Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ophold med program på Løgumkloster Refugium

Deltag i et tilrettelagt temaprogram med en række forskellige aktiviteter hen over programdagene - i fællesskab med andre programdeltagere og dygtige oplægsholdere og undervisere. Løgumkloster Refugium tilbyder årligt mere end 50 programmer, hvor du som medlem af Ældre Sagen får 10% rabat.

sommerdag på Løgumkloster Refugium
Opholdsrum på Løgumkloster Refugium
Kirken ved Løgumkloster Refugium
Opholdsrum på Løgumkloster Refugium
Undervisning af Seniorer på Løgumkloster Refugium
salmesang i Kirken ved Løgumkloster Refugium
sommerdag på Løgumkloster RefugiumOpholdsrum på Løgumkloster RefugiumKirken ved Løgumkloster RefugiumOpholdsrum på Løgumkloster RefugiumUndervisning af Seniorer på Løgumkloster Refugiumsalmesang i Kirken ved Løgumkloster Refugium

Tilbudspartner

Løgumkloster Refugium

Rabat

Få 10% rabat på program-ophold på Løgumkloster Refugium. Man betaler det fulde beløb ved tilmelding.

Tillæg og gebyrer

Hvis bekræftelsen skal fremsendes med brevpost, tillægges et gebyr på 30 kr.

Tilkøbsmuligheder

Mulighed for valg af værelses nr. eller værelse i et bestemt område: 250 kr. Vælges under ’ekstra service’ ved booking.

Speciel kost: 50 kr. pr. døgn.

Bemærk

Du selv skal deltage i opholdet for at opnå rabatten, og medlemskort skal fremvises ved check-in. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter eller rabataftaler. Løgumkloster Refugium forbeholder sig retten til ændringer i programmet samt muligheden for udsolgte kurser.

Afbudsbetingelser fremgår af deres hjemmeside.

Find vej

Løgumkloster Refugium

Refugievej 1

6240 Løgumkloster

Telefon: 74743301

Løgumkloster Refugium er for alle uanset ståsted, baggrund eller tro

Her kan du tage ophold, nyde din egen tid, være alene, fordybe dig på et studie- og arbejdsophold, eller tage del i et af refugiets mange tilrettelagte programmer, der måtte passe dig, og nyde et ophold i fællesskab med andre midt i helt unikke rammer.

Refugiet er totalindrettet af møbeldesigner Børge Mogensen og hans gode ven H.J. Wegner i 1960 og fremstår i dag som en unik og velholdt ’designperle’ med 47 værelser, der omgiver en meget smuk atriumhave. Her er fælles opholdsrum med både bibliotek, dagligstue samt spisesal – og foredragssale med teleslynge. Via en glasgang er der direkte adgang til det gamle cistercienserkloster samt Løgumkloster Kirke, hvor der mandag til lørdag er morgensang samt aftensang, som du kan deltage i.

Hver dag serverer refugiekøkkenet hjemmelavet dansk mad med et ’tvist’ samt både vegetariske- og veganske retter. Desuden laver køkkenet hver dag fem forskellige grønne salater til hovedmåltiderne, og der er hjemmebag både til eftermiddags- og aftenkaffen. Køkkenet har Fødevareministeriets økologiske bronzemærke.

Overnat på Refugiet

Overnatning på skønt værelse med adgang til fællesarealer med både pejsestue, spisestue og bibliotek, hvor man kan låne bøger, samt en skøn atriumhave. Refugiet er totalindrettet af møbeldesigner Børge Mogensen og hans gode ven H.J. Wegner i 1960 og fremstår i dag som en unik og velholdt ’designperle’.

Fuld pension med tre måltider, kaffe, frugt og hjemmebag hver dag. På ankomstdagen er aftenens middag inkluderet, og på afrejsedagen morgenmad samt frokostbuffet. 

Refugiekøkkenet laver veltillavet klassisk, dansk mad med ’et twist’ med mulighed for at tilkøbe vegetarisk og vegansk. Til hovedmåltiderne serveres der desuden fem forskellige grønne salater. Køkkenet har Fødevarestyrelsens økologiske bronzemærke. Vin, øl og sodavand kan tilkøbes.

• Mulighed for rundvisning med fokus på Refugiets unikke historie samt i klosteret og kirken.

