Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Rejser og ture

1-dags tur til Ribe, Marsk Tower og Gram Slot

Besøg Ribe med Danmarks ældste domkirke, det 25 m høje Marsk Tower med udsigt over Vadehavet, Gram Slot og Jels Voldsted.

Lokalafdeling

Odder

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

695 kr., inkl. frokostsandwich, eftermiddagskaffe og div. entréer.

Hvornår

18.04.2023 kl.07.00

Tilmelding

Sørens Rejser, tlf. 86 88 18 17 fra 9. januar 2023 efter først-til-mølle princippet.

Mødested

Odder Kirkecenter.

Beskrivelse

Vi kører til Ribe, hvor vores lokale guide fortæller om Ribes historie, der går helt tilbage til den tidlige vikingetid. Atmosfæren i den middelalderlige bykerne kan ikke beskrives med ord. Den skal opleves. De brostensbelagte stræder, de velbevarede huse og mindepladerne fortæller hver sin del af den stolte historie. Byen er især kendt for sin domkirke, som vi skal besøge. Domkirken havde sin forste byggeperiode ca. 1150‐1225 og er hermed Danmarks ældste domkirke. Vi nyder også vores sandwich her.


Efter et hyggeligt besøg i Ribe kører vi til Marsk Tower, det 25 meter høje udkigstårn, som er en enestående naturoplevelse fra første række med udsigt ud over Marsken og Nationalpark Vadehavet. Ved gode vejrforhold kan man se helt til Esbjerg, Sild og Rømø fra den store udsigtsplatform. Marsk Tower er handicapvenligt og det er muligt at komme til toppen af tårnet med elevator.


Herfra køres til Gram Slot, hvor vi skal have en rundvisning. Gram Slot er et slot i drift med stort økologisk landbrug og kulturelle events. Stedet er blevet forvandlet fra et Tornerose slot til et kulturelt og erhvervsmæssigt fyrtårn i hele Sønderjylland.


Efter rundvisningen køres til Jels Voldsted, som ligger i smukke omgivelser. Her skal vi nyde vores eftermiddagskaffe med boller og forskellige slags kager. Efter kaffen kører vi hjemad.


Der deltager turhjælper fra Ældre Sagen.


Pris 695 kr. Entre til Marsk Tower, Ribe Domkirke og Gram Slot er med i prisen.


Tilmelding efter først-til-mølle princippet fra 9. januar 2023 til Sørens Rejser på tlf. 86 88 18 17.


Rejsebevis og opkrævning udsendes af Sørens Rejser, der er medlem af rejsegarantifonden nr. 1673.