Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Traktørstedet Højeruplund

På Traktørstedet Højeruplund ved naturskønne Stevns klint, serveres der god traditionel mad, i flotte lokaler der emmer af historie.

Samarbejdspartner

Traktørstedet Højeruplund

Hvilke dage gælder tilbuddet

Mandag - Torsdag.

Rabat

Få 25% rabat på maden. Oplys du er medlem af Ældre Sagen når du ankommer og fremvis dit gyldige medlemskort. Rabatten kan ikke udbetales eller fratrækkes efterfølgende.

Betingelser

Se betingelser for Spis ude nederst på siden.

Bemærk

Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud, rabataftaler eller særarrangementer fx pakketilbud, hvor mad og drikkevarer indgår. Gælder heller ikke på gavekort.

Afvigelse

Rabatten gælder ikke i ugerne 28-33.

Find vej

Traktørstedet Højeruplund

Højerup Bygade 39

4660 Store Heddinge

Restauranten

På Traktørstedet Højeruplund serveres der god traditionel mad, i flotte lokaler der emmer af historie. Beliggende i naturskønne omgivelser ved Stevns klint. Om sommeren kan du sidde udenfor og nyde din frokost eller middag i den hyggelige gård.

Om Traktørstedet Højeruplund

Traktørstedet Højeruplund var oprindeligt et stråtækt bindingsværkshus, der fungerede som skovløberhus under Gjorslev Gods.

I 1846 begyndte man at traktere egnens beboere, for på det tidspunkt var området ved kirken og klinten et yndet udflugtsmål – ikke kun til højtiderne, men også til midsommerfester, hvor der blev danset til den lyse morgen.

Siden er traktørstedet blevet udvidet med to charmerende tilbygninger.

Den store sal med udsigt til den 30 meter høje klint og den gamle kirke, hvor koret faldt ud over klinten i 1928, kan bespise 175 gæster.

Den mindre, men meget hyggelige pavillon, der ligger op ad det oprindelige bindingsværkshus kan traktere 80 gæster.

To små stuer i den oprindelige bygning. er et besøg værd!

“Folkestuen/Bondestuen” har plads til 24 gæster.

“Kongestuen”, som med en udsmykning af vores kongehus, har mulighed for at beværte 14 gæster.

Traktørstedet Højeruplund, Fiskehuset, Mindelunden og den gamle kirke er af Gjorslev Gods overdraget til Selskabet Højeruplund, der nu varetager alle interesser og har forpagtet traktørstedet til Karl Peter Andersen.

Sådan får du tilbuddet

Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer

Kontaktoplysninger

Telefon: 56 50 29 11
E-mail: hoejeruplund@e-mail.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud

Betingelser du skal være opmærksom på, når du benytter dig af Spis ude

  1. Oplys du er medlem af Ældre Sagen når du kommer og vis dit medlemskort når du skal betale. Rabatten kan ikke udbetales eller fratrækkes efterfølgende.
  2. Ved personligt medlemskab gælder tilbuddet for kortholder og 3 gæster. Ved familiemedlemskab kan de 2 kortholdere tage 6 gæster med. Kortholdere skal deltage. 
  3. Rabatten gælder ikke ved selskaber over 4 personer ved personligt medlemskab og over 8 personer ved familiemedlemskab, heller ikke selvom flere medlemskort fremvises.
  4. Rabatten gælder ikke på drikkevarer eller Take-Away, medmindre andet er angivet på tilbuddet.
  5. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud, rabataftaler, særlige dagstilbud.
  6. Regningen betales samlet og kan af hensyn til spisestedet ikke splittes mellem flere.