Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Besøg Kalundborg Museum

Kalundborg Museum er et godt udgangspunkt for en gåtur i Højbyen – landets bedst bevarede bymiljø fra middelalderen, som tæller både Vestborgen og Vor Frue Kirke. Oplev udstillingen Carmen Curlers iscenesat. Som medlem af Ældre Sagen får du 10% rabat på entréen.

Plakat for Carmen Curlers udstilling på Kalundborg Museum, en del af Museum Vestsjælland
Kontorbord med gammeldags skrivemaskine på Kalundborg Museum, en del af Museum Vestsjælland
Kalundborg Museums udstilling, en del af Museum Vestsjælland
Plakat for Carmen Curlers udstilling på Kalundborg Museum, en del af Museum VestsjællandKontorbord med gammeldags skrivemaskine på Kalundborg Museum, en del af Museum VestsjællandKalundborg Museums udstilling, en del af Museum Vestsjælland

Tilbudspartner

Museum Vestsjælland

Rabat

Få 10% rabat på entréen. Rabatten gælder for kortholder, ved familiemedlemskab gælder rabatten for begge navne på kortet.

Inkluderet i prisen

Når entreen er betalt, kan I frit besøge de bygninger, hvor museet har udstillinger. Entreen gælder også museets smukke have, hvor I bl.a. kan nyde et flere hundrede år gammelt morbærtræ, udsigt over Kalundborg Havn og den kulturbotaniske have.

Find vej

Kalundborg Museum - del af Museum Vestsjælland

Adelgade 23

4400 Kalundborg

Telefon: 59 43 23 53

Besøg Kalundborg Museum

Kalundborg Museum har særligt fokus på middelalderen i Kalundborg. Selve museet ligger i Lindegården, som er en attraktion i sig selv – den tidligere adelsgård er nemlig blandt Danmarks bedst bevarede bygårde fra renæssancen og nyere tid. Lindegården er bygget på resterne af Kong Valdemar Atterdags bymur fra middelalderen.
Museet huser indtil 2026 den store særudstilling ”carmen curlers – iscenesat”. Her fortælles om iværksætter Arne Bybjerg og det store industrieventyr, der ændrede livet for mange kvinder i hele Vestsjælland. Museet er et godt udgangspunkt for en gåtur i Højbyen – landets bedst bevarede bymiljø fra middelalderen, som tæller både Vestborgen og Vor Frue Kirke, der med sine fem tårne er Skandinaviens mest unikke bidrag til europæisk kirkearkitektur.

I 2026 kan også opleves udstillingen ”Lundbye vender hjem”. Lundbye var kendt for sin evne til at indfange det danske landskabs essens. Oplev fire fremragende eksempler på hans stil og vision på Kalundborg Museum.

Det kan I opleve

På Kalundborg Museum kan I blandt andet se, hvordan Kalundborg så ud i middelalderen i modelbyen, få et indtryk af Højbyen og gå en runde i Danmarks eneste kulturbotaniske have med lægeurter, der udelukkende er indsamlet i byen og har overlevet her siden middelalderen. I haven står Danmarks næstældste morbærtræ fra ca. 1750 og ligner en kæmpe bonsai.

Særudstillinger er ”carmen curlers – iscenesat”

I 1964 åbnede Arne Bybjerg sin nu ikoniske carmen curlers-fabrik på Hareskovvej i Kalundborg. Tiden var klar til carmen curlers og derfor vil du som besøgende heller ikke være i tvivl om, at du i udstillingen er taget tilbage til 1960’erne og 70’erne. Museet har en velassorteret museumsbutik med lækkert håndværk, gaveartikler og brugskunst. Her sælges der også drikkevarer. Parkering er gratis, og I er velkomne til at spise medbragt mad ved bordene i museumshaven eller på gårdspladsen.

Download Museumsguiden (pdf)

og gå selv på opdagelse i udstillingerne og oplev middelalderbyen Kalundborg. Klik og læs mere om de faste udstillinger, særudstillinger og arrangementer med byvandringer, omvisninger og meget andet på hjemmesiden.

Klik og læs mere om de faste udstillinger, særudstillinger og arrangementer med byvandringer, omvisninger og meget andet på hjemmesiden.

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder og links til rabatsider er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud