Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Hanstholm Rejser - Prag

En enestående by fyldt med kultur og stemning. Byen er en af Europas ældste byer. Turen giver dig mulighed for at opleve nogle af byens seværdigheder. Vi bor tæt på Wenzelpladsen og Nationalmuseet. Rejsen byder på en hyggelig aften med tjekkisk mad og musik. Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.

Tilmelding

Jette Højberg på tlf. 24834514 eller mail jettehoejberg1@gmail.com hurtigst muligt

Lokalafdeling

Sydthy

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

3898 kr., - rabat 650 kr. Enkeltværelse 990 kr. 2-retters aftensmad 2. og 4. dagen 300 kr.

Hvornår

Startdato: 02.09.2024 kl. 07.00
Slutdato: 06.09.2024 kl. 21.00

Mødested

Vil fremgå af rejsebrevet

Beskrivelse

Prag er et velkendt rejsemål og en enestående by fyldt med kultur og stemning. Byen er en af Europas ældste byer og er placeret smukt ved floden Moldau. Denne rejse giver dig mulighed for at opleve Prag og nogle af de seværdigheder, som byen byder på. Vi bor i den nyere bydel tæt på Wenzelpladsen og Nationalmuseet. Heldagsudflugt til byen Kutna Hora øst for Prag, som er på UNESCOs verdenskulturarvs liste. Rejsen byder også på en hyggelig aften med tjekkisk mad og musik.

Rejsen er ikke egnet for gangbesværede

 

Highlights:

Byrundtur i det historiske Prag
Tjekkisk aften med mad, drikkevarer og show
Sejltur på Moldau floden gennem Prag
Se kongeborgen Hradcany
Gåtur gennem Den Gyldne Gade
Heldagstur til byen Kutna Hora
Udflugt til byen Lidice
Tid på egen hånd i Prag

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til hotellet i Prag, hvor vi bliver indkvarteret og får sen aftensmad på nærliggende restaurant.

2. dag: Byrundtur i det historiske Prag. Vi starter dagen med en spændende byrundtur til fods. Fra hotellet går vi via Wenzelpladsen de ca. 2 km til centrum. Man kan også tage sporvognen og møde gruppen i centrum. Vi går en tur i den gamle bydel med de flotte historiske bygninger, smalle stræder og flotte torve. Vi skal naturligvis besøge Karlsbroen, som er en af Prags topseværdigheder. Turen byder også på et besøg på Rådhuspladsen med det berømte Astronomiske ur og Teynkirken, hvor Tycho Brahe er begravet. Frokost på egen hånd. Om eftermiddagen tilbydes en sejltur på floden Moldau for de, der har lyst (pris ca. 400 CZK). Resten af dagen på egen hånd. Man kan følges med rejselederen tilbage til hotellet.

3. dag: Hradcany Borgen - Skt Veit Katedralen - Lidice – Folklore Garden. Dagen byder på en tur til den imponerende Kongeborg Hradcany i Prag. Fra Kongeborgen, som ligger højt hævet over floden, har man en imponerende udsigt over Prag. I området kan man også se bl.a. den flotte Sankt Veit katedral og "Den Gyldne Gade", hvor der før i tiden boede guldsmede og alkymister. Samlet entre til borgområdet ca. 250 CZK. Herfra går vi ned mod byen ad små hyggelige stier. Herefter kan man vælge at nyde Prag på egen hånd eller tage med rejselederen og bussen på en tur til byen Lidice 25 km udenfor Prag. Lidice har en tragisk historie, da byen under Anden Verdenskrig blev jævnet med jorden og alle byens mænd blev dræbt. Entré til byens museum ca. 150 CZK. I aften tilbydes en festlig tjekkisk aften inkl. mad og drikkevarer samt musik og show hos Folklore Garden. Pris 400 DKK. Skal bestilles sammen med rejsen.

4. dag: Prag på egen hånd / Kutna Hora. Udforsk Prag på egen hånd i dag eller tag med på tur til den berømte sølvmine by fra middelalderen. Kutna Hora ligger øst for Prag. Den fredede bykerne med mange gotiske huse er en af de bedst bevarede i Tjekkiet. Den mest dominerende bygning er den gotiske Barbara-kirke med det telt-agtige tag. Kirken er ganske enkelt indrettet, men i kapellerne ses kalkmalerier med dagligdags motiver fra tiden omkring 1490 (entre). Der vil også blive mulighed for at se "ben-kirken", som er udsmykket med knogler fra ca. 40.000 mennesker - en helt unik oplevelse (entre). Byen byder også på en række af hyggelige cafeer og spisesteder. Kutna Hora er på listen over UNESCOs verdenskulturarv. Efter oplevelserne og de mange indtryk kører vi retur til Prag.

5. dag: Hjemrejse. I dag går turen hjemover til Danmark. Vi kører med passende pauser og efter en pause ved grænsen, kører vi op gennem Jylland og regner med at være ved vore hjembyer sidst på aftenen.

Hotel:

Hotel Ambiance ****
4-stjernet hotel beliggende midt i hjertet af det nye Prag, kun 10 minutters gang fra Wenzelpladsen. Mange butikker, cafeer og restauranter ligger lige udenfor hotellet. Alle værelser har eget bad og toilet samt aircondition. Gratis WiFi.

Hotel Ambiance ****
Tyrsova 8
Prag 2
Tlf.: +42 0 24602 2998

Prisen inkluderer:

4 x overnatning
4 x morgenmad
1 x aftensmad ved ankomst
Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
Dansk rejseleder
4-stjernet bus
 

Tillæg eneværelse: 990,-

TILKØB: Tjekkisk aften med mad, drikkevarer og show: 400,-

TILKØB: 2-retters aftensmad på 2. og 4. dagen på nærliggende restaurant: 300,-