Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Besøg på Grobund 30. sept. 2024

824. Der var engang en håndfuld mennesker med en drøm. Drømmen om et fællesskab, hvor man tager vare på hinanden og den Jord, vi bor på. Vil du med på en rundtur hvor vi vises rundt i denne drøm, så er der mulighed for at besøge Grobund med en guide afsluttet med kaffe og kage.

Tilmeldingsfrist 09.09.2024 kl. 21.00
Tilmeld

Lokalafdeling

Ebeltoft

Hvem

For alle

Pris medlemmer

100 kr., med kaffe/te og kage

Pris ikke medlemmer

120 kr., med kaffe/te og kage

Hvornår

30.09.2024 kl.14.00-16.00

Mødested

GROBUND Kaarsbergsvej 2 8400 Ebeltoft

Beskrivelse

Kom og bliv vist rundt på Grobund fabrik. Fabrikken er Grobunds samlingspunkt. Det er her, grobønderne mødes og herfra drømme, initiativer og arbejdet med at videreudvikle Grobund udgår. Grobund er et projekt, som bygger på principper om balancen mellem et levefællesskab, et rigt erhvervsliv og lokal kulturskabelse. Vores vision er at skabe et bæredygtigt kraftcenter, hvor hjertet er affaldsfrihed, gældfrihed og off-grid. I vil blive klogere på idéerne bag og Grobunds visioner, vores igangværende projekter, bæredygtigt byggeri, lokalplansprocessen, iværksætterne og deres virksomheder.

Drømmen om bedre tid og mindre rotteræs, iværksætteri og selvstændighed - drømmen om at bygge og bo off-grid og være gældfrie, affaldsfrie og selvforsynende. Findes tæt på færgehavnen i Ebeltoft

Drømmen om at leve på en anden måde ...

Gode mennesker flokkes til projektet og fra foråret 2015 fortæller de om Grobund bl.a på en håndfuld infomøder på fabrikken, i Dome of Visions på havnen i Aarhus og i Ebeltoft. I den forbindelse bliver Foreningen Grobund også stiftet.

En tidligere fabrik i et naturskønt område ved Ebeltoft kom til salg og tilbød sig som det perfekte udgangspunkt for et helhedstænkende arbejds- og levefællesskab med iværksætteri og produktion på fabrikken og en gennemtænkt off-grid landsby på jorden ved siden af.