Besøg Museum for Samtidskunst - ARKEN
Besøg ARKEN Museum for Samtidskunst, kast dig ud i samlingernes mangfoldighed, oplev og brug din intuition. Som medlem af Ældre Sagen får du rabat på entrebilletten.
Tilbudspartner
Rabat
Få entréen til 130 kr. når du besøger ARKEN Museum for Samtidskunst ved fremvisning af gyldigt medlemskort. Rabatten gælder for kortholder, ved familiemedlemskab begge navne på kortet.
Find vej
ARKEN skruer op for dansk samtidskunst og popkunst fra Kuwait
Dansk samtidskunst er i fokus i det nye udstillingsprogram for 2025, som ARKEN hermed præsenterer. Publikum kan blandt andet glæde sig til soloudstillinger med danske kunstnere som Kenneth Rasmussen og popkunst rykker ind på museet med den kuwaitiske kunstner Monira Al Qadiri.
55.6° North Arken’s Collection 05.02.26 – 30.08.26
55.6° nord er den breddegrad, som ARKEN ligger på, og herfra stiller udstillingen af nordisk samtidskunst i ARKENs samling spørgsmål om den verden og virkelighed, som vi lever i lige nu. Det er en tid, hvor geopolitiske forskydninger forandrer regionens forhold til USA og Rusland, og hvor meget er under forandring. Men hvad er det, der forandrer sig? Hvordan oplever vi det globale fællesskab? Og hvad søger vi i de nordiske traditioner, ideer og kulturer?
Kunstnerne er alle fra den nordiske region eller knyttet til den, og de lader os se deres egen kultur indefra. Identitet og magt, velfærd og forbrug, natur og klima er noget af det, der optager dem.
SUPERFLEX 07.05.26 – 03.01.27
Engang vil ARKEN ligge under vand. I soloudstillingen Come Hell or High Water er det netop den fremtid, som er afsættet for den danske kunstnergruppe SUPERFLEX' nye ambitiøse kunstprojekt The Ark Factory. Sammen med værker fra deres mere end 30 år lange karriere iscenesættes museet som et sunket skib dybt under havets overflade; en ark for alle arter og en verden badet i blåt lys.
Thomas Dambo 24.05.26 – 29.11.26
ARKEN åbner et nyt, fantasifuldt udstillingsunivers ved navn ‘The Garbage Man’ skabt af den verdenskendte danske kunstner Thomas Dambo. Sammen med tusindvis af frivillige har Thomas Dambo indtil videre opført over 170 trolde i 19 forskellige lande fordelt på 5 kontinenter. Skulpturerne trækker hvert år millioner af mennesker ud i naturen, hvor De 6 glemte kæmper huserer på Vestegnen. De er, som alle hans øvrige ikoniske skulpturer, lavet af alt det, vi normalt smider ud.
Udstillingen The Garbage Man på ARKEN inviterer både børn og voksne til at udforske temaer som skrald, kunst, genbrug og menneskets forhold til naturen.
Ann Lislegaard 24.09.26 – 30.03.27
ARKEN viser den første store soloudstilling i Danmark med den norskfødte danske kunstner Ann Lislegaard (f. 1962), som er en pioner inden for at bruge digital teknologi, 3D-animation og science-fiction fra 1990’erne til i dag.
Udstillingen vil åbne for en smuk, fremmedartet verden og undersøge aktuelle spørgsmål om teknologi, den virtuelle verden, køn og menneskelighed i sanselige installationer. Der vil også være nye værker skabt til udstillingen.
- Køb billetter på ARKEN Museum for Samtidskunst
- For at få rabatten skal du vise dit medlemskort ved indgangen





