Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Flyrejse til GRÆSKE FRISTELSER

I Grækenland findes rødderne til den vestlige kultur – og samtidig tiltrækker klimaet, det græske køkken og grækernes store gæstfrihed os. Myternes halvø har talrige udflugtsmuligheder lige i nærheden. Her finder du store arkæologiske seværdigheder som Mykene med Løveporten og ruinerne af Agamemnon

Tilmelding

Finder sted på Rejseaften onsdag 10. januar kl. 19.00 i Medborgerhuset.

Lokalafdeling

Herlev

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

se Ældresagens hjemmeside.

Hvornår

Startdato: 24.09.2024
Slutdato: 02.10.2024

Mødested

Herlev Station

Beskrivelse

I Grækenland findes rødderne til den vestlige kultur – og samtidig tiltrækker det vidunderlige klima, det græske køkken og grækernes store gæstfrihed os. Myternes halvø har talrige udflugtsmuligheder lige i nærheden. Her finder du store arkæologiske seværdigheder som Mykene med Løveporten og ruinerne af Agamemnons Palads - eller det enestående gamle teater i Argos, der er indhugget i en klippe. Overalt er der masser af skønne vandremuligheder i det frodige og bakkede landskab med olivenlunde, vinmarker og citrusplantager. Sandstranden strækker sig langs byen. Nogle steder er den forholdsvis bred, andre steder smyger den sig nærmest op ad husmurene.

I rejsen er inkluderet spændende udflugter bl.a. en formidabel togtur fra Diakopto til Kalavryta, hvor vi kører gennem Vouraikos-kløften med spektakulære udsigter. Ruten regnes ikke uden grund blandt de mest naturskønne i hele Grækenland. En heldagstur til den gamle hovedstad Nafplion med smukke palæer, monumenter og springvand i de smalle marmorbelagte gader. Besøg i Grækenlands vigtigste vinområde med vinsmagning, besøg på en olivenfarm – og en hyggelig sejltur med vin langs Tolos kyst.

Vi skal bo i den hyggelige ferieby Tolo, som ligger på halvøen Peloponnes. Her ligger det charmerende Hotel Tolo nærmest i vandkanten i den maleriske bugt med gyldne sandstrande og krystalklart vand, som hvert år hædres af EU. Alle dobbeltværelser har fuld havudsigt over bugten. Lækre græske middage og indholdsrige udflugter er med i rejsens pris. Tolo emmer af ferieidyl, og om morgenen tager fiskerne ud fra den pittoreske havn for at fange fisk til byens lokale tavernaer. Der er indlagt tid til at udforske Tolo på egen hånd eller til at snuppe en frisk dukkert i det krystalklare vand. Vi rejser på en dejlig årstid, hvor temperaturen typisk ligger på 22-27 grader. Der er mulighed for tilkøb af ekstraudflugt (heldagstur) til Argos og Mykene, hvor man træder ind i Grækenlands fortid.

 

INKLUDERET I PRISEN:

 

Bus tur/retur Herlev Station til Københavns Lufthavn.
Fly København – Athen tur/retur .
8 overnatninger i Tolo på Hotel Tolo***+ i balkonværelse med fuld havudsigt.
8 gange morgenmad og 5 gange aftensmad.
Alle annoncerede udflugter.
Dansk rejseleder.
Friplads til Ældre Sagens turhjælper.
IKKE INKLUDERET I PRISEN:

Øvrige måltider og drikkevarer.
Turistskat ca. EUR 12 pr. værelse.
Drikkepenge.
Forsikringer.
Tillæg pr. person:

·       Fast plads i bussen …………..fra kr. 200-300

·       Ekstraudflugt Argos og Mykene ……kr. 450

PRIS:
Pr. person i delt dobbeltværelse med balkon og havudsigt kr. 8.995,00.
Enkeltværelsestillæg med balkon og byudsigt kr. 1.650,00.

TURHJÆLPER:

Finn Lyngvig

Telefon 30 33 42 88
Mail: Lyngvig.finn@post.tele.dk
 

TILMELDING:Folder med beskrivelse af turen kan rekvireres hos Finn Lyngvig. 

TEKNISK REJSEARRANGØR: Best Travel A/S

Reg.nr. i Rejsegarantifonden 2190  

Ret til ændringer i programmet forbeholdes