Oratorier af J.S. Bach – Fra graven til stjernen over Betlehem
Denne koncert er sammensat i samarbejde med Festival Bach de Lausanne og samler noget af den mest storslåede og bevægende musik, Bach har komponeret over Jesu liv og gerning. Få 15% rabat på din koncertbillet som medlem af Ældre Sagen.
Tilbudspartner
Rabat
Tillæg og gebyrer
Dato, tid og sted
Tilbuddet gælder til
Find vej
Oratorier af J.S. Bach – Fra graven til stjernen over Betlehem
Med internationale solister opfører Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen monumentale værker af Johann Sebastian Bach om Jesu liv og gerning.
I Påskeoratoriet møder I Maria Magdalena, Maria Jakobi, Peter og Johannes på vej mod den tomme grav. Her forsøger de med forvirring, sorg, håb, længsel, tro og jubel at begribe, hvad der er sket. Herfra går vejen til Himmelfartsoratoriet, hvor Jesus forlader det jordiske liv. Disciplene står tilbage med sorg, forundring og lovsang, men også med længsel og troen på, at han en dag skal komme igen. Til sidst vender I tilbage til begyndelsen med de i Danmark sjældent opførte kantater nr. 5 og 6 fra Juleoratoriet. Her følger I de vise mænd på rejsen mod Betlehem og helligtrekongersdagens åbenbaring, hvor Gud viser sig for verden i skikkelse af barnet i krybben.
Således føres I baglæns gennem frelseshistorien – fra opstandelse til fødsel, fra erkendelse til mysterium, fra den tomme grav til stjernen over Betlehem. Concerto Copenhagen spiller under ledelse af Lars Ulrik Mortensen med et internationalt stjernehold af sangsolister i denne Bach-maratonkoncert, der bogstaveligt talt rummer et helt liv.
Program
Johann Sebastian Bach (1685-1750):
Kommt, eilet und laufet (Påskeoratoriet), BWV 249
Lobet Gott in seinen Reichen (Himmelfartsoratoriet), BWV 11
Ehre sei dir, Gott, Gesungen & Herr, wenn die stolzen Feinde schnaube, (kantate 5 og 6 fra Juleoratoriet, BWV 248)
Varighed: 2,5 time inkl. pause
Medvirkende
- Joanne Lunn
- Alex Potter
- Daniel Johannsenl
- Stephan Macleod
- Concerto Copenhagen
- Lars Ulrik Mortensen, musikalsk ledelse
- Ved køb af billet til koncerten oplys rabatkoden BAROKVENNER
- Køb billet til J.S. Bach koncert i København



