kontanthævninger – så er de sikret mod risikoen for, at overførslerne bliver stoppet.”

Hvis folk ikke vil udlevere deres kort, går de bare igen. De ved, at hvis de snupper kortet ud af hænderne på folk, så begår de røveri, og det straffes hårdere end bedrageri.

Svindlen lykkes ofte. I en undersøgelse, som Randi Mortensen og en politikollega for nylig lavede, gennemgik de 53 sager om denne type telefonsvindel, hvor svindlerne havde haft held med sig i 29 tilfælde.

Randi Mortensen understreger, at det kan være virkelig svært at gennemskue svindlerne, fordi de er så dygtige. Det fortæller de ofre, som hun og hendes kollega interviewede til undersøgelsen.

”Gerningsmændene er meget veltalende og charmerende, og de trykker på alle knapper,” siger Randi Mortensen. De siger fx ”Sikke et pænt mellemnavn du har”, og de benytter sig af, at nogle ældre føler sig ensomme og ikke er kommet i gang med at være sociale igen efter corona.

”Mange af dem, vi interviewede, syntes, at det var hyggeligt at tale med svindleren – selvom det også var udmattende, fordi der virkelig blev snakket meget. Nogle af samtalerne varer op mod fire timer, fordi der også foregår en del hyggesnak.”

Blandt de svindlere, som politiet har fået fat på, er der flere med sælgerbaggrund. ”Det vil sige, at de er uddannede i at overbevise folk med forskellige teknikker. Én af de svindlere, vi har anholdt, var kategoriseret som en af de allerdygtigste sælgere i det firma, han havde arbejdet i,” fortæller Randi Mortensen.

Udnytter ældres høflighed

I nogle af sagerne ved ofrene, at der findes svindel, og nævner det for svindlerne. Men også det er de forberedte på, fortæller Randi Mortensen:

”Det sker, at svindlerne siger ”Jeg kan da stille dig om til politiet”, og så lyder der et bip, og så kommer der en politimand i røret, tror offeret. Men det er så en anden svindler. Selvom ofrenes mavefornemmelse siger dem, at den er gal, så har de ingen argumenter tilbage, og de kan ikke lide at afbryde. Det kan have noget at gøre med deres alder.”

I de sager, politiet har på landsplan, er gennemsnitsalderen for ofrene 72 år, og de 53 sager, som Midt- og Vestsjællands Politi har undersøgt, er anmeldt af borgere i alderen 70-90, med flest omkring 80 år.

Det er politiets hypotese, at ældre generelt er opdraget til at være høflige og vægrer sig mod at stoppe en samtale, som modparten ikke vil afslutte. Det kan være en grund til, at især ældre bliver ofre for denne type kontaktbedrageri, som svindlen kaldes af politiet.

”Mange i den alder har desuden en baggrund, hvor respekten for offentlige myndigheder og banker er meget stor. En dame, vi interviewede, sagde ’En bankmand er jo en fin mand’,” siger Randi Mortensen.

Kvinder er i farezonen

Det er især kvinder, der bliver udsat for telefonsvindel. 82 % af de forurettede i alle politiets kontaktbedragerisager er kvinder, og en del er enlige. I Midt- og Vestsjællands Politis undersøgelse er hele 50 af de 53 anmeldere kvinder, og mange er enker.

Randi Mortensen gætter på, at svindlerne benytter sig af, at mange af enkernes afdøde mænd plejede at tage sig af pengesagerne. Derfor er nogle enker måske ikke vant til at tale med banken og føler en usikkerhed over det, som forbryderne kan udnytte.

Kirsten Christensen fra Borup var også nylig enke, da hun blev udsat for svindelnummeret, og hun har et bud på, hvorfor enker i særlig grad er et mål for forbryderne:

”Man er jo et nemt offer, når man lige er blevet alene. Man er ked af det, og man sidder op til begge ører med ting, man skal ordne efter sin ægtefælle. Jeg tror, at de går på afdoede.dk (hjemmeside, hvor bedemænd kan lægge dødsannoncer ud, red.) og ser, hvem der er blevet enker for nylig. Min veninde, der også er nylig enke, havde været ude for svindel, et par dage før det skete for mig.”

Svindlen breder sig

Kontaktbedragerisagerne er i stigning og foregår i hele landet. Det fortæller Kresten Munksgaard, der er leder af Forebyggelse og Analyse i Nationalt Center for It-Kriminalitet, som modtager hele landets anmeldelser i denne type sager.

”Kontaktbedrageri mod ældre er steget markant. Fra 2021 til 2022 har der været en stigning på 55 % i de sager, hvor de forurettede er over 65. Der har været 1.845 anmeldelser i 2022, hvor anmelderen var over 65,” siger Kresten Munksgaard.

”Ældre i Nordsjælland er mest udsatte, men der er tilfælde i hele landet, så man kan altså ikke slappe af, hvis man bor i Sønderjylland.”

Politikredse flere steder i landet er ved at efterforske sager, og for nylig anholdt de 140 såkaldte muldyr. Det kalder politiet de mellemmænd, som svindlerne ofte benytter. Muldyrene bliver betalt for at stille deres bankkonti til rådighed for de penge, som svindlerne franarrer deres ofre. Muldyrene hæver pengene og giver dem til svindlerne i kontanter eller fører dem videre over på andre konti. På den måde bliver det sværere for politiet at spore pengene til svindlernes egne bankkonti.

Politiet har dog pågrebet nogle af bagmændene, dvs. de svindlere, der ringer til folk og udfører bedrageriet, og rejst tiltale mod dem. Men det betyder desværre ikke, at kriminaliteten stopper nu.

”Det er organiseret, men det er nok ikke én stor gruppe kriminelle. Der er flere forskellige, og der kommer nye til,” siger Kresten Munksgaard.

