Log ind
Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Charmerende Mijas i Andalusien

Bo i den smukkeste ’hvide landsby’. Højt over Costa del Sols glitrende kyst ligger den charmerende bjerglandsby Mijas Pueblo med smalle blomsterfyldte gyder, hvidkalkede huse og panoramaudsigt over Middelhavet. Man oplever også blomsterbyen Estepona og med mulighed for en ekstraudflugt til den spektakulære bjergby Ronda med vinsmagning.

Tilbudspartner

Best Travel

Rabat

Spar 500 kr. pr. person.

Medlemspris

9.495 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Normalpris 9.995 kr. pr. person.

Tillæg for enkeltværelse

995 kr. pr. person.

Tillæg og gebyrer

Administrationsgebyr på 95 kr. pr. bestilling som dækker betaling til Rejsegarantifonden og Best Travels lovpligtige ansvarsforsikring.

Tilkøbsmuligheder

  • Superior dobbeltværelse 895 kr. pr. person.
  • Dobbeltværelse som eneværelse 995 kr. pr. person.
  • Vinsmagning og Ronda 575 kr. pr. person.
  • Fast plads i bussen 200-300 kr. pr. person.

Afrejse fra København

Den 16. februar, 9. marts og 3. november 2027.

Rejsen inkluderer

  • Fly fra København til Málaga t/r
  • Bagage på flyet (23 kg.)
  • Lufthavnstransfer t/r
  • Bustransport i Spanien
  • 7 nætter på godt 4-stjernet hotel i Mijas med central beliggenhed
  • Velkomstdrink
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • Erfaren dansk rejseleder
  • Udflugter ifølge program: 
    Byvandring i Mijas m/entré til chokoladefabrikken 
    Udflugt til blomsterbyen Estepona  
    Naturvandring m/appelsinjuice og sandwich

Tilbuddet gælder til

1. december 2026.

Mijas Pueblo

Højt over Costa del Sols glitrende kyst ligger den charmerende bjerglandsby Mijas Pueblo – en af Andalusiens smukkeste hvide landsbyer med smalle blomsterfyldte gyder, hvidkalkede huse og panoramaudsigt over Middelhavet. Her emmer det af sydspansk charme, ro og livsglæde. Mijas får smilet frem i enhver! Man kan glæde sig til en rejse fyldt med ægte sydspansk atmosfære.

Mød den klassiske andalusiske stemning, duften af jasmin, hyggelige torve og kirkeklokker, der klinger mellem de gamle huse i Andalusiens drømmeby, Mijas. Byen opleves bedst til fods, når man slentrer gennem de smalle brostensbelagte gader, forbi blå blomsterkrukker, små caféer og udsigtspunkter med panoramaudsigt over kysten og havet.

I hjertet af den gamle by ligger jeres charmerende base for ugen – det 4-stjernede Hotel TRH Mijas med fantastisk beliggenhed. Hotellet er indrettet i klassisk andalusisk stil med hvide facader, grønne haver, indbydende pool-område med vue mod det smukke landskab. Her hersker en rolig og næsten nostalgisk atmosfære, som passer perfekt til byens autentiske stemning.

Mijas har rødder tilbage til både fønikerne, romerne og maurerne, og den historiske arv mærkes stadig overalt i byen. De snoede gader, de små patioer og de traditionelle huse fortæller historien om regionens spændende fortid. Samtidig er området omkranset af den smukke natur i Sierra de Mijas-bjergene, hvor pinjeskov, vandrestier og fantastiske udsigter venter lige uden for byen.

I løbet af ugen får I god tid til at nyde livet i Mijas, mærke den afslappede sydspanske livsrytme og opleve nogle af områdets største seværdigheder. I går på opdagelse i de stemningsfulde gader, smager lokale specialiteter og nyder udsigterne over Middelhavet. Rejsen byder også på spændende oplevelser i blomsterbyen Estepona samt mulighed for en ekstraudflugt til den spektakulære bjergby Ronda med vinsmagning i de smukke vinlandskaber.

Beliggenheden mellem hav og bjerge giver området et behageligt klima året rundt. Selv på køligere dage kan man ofte sidde i solen med en cortado eller smage de lune spanske churros på en lille fortovscafé, mens man nyder den milde havbrise og den afslappede stemning.

De hvide landsbyer

Som perler på snor ligger Andalusiens berømte hvide landsbyer – los pueblos blancos – spredt i bjerglandskabet med hvidkalkede facader, røde tegltage og blomsterfyldte gader. De idylliske byer springer frem i landskabet som sceneskift på et teater – gammeldags på den gode måde, fyldt med charme og romantik. Mijas er uden tvivl en af de mest stemningsfulde af dem alle. Her går skønhed, historie, natur og livsnydelse op i en højere enhed. Det er let at forstå, hvorfor rejsende i generationer har forelsket sig i netop dette sted. 

Bienvenidos a Mijas – Velkommen til Mijas


Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder og links til rabatsider er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 70 20 98 99

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud