Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Kreativitet

Træ- og metalsløjd

Her hjælper vi hinanden med at løse forskellige træ- og metalopgaver til hus og have.

Lokalafdeling

Greve

Hvem

Kun for medlemmer

Andre priser

0 kr., Gratis, men egne materialer skal medbringes.

0 kr., Gratis, men egne materialer skal medbringes.

Hvornår

Alle uger
Torsdag kl. 15:00 - 18:00
Torsdag kl. 15:00 - 18:00
Næste forekomst: 11.12.2025 kl. 15:00 - 18:00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Mødested

Arenaskolen, Sløjdsal, Gersager Alle 1, 2670 Greve

Beskrivelse

Vi hjælper hinanden med at løse forskellige opgaver til hus og have, men der er også tid til at løse ”verdens problemer”
Der bliver savet, hamret, banket og lavet mange forskellige ting: Alt lige fra at reparere gamle stole, der rokker - eller har et ben er knækket, til afslibning og efterbehandling af andet møblement.

Nogle laver løvsavsarbejde, andre små figurer. Den helt store dille er trædrejning.
Flere som er begyndt at dreje, er startet med at dreje svampe og juletræer, men er nu i gang med noget helt andet.

Vi har mange forskellige værktøjer til rådighed. Her kan nævnes:

  • Søjleboremaskine
  • Trædrejebænk
  • Metaldrejebænk
  • Slibemaskiner
  • Co2 svejseanlæg og flere andre værktøjer.


Du behøver ikke at have skruet hænderne rigtigt på for at deltage, da der er stor hjælpsomhed fra de lidt mere øvede.

Vi lægger stor vægt på det sociale, så vi har nogle rigtigt hyggelige timer hver torsdag, hvor den første halve time går med hyggesnak.

Arrangementer er kun for medlemmer af Ældre Sagen - det er gratis at deltage, men du skal selv medbringe de materialer du skal bruge.

Tilmelding

Kirsten Mørch, tlf.2992 9286 mail: kirstenmorch@icloud.com