Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Foredrag og møder

Besøg Koldkrigsbunkeren under Katedralskolen - 13., 22. eller 30.5.2024 - UDSOLGT

Vidste du, at der under Haderslev Katedralskole ligger den gamle bunker for Civilkommando Region III.

Tilmelding

Ellen Thuesen senest 10. maj på sms til 30 32 06 15 eller poul. thomsen@webspeed.dk med angivelse af hvilken dato der ønskes.

Lokalafdeling

Haderslev

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

40 kr.

Hvornår

Startdato: 13.05.2024 kl. 18.30
Slutdato: 30.05.2024 kl. 21.00

Mødested

Haderslev Katedralskole, Christiansfeldvej 31, Haderslev

Beskrivelse

Bunkeren blev bygget samtidig med skolen, i 1964-67, og husede under den kolde krig Regionskommandoen, som i tilfælde af krig skulle opretholde centraladministrationen for den jyske del af den nuværende Region Syddanmark. Den atomsikrede kommandobunker var et tophemmeligt anlæg, og helt frem til 1974 var det endda forbudt at afholde øvelser i bunkeren. Efter Sovjetunionens sammenbrud mistede bunkeren sin betydning. Den blev tømt for inventar og i 2003 overdraget til skolen.

Siden 2018 har en gruppe af skolens historielærere arbejdet på at genskabe bunkeren, som den kunne have set ud under den kolde krig, og i dag er godt halvdelen af den 500 m2 store bunker færdigindrettet.

Ældre Sagen kan nu i samarbejde med Haderslev Katedralskole tilbyde en helt speciel rundvisning i den gamle bunker samt fortællingen herom.

Pris: 40 kr.

Max antal deltager pr. gang: 25 personer.

Tilmelding til Ellen Thuesen senest 10. maj på sms til 30 32 06 15 eller poul. thomsen@webspeed.dk med angivelse af hvilken dato der ønskes.

Betaling kan foretages til MobilePay 365409 eller bank reg. nr. 3001 kt. nr. 12823134, mærket "Koldkrigsbunker".