Tilmeld og bliv frivillig besøgsven

Som frivillig besøgsven i Ældre Sagen er du med til at bryde ensomheden for et menneske, der savner selskab.
Ved tilmelding som besøgsven må du desværre forvente længere svar tider fra os. Det skyldes, at vi har lukket ned for alle lokale aktiviteter frem til d. 1. juni 2020. pga. coronavirus. Vi vender tilbage til dig, så snart det er muligt.
Har du fx mulighed for en time hver uge, to timer hver 14. dag eller en time en gang om måneden? Det er ikke et krav, at du skal kunne afsætte fx to timer hver tirsdag kl. 16. Tværtimod skal besøgsvenskabet være fleksibelt og passe ind i din hverdag. Dit svar skal hjælpe os med at sætte dig sammen med en person, der har de samme ønsker og behov som dig.
Det er ikke tilfældigt, hvem du bliver besøgsven for. Vi forsøger så vidt muligt at matche dig med en person, der har nogle af de samme interesser som dig. Skriv derfor gerne, hvis du interesserer dig for fx natur, håndværk, kunst, rejser, mad, historie, politik osv.
Din tilmelding bliver sendt til en lokal afdeling af Ældre Sagen i nærheden af dig, som herefter vil kontakte dig. Derfor er det en hjælp for os at vide, hvornår vi bedst kan få fat i dig.

Dine oplysninger

Bemærk: Aldersintervallerne bruger vi til, at kunne gøre vores efterfølgende dialog med dig, så relevant som mulig.
Du behøver ikke at være medlem for at blive frivillig i Ældre Sagen.

Persondata

Klik og læs Ældre Sagens Persondatapolitik

Hvad sker der, når du har tilmeldt dig?
Trin for trin

1) Når du har udfyldt tilmeldingsformularen, bliver den sendt videre til en lokal afdeling af Ældre Sagen i nærheden af dig.

2) En frivillig leder af besøgstjenesten vil kontakte dig inden for en måned. Vores lokalafdelinger drives af frivillige, og derfor kan der gå lidt tid, inden de kontakter dig. På et møde eller i telefonen taler I om dine interesser, og hvor meget tid du kan afsætte som frivillig besøgsven ud fra det, du har indtastet i formularen.

3) Den frivillige leder finder en person, der gerne vil have en besøgsven, og som har de samme ønsker og forventninger til besøget, som du har. Der kan gå lidt tid, afhængig af hvor mange og hvem der mangler en besøgsven.

4) Herefter er der nogle formelle ting, som skal på plads. Det får du hjælp til. Du skal fx have udsted et id-kort, når du skal være frivillig og komme i private hjem.

5) Den frivillige leder hjælper dig godt i gang.

Tilbage til besøgsvenner.dk

Sidst opdateret 11.06.2020