Lokalafdeling
Odder
Hvem
Kun for medlemmer
Rejser og ture
Oplev julemarkederne i Hamburg, Lübeck og Kiel.
Tilmelding
Sørens Rejser tlf. 8688 1817 fra 4. juni 2024 efter først-til-mølle princippet.
Odder
Kun for medlemmer
1995 kr., Tillæg for enkeltværelse 575 kr.
Odder Kirkecenter, Kirkesti 3, Odder
Tá med Sørens Rejser på en hyggelig optakt til julen fyldt med stemning og julehygge. Vi besøger Hamburg, som afholder et af Tysklands største julemarkeder. På den smukke plads foran Hamburg Rådhus er der opsat boder med alverdens julepynt og juleguf. Markedet breder sig ud i gågadeområdet og fylder hele Hamburgs centrum med glade voksne og børn i julestemning. På denne rejse skal vi bo i Lûbeck, den gamle hansestad, som er iklædt den allersmukkeste julepragt. Vi kører også til Kiel, som afholder et af Norstysklands største julemarkeder.
Dag 1: Der køres sydpå med pause undervejs til kaffe og rundstykke. Vi ankommer til Hamburg i tid til frokostpause i centrum af byen. Det er fast tradition, at Hamburg hvert år i december arrangerer det smukkeste julemarked med over 100 boder, der sælger gløgg, kager og julesager. Der er tid til at opleve det store, farverige julemarked.
Vi forlader Hamburg og fortsætter til den gamle hansestad Lübeck, hvor vi bliver indkvarteret på vores hotel, som ligger perfekt i forhold til markedet og den gamle bydel. Byen er iklædt den allersmukkeste julepragt. Der er opstillet over 400 boder med bl.a. Glühwein, honningkager, brændte mandler, trælegetøj, juletræsudsmykning, glasvarer og alverdens julegodter. Aftensmaden nyder vi i hotellets restaurant.
Dag 2: Sidst på formiddagen kører vi til Kiel, hvor vi ankommer til middag. Som delstatens hovedstad har Kiel noget at leve op til, og julemarkedet i den gamle hansestad ved Østersøen er et af Nordtysklands største. Ud over shoppingcentrene, er der omkring 100 julestande, der breder sig over den indre by. Kiels venskabsbyer Tallin i Estland, Gdynia i Polen og Kaliningrad i Rusland er repræsenteret på Holsten Platz. Efter denne oplevelse køres mod grænsen, hvor der er mulighed for indkøb og aftensmad. Herefter kører vi mod Odder.
Tilmelding: Efter først til mølle fra 4. juni til Sørens Rejser på tlf. 8688 1817
Pris: 1.995 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse 575 kr.
I prisen er inkluderet: Kørsel i 4-stjernet bus, kaffe/rundstykke, 1 x aftensmad, 1 x overnatning, 1 x morgenbuffet. Turhjælper fra Ældre Sagen.
Hotelinfo: Intercity Hotel Lübeck har elevator, restaurant og bar, 176 moderne værelser med bl.a. aircondition, gratis Wi-Fi, tv.