Fællesskaber for mænd
Har du mod på et nyt fællesskab? Find steder, hvor mænd mødes om fælles interesser, til aktiviteter og en god snak.
Mandefællesskaber i Ældre Sagen giver mænd mulighed for at mødes om noget meningsfuldt og socialt. Det kan fx være værksteder, reparationscafé, læsegrupper, motion eller herreværelser. Fællesskaberne findes mange steder i landet, og din lokalafdeling kan hjælpe dig med at finde en aktivitet i dit område.
Der findes mange typer mandefællesskaber i Ældre Sagens lokalafdelinger lige fra værksteder, læsegrupper, madlavning og fodbold til herreværelser, hvor mænd mødes til frokost og foredrag.
Mandefællesskaber nær dig
Hvis du har lyst til at deltage i et fællesskab i dit område, så kontakt Ældre Sagens lokalafdeling og hør, hvilke muligheder der er.
Hvis der ikke er et mandefællesskab i din nærmeste lokalafdeling, er der måske et i naboafdelingen.
Du er også velkommen til at komme med forslag til aktiviteter eller måske selv starte et nyt fællesskab. Nogle fællesskaber er gratis, andre koster et beskedent beløb at deltage i.
Find aktiviteter i din lokalafdeling
Herunder kan du se videoer fra nogle mandefællesskaber og få en idé om, hvad der sker i fællesskaberne.
Eksemplerne er fra Tårnby, Kerteminde, Greve og Vejle, men der findes tilsvarende fællesskaber mange andre steder i landet.
Herreværelser er frokost og foredrag for mænd
I Herreværelset mødes du med andre mænd til frokost og foredrag.
Værkstedshygge
I Kerteminde mødes de tre gange om ugen i træværksted og smedje. Efter ca. fire timer i værkstederne spiser de efterfølgende en god frokost.
Hjælp med at give liv til gamle ting i en reparationscafé
I en reparationscafé mødes frivillige for at hjælpe andre med at få liv i ting, der er gået i stykker, fx mindre husholdningsapparater, elektronik eller lignende.
Her er både fællesskabet og det bæredygtige formål i centrum. Du får mulighed for at bruge dine evner til at gøre en forskel og samtidig lære nyt af andre.
Læsegruppe med guidet fælleslæsning
I Vejle mødes mænd i en læsegruppe, hvor en læseguide læser op af en kort tekst som for eksempel en novelle og holder nogle pauser undervejs.
Mændene taler om de forestillinger og tanker, som teksten giver dem.
Det giver et rum for at tale om nogle af de lidt svære ting også.
Motion og sport sammen med andre mænd
Har du lyst til at dyrke motion sammen med andre mænd?
Læs, hvordan du kan melde dig til og se en video fra seniorfodbold i Kløvermarken.