• Gratis adgang til internet på alle værelser, og ved pejsestuen findes dagens aviser samt en række tidsskrifter til fri afbenyttelse.

• Mulighed for at deltage i morgensang i det gamle cistercienserkloster og aftensang i Løgumkloster Kirke samt gudstjeneste søndag.

• Direkte adgang via glasgang til det gamle kloster og kirken.

• Adgang til kunstkammer, hvor man kan låne kunst til værelset.

• Gratis adgang til Kunstmuseet Holmen.

• Mulighed for gratis lån af cykler samt fitnesskort til det lokale fitnesscenter i gåafstand.

Refugierytmen

Værelserne er til rådighed fra kl. 14 på ankomstdagen og frem til kl. 10 på afrejsedagen. Vores gæster indtager hovedmåltider sammen ved seksmandsborde. Der er også mulighed for at vælge ’stilleborde’.

Morgenmad: kl. 7.30-9.15
Eftermiddagskaffe: kl. 14.00-16.00
Frokost: kl. 12.00-13.00
Aftensmad: kl. 18.00-19.00
Aftenkaffe: fra kl. 19.00


Programmer 2026

  • Stjernerejse – ture i grænselandet | lørdag 4.- torsdag 9. juli
  • Middelalderdage – hellige kvinder og deres mænd | torsdag 9. - tirsdag 14. juli
  • Refugiedage – tid til ro og eftertanke | fredag 9. – 12. juli
  • Grænseløse vesten – sommerstævne | søndag 12. - onsdag 15. juli
  • Tid til dogmestrik – drøm stort i uld | søndag 19. - onsdag 22. juli
  • At tegne liv – tegneretræte | torsdag 6. - mandag 10. august
  • Musikfest – Schackenborg Musikfest | fredag 7. - mandag 10. august
  • Pilgrimsvandring – på stier af tid og tro | mandag 10. - fredag 14. august
  • Naturen heler – forbundet med naturen | fredag 14. - mandag 17. august
  • Stilleretræte – stilhendens natur | fredag 14. - mandag 17. august
  • Ånd! – dage med indsigt | fredag 21. - mandag 24. august

SØNDERJYLLANDSTURE 2026 

Ture med bus fra forskellige steder i landet lige til Refugiets dør. Her har vi planlagt dage med foredrag, udflugter, sangaften og ture til byens kunsthal Holmen og byens nyindviede klokkespil, morgen- og aftensangen. Dagene er desuden hyggeligt samvær og fællesskab, Refugiets skønne og behagelige rammer og vores køkkens velsmagende mad. Der er turledere med fra start til slut.

Udflugterne går i 2026 både øst- og vestpå. Vi besøger øen Årø, en lille perle i Lillebælt i udmundingen af Haderslev Fjord. Her tager vi på guidet ø-rundfart og ser nærmere på Årøs smukke natur og særegne kultur – og får os en frokost på det autentiske badehotel i Årøsund. Vi ser også nærmere på Vesteregnen, når vi besøger den idylliske Randerup Kirke, hvor salmedigteren H. A. Brorson voksede op og var præst, og videre langs vadehavskysten til den sceniske Trøjborg Slotsruin, hvor eftermiddagskaffen venter på Trøjborg Hovedgård.

Enkelte ture har særskilt program – se alle priser for Sønderjyllandsturene på www.loegumkloster-refugium.dk

  • Bus fra Middelfart, Erritsø, Fredericia | mandag 15. – fredag 19. juni
  • Bus fra Roskilde, Ringsted og Korsør | fredag 19. – tirsdag 23. juni
  • Bus fra Vendsyssel: Frederikshavn, Sindal, Hjørring, Brønderslev, Aalborg | onsdag 24. – søndag 28. juni
  • Bus fra Gentofte og Nærum | onsdag 15. – søndag 19. juli
  • Bus fra Fyn: Odense, Pårup, Middelfart | onsdag 22. – søndag 26. juli
  • Bus fra Midtsjælland: Havdrup, Solrød, Køge, Slagelse | søndag 26. – torsdag 30. juli
  • Bus fra Østjylland: Skæring, Aarhus, Horsens, Bredballe, Vejle  | søndag 2. – torsdag 6. august 

Pris angivet med medlemsrabat på 10% fratrukket. Rabatten fratrækkes den fulde pris ved brug af rabatkode. 

