Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Riz Raz København K

På RizRaz finder du lækre retter til enhver smag og enhver lejlighed. Her kan du spise alt fra frisk seafood til lækre vegetariske og veganske retter

Samarbejdspartner

RizRaz

Hvilke dage gælder tilbuddet

Mandag.

Rabat

Få 25% rabat på maden. Oplys du er medlem af Ældre Sagen når du ankommer og fremvis dit gyldige medlemskort. Rabatten kan ikke udbetales eller fratrækkes efterfølgende.

Betingelser

Se betingelser for Spis ude nederst på siden.

Bemærk

Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud, rabataftaler eller særarrangementer fx pakketilbud, hvor mad og drikkevarer indgår. Gælder heller ikke på gavekort.

Find vej

RizRaz

St. Kannikestræde 19

1169 København K

Om RizRaz

På RizRaz finder du lækre retter til enhver smag og enhver lejlighed. Her kan du spise alt fra frisk seafood til lækre vegetariske og veganske retter. Der er også mulighed for at få en lækker og saftig steak, mens du nyder et godt glas vin.

Deres menu emmer af det alsidige mediterranske køkken, der byder på friske råvarer og simple, men smagfulde retter. I restauranten vil du blive mødt af duften af middelhavet med alt hvad det indebærer. I kombination med deres lækre vine og hyggelige lokaler, vil du blive taget med på en tur til de sydlige himmelstrøg og få en fantastisk smagsoplevelse – det hele leveret af deres dygtige og smilende personale.

Smagen af Middelhavet

Madkunsten fra Middelhavslandene, er uden tvivl en sanselig oplevelse – duften af eksotiske krydderier; koriander, spidskommen, timian, oregano, salvie og pebermynte kildrer lugtesansen og løfter appetitten. Sprøde grøntsager fyldt med smagen af sydens sol, grillet kød, friskbagt brød, rigelige portioner og kraftfulde vine fra syden, gør ikke oplevelsen mindre. Hos RizRaz strækker de sig for at levere et måltid, der måler sig med det, du oplever, når du besøger Middelhavslandene. Fantasi og fleksibilitet sætter prikken over i’et og skaber den madoplevelse, de ønsker at give. I restauranterne gør de sig umage for at give dig en oplevelse, der ikke bare smager af Middelhavet, men hvor maden altid serveres med et smil.

Vegetarisk og Vegansk buffet

I deres vegetariske og veganske buffet finder du mange kolde og varme vegetariske og veganske retter, helt fri for animalske produkter. deres buffet byder på alt du kan forvente af en vegetarisk og vegansk buffet. Altid sprøde salater vendt i sæsonens friske urter, couscous og lune grønsagsretter. Hertil lækkert friskbagt brød og hjemmelavede dressinger. Hos RizRaz går de højt op i at benytte sæsonens råvarer, og udvalget i buffeten varierer derfor i løbet af året og afspejler, hvad sæsonen har at byde på af lækre, friske råvarer. Som det bør være i en vegansk buffet, så er der noget til alle.

 

Sådan får du tilbuddet

Du skal være medlem af Ældre Sagen for at benytte dig af tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer

Kontaktoplysninger

Telefon: 33 15 05 75

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud

Betingelser du skal være opmærksom på, når du benytter dig af Spis ude

  1. Oplys du er medlem af Ældre Sagen når du kommer og vis dit medlemskort når du skal betale. Rabatten kan ikke udbetales eller fratrækkes efterfølgende.
  2. Ved personligt medlemskab gælder tilbuddet for kortholder og 3 gæster. Ved familiemedlemskab kan de 2 kortholdere tage 6 gæster med. Kortholdere skal deltage. 
  3. Rabatten gælder ikke ved selskaber over 4 personer ved personligt medlemskab og over 8 personer ved familiemedlemskab, heller ikke selvom flere medlemskort fremvises.
  4. Rabatten gælder ikke på drikkevarer eller Take-Away, medmindre andet er angivet på tilbuddet.
  5. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud, rabataftaler, særlige dagstilbud.
  6. Regningen betales samlet og kan af hensyn til spisestedet ikke splittes mellem flere.