Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Vikingeskibsmuseet og frokostsejlads på Roskilde fjord

Vi skal se de vikingeskibe, der blev fundet i Roskilde Fjord, og blive klogere på vikingetidens skibsbygning, søfart, handel, forsvar og krigsfærd. Bagefter sejler vi 2½ time med M/S Sagafjord, mens vi nyder skibets frokostmenu inkl. 1 øl eller vand.

Tilmelding

og info Connie Ulstrand, 40 74 15 02, connie.ulstrand@gmail.com - senest 15. april

Lokalafdeling

Nykøbing Falster-Sydfalster

Hvem

For alle

Pris medlemmer

850 kr., Indbetales på reg. 2650 konto 8977760950, skriv arr. 814 + navn.

Pris ikke medlemmer

850 kr., Indbetales på reg. 2650 konto 8977760950, skriv arr. 814 + navn.

Hvornår

14.06.2024 kl.09.00

Mødested

Kl. 9 fra Væggerløse Kirke, 9.15 fra Cementen og 9:45 Stubbekøbing Havn

Beskrivelse

Arr. 814 - Vikingeskibsmuseet og frokostsejlads på Roskilde fjord med M/S Sagafjord fredag den 14. juni 2024 kl. 9:00 fra Væggerløse Kirke. Pris 850 kr. inkl. bus, entre, sejlads og frokostmenu.

Efter opsamling på Cementen kl. 9.15 og Stubbekøbing Havn kl. 9.45 kører vi direkte til Roskilde. Vi starter på Vikingeskibsmuseet, hvor vi i eget tempo med dramatiseret audioguide oplever vikingernes sørejser og skibenes brug for 1000 år siden. Det er traditionel museumsformidling i tekst og billeder kombineret med lys, lyd, digitale installationer, aktiviteter og kunstneriske udtryk for at gøre den maritime historie levende.

I den sene vikingetid blev der etableret et system af spærringer i Roskilde Fjord for at kontrollere søvejen til en af Danmarks største konge- og kirkebyer. Tre udtjente skibe blev slæbt ud til det smalleste sted, ud for landsbyen Skuldelev. Skibene blev fyldt med sten og sænket i Peberrenden, som er den mest direkte sejlrende til Roskilde. Spærringen blev forstærket med yderligere to skibe, hvorefter der var skabt et effektivt forsvar i fjorden.

Tusind år senere, i 1962, rammes en spunsvæg af jern ned i fjordbunden omkring spærringen. En af de mest betydningsfulde udgravninger i Danmark kan begynde. Vikingeskibshallen rummer de fem originale vikingeskibe fra Skuldelev, der blev fundet i Roskilde Fjord.

De er del af en global historie om skibe, mennesker og ting på rejse, og vi får et indblik i vikingetidens maritime kultur: Skibsbygning, søfart, handel, forsvar og krigsfærd. Vikingerne ændrede verden med deres skibe.

Uden skibe, ingen vikingetid.

Vi kan gå ombord i to fuldt udrustede modeller af vikingeskibe – et krigsskib og et handelsskib.
På bådeværftet bygger bådebyggerne rekonstruktioner af fortidens skibe med de samme materialer, teknikker og kopier af det værktøj, som vikingerne brugte for 1000 år siden. I værftshallen vises skiftende udstillinger om Nordens bådtraditioner og vikingernes bådebygning.

I Museumshavnen ligger den store samling af genskabte vikingeskibe og traditionelle, nordiske både. Bådsamlingen fører os rundt gennem Nordens traditionelle bådtyper og viser, hvordan håndsværkstraditionernes tydelige træk kan genkendes på tværs af hele det nordiske område fra de tidligste tider og stadig den dag i dag.

I kælderen i Vikingeskibshallen er der mulighed for at opbevare tasker mm i aflåste bokse. Det er gratis at låne en boks mod et depositum på 10 kr., så tag gerne en rund ti’er med. Du er også velkommen til at fotografere til privat brug.

Bagefter går vi samlet om bord på M/S Sagafjord, hvor vi skal nyde skibets frokostmenu, mens vi sejler på Roskilde Fjord. Sejladsen varer 2½ time. Derefter går turen tilbage hvor vi kom fra.

Turen gennemføres i samarbejde med De Grønne Busser, og prisen dækker bustransport, entré på Vikingeskibsmuseet samt sejlads og frokostmenu på M/S Sagafjord.

Tilmelding kan ske allerede nu og senest 15. april til Connie Ulstrand mail connie.ulstrand@gmail.com eller mobil 40 74 15 02.
Når din tilmelding er bekræftet, kan du overføre beløbet til ÆldreSagens konto i Nordea,
reg. 2650, konto 8977 760 950. Husk at skrive Arr. 814 og navn på indbetalingen.

Fotos: Sagafjord.