Få hjælp og støtte og deltag i aktiviteter hos Ældre Sagen

Få hjælp og støtte

Få hjælp og støtte fra Ældre Sagens frivillige

Gå-med-ven

Få en gå-med-ven. Du kan have glæde af en at følges med, hvis du har svært ved at komme ud. Det kan være, fordi du måske er lidt usikker på benene, ofte bliver forvirret eller er utryg ved at gå på gaden.

Har du brug for hjælp til at komme på indkøb, en tur i skoven eller til sociale aktiviteter som fx banko eller fællesspisning? Vores frivillige gå-med-venner tilbyder dig en støttende arm og følgeskab, så du har mulighed for at komme ud. 

Sådan får du en gå-med-ven Det er gratis for dig at være med i ordningen, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at gøre brug af den. Kontakt din lokale afdeling af Ældre Sagen, hvis du vil høre mere om dine muligheder. 

Henvend dig til kontaktpersonen eller aktivitetslederen for gå-med-venner i din lokale afdeling.

Derefter vil kontaktpersonen eller aktivitetslederen besøge dig for at tale med dig om dine interesser og behov. Og så vil han eller hun finde en frivillig gå-med-ven, der passer til dig.

Kontakt din lokalafdeling, hvis du vil have en gå-med-ven

Bemærk

Vær opmærksom på, at du har ret til en ledsager gennem din kommune, hvis du er mellem 16 og 67 år og ikke kan komme ud på grund af et fysisk eller psykisk handicap. 

Du kan bevare den ret også efter det 67. år, hvis du fortsat har behov for ledsagelse og er blevet visiteret til ledsagelse, før du blev 67.

Bliv frivillig

Ældre Sagen er Danmarks næststørste frivilligorganisation. Vi er [Variabel:antal-frivillige] frivillige over hele landet – og vi har brug for dig. Sammen med os kan du gøre en forskel for et andet menneske. Du kan være frivillig på mange forskellige måder.

Bliv frivillig

Sidst opdateret 29.03.2019