Besøg Museum Frello
På Museum Frello i hjertet af Varde kan du opleve Danmarks største samling af værker af den danske kunstner Otto Frello (1924-2015). Her venter et helt særligt billedunivers, hvor fortid og nutid, virkelighed og fantasi mødes på de mest overraskende måder.
Tilbudspartner
Rabat
Dato, tid og sted
Find vej
Træd ind i Otto Frellos forunderlige verden, hvor intet er helt, som det ser ud!
Frellos malerier er fyldt med fantastiske væsner, finurlige figurer, historiske miljøer og næsten fotografisk præcise detaljer. Ved første øjekast kan billederne virke genkendelige, men ser du nærmere efter, begynder virkeligheden at slå sprækker. Perspektiver forskydes, mærkværdige skikkelser dukker op, og nye fortællinger gemmer sig i selv de mindste detaljer.
Det er billeder, man kan gå på opdagelse i igen og igen. Og billeder, der både vækker undren, smil og nysgerrighed. For hvad er det egentlig, der foregår? Og hvad mon Frello har tænkt?
Museum Frello er også en oplagt oplevelse på tværs af generationer. Tag børn eller børnebørn med, og gå sammen på opdagelse i de mange overraskelser, som gemmer sig i malerierne. Børn og unge under 18 år har gratis adgang i følgeskab med en voksen.
Museet ligger midt i Vardes historiske bymidte, så besøget kan passende kombineres med en tur rundt i byen.
- Vis dit gyldige medlemskort til Ældre Sagen ved køb af entrébillet på museet.







