Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Hanstholm Rejser - Gotland

Øen er fyldt med mystik, eventyr og minder fra en spændende tid. Gotland har været under danske kongers herredømme ad flere omgange. Øen tilbyder en storslået natur med bl.a. fritstående meterhøje kalkformationer, charmerende byer og et utal af ruiner og kirker med hver sin historie.

Tilmelding

Jette Højberg på tlf. 24834514 eller mail jettehoejberg1@gmail.com hurtigst muligt

Lokalafdeling

Sydthy

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

7198 kr., - rabat 350 kr. Tillæg eneværelse: 2.400 kr.

Hvornår

Startdato: 17.06.2024 kl. 07.00
Slutdato: 22.06.2024 kl. 20.00

Mødested

Vil fremgå af rejsebeviset

Beskrivelse

Gotland er Sveriges største ø og ligger i Østersøen ca. 90 km fra fastlandet. Øen er fyldt med mystik, eventyr og minder fra en spændende tid. Gotland har omkring 58.000 indbyggere, hvoraf størstedelen bor i Visby. Øen er ca. 176 km lang og 52 km bred. Gotland har været under danske kongers herredømme ad flere omgange. Vi bor i hovedbyen på Gotland – Visby, som er øens hovedstad. Store dele af Visby er optaget på UNESCO´s verdensarvsliste, hvilket man sagtens forstår efter et besøg i byen. Øen tilbyder en storslået natur med bl.a. fritstående meterhøje kalkformationer (raukaer), charmerende byer og et utal af ruiner og kirker med hver sin historie. Øen har igennem mange år tiltrukket kunstnere af alle slags, og overalt møder vi et bredt udvalg af lokalt kunsthåndværk.

Highlights:

Besøg i den tidligere danske by Lund
Rundtur på Gotland – Sveriges største ø
Centralt hotel i Visby
Byrundtur i Visby
Storslået natur og de fantastiske raukaer
Historiske byer & bygninger

PROGRAM:

1. dag: Lund - Växjö. Vi kører fra Thisted tidlig morgen og fortsætter ned igennem Jylland via Fyn og Sjælland videre med Øresundsbroen til Sverige, hvor første stop er i byen Lund. Lund er en gammel smuk by, der – ligesom resten af Skåne – engang var dansk. Byen blev grundlagt af Knud den Store, konge af Danmark 1018-1035. Lund er en livlig universitetsby med brostensgader og en hyggelig bymidte. Vi tilbringer lidt tid i centrum, hvor vi bl.a. ser domkirken, som anses for at være Nordens fornemmeste katedral i romersk stil. Herfra kører vi til Växjö, hvor vi bliver indkvarteret og får aftensmad.

2. dag: Gotland - Visby. Efter morgenmaden kører vi mod Oskarshamn, hvorfra vi skal sejle til Visby på Gotland. En sejltur på ca. 3 timer. Ved ankomsten til Gotland bliver vi indkvarteret på hotellet, som ligger i gåafstand fra den middelalderlige bymidte. Er der tid og energi til det, kan man gå en tur på egen hånd i den historiske by. Aftensmad på hotellet.

3. dag: Visby - Det sydlige Gotland. Efter morgenmaden skal vi ud og opleve Visbys charme, sjæl og stokroser. Vi går en tur i Visby, som af nogle kaldes den charmerende by af roser og ruiner. I byen findes der et utal af ruiner og historiske bygninger – bl.a. 38 tårne, 12 kirkeruiner, bymuren og små stræder med smukke stenhuse. En gåtur langs bymuren vidner om en svunden storhedstid. Nogle steder er det muligt at gå op i tårnene på muren og nyde udsigten over byens tage og havet. Vi kommer også forbi Skt. Maria Domkirken, som oprindelig blev bygget som gæstekirke for tyske handelsmænd. Efter frokost på egen hånd holder bussen klar til at køre os sydpå. Vi tager et kig på nogle af de små fiskelejer, og i Öja gør vi stop ved kirken, inden vi kører til Hoburgen på sydspidsen af øen. Her findes en af øens mest kendte raukaer – Hobburgsgubben. På vej nordpå besøger vi Asger Jorns grav i Gröttlingbo - og måske en af de lokale kunstnere på vejen. Vi er tilbage ved hotellet til aftensmad.

4. dag: Det nordlige Gotland. I dag skal vi udforske det nordlige Gotland. Nordøst for Gotland ligger Fårö, der er Gotlands mindre naboø. Man kan komme over til øen på kun 8 minutter med den gratis færge fra Fårösund. Med sine fantastiske sandstrande, det nøgne landskab og de majestætiske rauker er Fårö et af Gotlands mest besøgte og omtalte besøgsmål. Mange af Gotlands gamle kalkbrud er nu fyldt med vand, blandt andet det brud, som har fået navnet Den Blå Lagune. Om sommeren er det gamle stenbrud et meget populært sted at bade. Efter dagens oplevelser kører vi tilbage til Visby, hvor der er aftensmad på hotellet.  

5. dag: Fastlandet - Kalmar. I dag tager vi afsked med Gotland og tager tilbage til fastlandet. Vi tager igen færgen til Oskarshamn. Ombord på færgen får vi aftensmad. Ved ankomst kører vi direkte til Kalmar. Hotellet ligger centralt i byen, så det er muligt at gå en tur efter aftensmaden.

6. dag: Hjemrejse. Efter morgenmaden starter vi hjemturen mod vores opsamlingssteder. Vi kører med passende pauser mod Øresundsbroen og tilbage ad samme rute som udrejsen. Forventet hjemkomst i Thisted sidst på aftenen.  

Hotel:

Scandic Visby
Hotellet er beliggende overfor færgeterminalen og i gåafstand til den historiske bymidte. Hotellet har restaurant, fitnessrum, udendørs pool (jun-sep), sauna og udendørs jacuzzi.  Alle værelser har eget bad og toilet, tv samt gratis WiFi.

Scandic Visby
Färjeleden 3
621 58 Visby
Tlf. +46 498 20 1250

Prisen inkluderer:

5 x overnatning på hotel
5 x morgenmad
5 x aftensmad
Færge Gotland t/r
Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
Dansk rejseleder
4-stjernet bus
 

Tillæg eneværelse: 2.400,-