Konsekvenser for ofrene

For ofrene er konsekvenserne ofte ødelæggende. Nogle mister hele deres opsparing, og enkelte er svindlet for beløb på 400.000 og 800.000 kroner.

I nogle tilfælde kan banken dække tabet. Det skete for Kirsten Christensen i Borup. Bedrageriet havde dog andre langt mere alvorlige følger for hende:

”Jeg fik dækket tabet af banken og skulle kun betale et gebyr, men jeg havde det frygteligt bagefter. Jeg blev faktisk så ulykkelig, at jeg var lige til psykiatrisk skadestue. Det virkede så forfærdeligt, at jeg var blevet snydt og var dum nok til at hoppe på den. Jeg var så paranoid allerede nede i banken, at jeg næsten troede, at de også ville snyde mig. Jeg havde lige mistet min mand og havde i forvejen svært ved at klare det hele, og så skete det her oveni. Det var sådan, at jeg fik selvmordstanker og måtte til psykolog for at klare mig igennem det.”

Politiet er bekendt med de psykiske konsekvenser for ofrene, som Randi Mortensen også så hos flere af dem, hun har interviewet.

”Der er meget skyld og skam forbundet med at være offer, og mange får det dårligt bagefter. En af dem, jeg talte med, omtalte hele tiden sig selv som ’fæhovedet’, fordi hun var blevet franarret sine penge,” siger Randi Mortensen.

I Nationalt Center for It-Kriminalitet understreger Kresten Munksgaard, at man ikke skal være flov, hvis man er blevet udsat for svindel:

”Det er almindeligt at føle skyld og skam, men det er aldrig ens egen skyld, at man bliver snydt.”

I dag har Kirsten Christensen det godt. Men hun ville gerne have undgået oplevelsen.

”Heldigvis holdt jeg op med at være ked af det og blev gal i stedet for. Jeg anmeldte det og gik også til medierne. Jeg vil gerne fortælle om det her, så andre kan blive hjulpet til at undgå det. For det er rigtig ubehageligt,” siger hun.

Forholdsregler

Der er forholdsregler, man kan tage for at beskytte sig mod svindel. Politiet råder fx til, at man bliver slettet fra Krak, De Gule Sider, og hvor der ellers står kontaktoplysninger, som alle kan finde.

Er man på Facebook, anbefaler politiet, at man gør sin profil lukket, så kun Facebook-venner kan se, hvad der står på den. Vil man gerne genkendes af gamle skolekammerater, kan man evt. sætte et ældre billede på som profilbillede.

Bliver man alligevel ringet op, så skal man ikke regne med det nummer, som telefonen viser – ligesom man ikke kan regne med, at en SMS har den afsender, der står på den.

”Hvis man vil tjekke, hvem der ringer, skal man afbryde opkaldet. Så skal man selv finde nummeret til banken eller politiet og ringe og tale med dem,” siger Kresten Munksgaard.

”Vil personen i røret ikke have, at man afbryder samtalen for at undersøge nummeret, så er det virkelig mistænkeligt. En ægte bankmand eller politibetjent ville jo acceptere det med det samme.”

Alle alarmklokkerne skal også ringe, hvis den påståede bankmand eller politimand i røret beder om oplysninger, navnlig koder.

”Uanset hvor fint og professionelt personen taler, så vil en myndighed eller bank aldrig ringe og bede dig om at udlevere personlige oplysninger, MitID-kode eller bankoplysninger eller om at flytte penge,” siger Kresten Munksgaard. ”Banken ville heller aldrig bede dig om at oplyse den verifikationskode, du har fået pr. SMS fra banken.”

Det er desuden en god idé at få et par ekstra øjne på, inden man evt. foretager sig noget.

”Som i alle livets forhold kan det være fornuftigt at få en andens syn på sagen indover og tale med en ægtefælle, et barn eller en nær ven,” siger Kresten Munksgaard.

Han understreger, at politiets råd kun er tænkt som en hjælp: ”Vi vil ikke lægge ansvaret for at undgå forbrydelserne over på de ældre, men bare prøve at hjælpe dem med at forsøge at undgå at blive svindlet.”

Få gode råd om sikkerhed på nettet

Ældre Sagen går til kamp

I Ældre Sagen fortæller seniorkonsulent Louise Kambjerre Scheel, at risikoen for svindel er på radaren hos mange af medlemmerne.

”Når vores IT-folk i lokalafdelingerne inviterer til foredrag om emnet, er der altid fulde huse,” siger Louise Kambjerre Scheel. ”Vi har mange arrangementer, der omhandler det, og som lokalafdeling kan man fx få en bankrådgiver eller politiet til at komme og fortælle om svindel.”

For at komme svindlen til livs har Ældre Sagen, politiet, Det Kriminalpræventive Råd og Finans Danmark nu indgået et samarbejde, der skal klæde ældre og deres pårørende på til at gennemskue svindlen og smække røret på.

Ældre Sagen er desuden ved at søge optagelse i Det Kriminalpræventive Råd for bedre at kunne tage aktivt del i bekæmpelsen af svindel mod ældre.

”Vi gør det for at sikre os, at vi hele tiden har den nyeste viden om tendenserne, og at vi på den bedst mulige måde kan være med til at forebygge den type kriminalitet,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Spørg din lokalafdeling

Mange af Ældre Sagens lokalafdelinger har IT-caféer og datastuer, hvor man kan søge vejledning om svindel. Ældre Sagens IT-frivillige er hele tiden opdateret via samarbejde med politiet.

Spørg i din lokalafdeling, eller se i Det Sker Lokalt, om der er arrangementer i nærheden af dig. 

Find din nærmeste lokalafdeling

---

Artiklen stammer fra Ældre Sagens Medlemsblad, april 2023.