Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Oplev Koldkrigsmuseum Stevnsfort's hemmeligheder

Vi tager på en guidet tur til Koldkrigsmuseum Stevnsfort med efterfølgende frokost på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov. Kom med og hør den utrolige historie om Koldkrigsmuseum Stevnsfort og dets rolle i Danmarks og NATO’s forsvar.

Tilmeldingsfrist 30.04.2024 kl. 11.00
Tilmeld

Lokalafdeling

Rudersdal

Hvem

For alle

Pris medlemmer

550 kr., som betales ved tilmelding.

Pris ikke medlemmer

550 kr., som betales ved tilmelding.

Hvornår

02.05.2024 kl.08.00-17.30

Mødested

Kl. 8.00 på Birkerød Station og kl. 8.30 på Holte Station.

Beskrivelse

Stevnsfortet blev indviet i 1953, og baggrunden for opførelsen var Den Kolde Krigs udvikling efter 2. verdenskrig, og ikke mindst Danmarks indmeldelse i NATO i 1949. Danmark lå i Den Kolde Krigs frontlinje som naboer til østbloklandene. Derfor byggede man Stevnsfort og Langelandsfort, som tilsammen dækkede indsejlingen til de danske stræder fra øst.

Under Den Kolde Krig var Stevnsfortet en brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Halvøen Stevns ligger i allerforreste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor byggede man Stevnsfortet, og i 40 år holdt man her øje med fjenden.

I selskab med en af museets engagerede guider får vi en levende fortælling om Den Kolde Krig i en unikke og autentiske rammer.

På en 2-timers gåtur har vi en unik mulighed for at se dele af fortet, som normalt ikke er åbent for publikum. På denne tur kommer vi helt ud i fortets mange afkroge. I undergrunden er der konstant 10 grader, så tag gerne en varm trøje med.

Til skimmelsvamp allergikere og astmapatienter gør vi opmærksom på, at der i undergrunden er begrænset forekomst af skimmelsvamp, og det og det kolde og fugtige klima kan frembringe reaktioner. 

Efter at have set Stevnsfortet kører bussen os videre til Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, hvor vi vil indtage en god og traditionel frokostbuffet inkl. en genstand pr. person og derefter en kop kaffe med kringle. Øvrige drikkevarer er for egen regning.

Vi forlader Traktørstedet ca. kl. 15.15 og forventer at ankomme til Holte Station ca. kl. 17.15 og til Birkerød Station ca. kl. 17.45.

Turen koster kr. 550,00 per person, som indbetales ved tilmelding på Ældre Sagens hjemmeside. Du får en kvittering i din indbakke, når du er tilmeldt.

Husk at afmelde, hvis du er tilmeldt og bliver forhindret i at deltage.  Ved afbud senere end 7 dage før den 2. maj, vil kun halvdelen af det indbetalte beløb blive refunderet.