Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

5215-A Bustur til sydhavsøerne og Nykøbing Falster Revy - 817

Vi gentager succeen fra sidste år og ser den nye Nykøbing Falster revy. Rundvisning på Krenkerup Bryggeri. Tur med veterantog fra Maribo til Bandholm, herefter frokost på Bandholm Badehotel.Husk at du ikke skal betale til Ældre Sagen, men vil få en faktura fra rejsearrangøren, da turen er over 1.000kr.

Tilmeldingsfrist 01.04.2026 kl. 10.01
Gå til tilmelding

Lokalafdeling

Hvidovre

Hvem

For alle

Tilmeldingspris

2665 kr., for dobbeltværelse

Andre priser

2665 kr., for dobbeltværelse

250 kr., Enkeltværelse - 2665, + 250 = 2l915,00 kr.

Hvornår

Startdato: 08.07.2026 kl. 08.50
Slutdato: 09.07.2026 kl. 16.00

Mødested

Frihedens station klokken 08.50

Beskrivelse

2-dages tur til Nykøbing Falster med kaffe og rundstykke undervejs. Ved frokosttid ankommer vi til Krenkerup Bryggeri, hvor vi får en rundvisning og spiser frokost på deres traktørsted, med smagsprøve.

Herefter kører vi til Hotel Nykøbing Falster, hvor vi bliver indkvarteret. Senere på eftermiddagen er der afgang til selve revyen, hvor vi også spiser inden aftenens forestilling. Efter at vi har har oplevet humor og fået rørt lattermusklerne, bliver vi kørt tilbage til hotellet.

Efter morgenmaden kører vi til Maribo, hvor vi skal se byens frilandsmuseum med gamle huse fra 1800-tallet. Herefter kører vi med Danmarks ældste veterantog til Bandholm. Vi spiser frokost på Bandholm Badehotel, og så går turen hjemad.

Inkluderet i turen er: kaffe/rundstykke (på udturen), overnatning med morgenmad, 2 x frokost, revy med spisning, rundvisning i bryggeri, tur med veterantog.

Rollator kan medbringes.