STJERNEREJSE – TURE I GRÆNSELANDET

Lørdag 4. - torsdag 9. juli
Refugiet er udgangspunkt for oplevelser og udflugter i grænselandet - med spændende ture til Bordesholm Klosterkirke, Egernførde og Slesvig Domkirke, Husum og Nordstrand og Vadehavsøen Sild. Foredrag på Refugiet klæder jer på til besøgene. Skrivetolk medvirker til hjælp for hørehæmmede gæster.
Med Ebbe Juul-Heider, historiker; Søren Skov Johansen, præst for hørehæmmede; Trine Aaløkke, lærer og frivillig på Refugiet; Erling Bjerrum-Petersen, tidl. præst m.fl.

OPLEVE – FÆLLESSKAB – VIDEN
Medlemspris: 6.385,50 kr. i dobbeltværelse eller 6.835,50 kr. i enkeltværelse.


MIDDELALDERDAGE – HELLIGE KVINDER OG DERES MÆND

Torsdag 9. - tirsdag 14. juli
I går i dybden med historien, når I møder tre markante kvinder fra middelalderen, der fandt nye veje i kristen tro. Hildegard af Bingen, Birgitta af Vadstena, Jeanne d´Arc. Stærke kvinder, der alle mente at tale med Guds ord. Indsigtsfulde foredrag og arbejde i studiegrupper med oversatte kilder. Ingen forhåndsviden, kun nysgerrighed. I besøger egnens kirker, hvor kvindelige helgener er synlige.
Med Brian Patrick McGuire, middelalderhistoriker; Bodil Heiede, religionshistoriker

KVINDER – KIRKE – HELGEN
Medlemspris: 6.745,50 kr. i dobbeltværelse eller 7.195,50 kr. i enkeltværelse.


DET GRÆNSELØSE VESTEN – SOMMERSTÆVNE

Søndag 12. - onsdag 15. juli
I kaster kulturkritiske blikke på den ”grænseløse” nutid og det liberale vestens frigørelse fra fælles værdier og fortællinger. Hvad bliver der af det rodløse menneske? Hvor findes ståsteder i det flydende og valgfrie? Aktuelle debattører gør os klogere på behovet for grundpiller – dansk litteraturs grænsegænger, Suzanne Brøgger, gør status på den vestlige kulturs splittede rødder.
Med Christian Egander Skov, historiker; Kasper Støvring, debattør; Suzanne Brøgger, forfatter m.fl.

GRÆNSE – STÅSTED – FRIGJORT
Medlemspris: 4.225,50 kr. i dobbeltværelse eller 4.495,50 kr. i enkeltværelse.


 

TID TIL DOGMESTRIK – DRØM STORT I ULD

Søndag 19. - onsdag 22. juli
Her tager I jer tid til at trække lange tråde af den rå uld, som I strikker og filter med. Liva Hansen fra Hedestrik lærer os nye måder at bruge den rå uld, når I skaber de smukkeste værker. Hos en lokal fårebonde bliver I klogere på fåret og uldens betydning før og nu. I skal også opleve den anmelderroste koncert ‘Stemmer i Voks’.
Med Liva Hansen, strikkeunderviser; Line V. Nielsen, fåreavler; Martin Ottosen og Ulla Bendixen, musikere m.fl.

ULD – LANGSOMHED – HÅNDVÆRK
Medlemspris: 5.125,50 kr. i dobbeltværelse eller 5.395,50 kr. i enkeltværelse.


 

AT TEGNE LIV – TEGNERETRÆTE

Torsdag 6. - mandag 10. august
Sammen undersøger I verden, alt det levende omkring jer, gennem pennens streg på papiret. At tegne livet. At åbne sanserne for omgivelser, det I ser og den nære natur. Alle kan være med, uanset om du tegner i forvejen, eller ikke har rørt en blyant siden barndommen. Tid og ro til fordybelse, kreativ læring i nærvær. Kom og begynd!
Dagene ledes af tegner og illustrator Puk Ewdokia (@puk_ewdokia)

BLYANT – BEGYNDE – SANSE
Pris pr. person inkl. rabat: 5035,50 kr. i dobbeltværelse; 5395,50 kr. i enkeltværelse.


MUSIKFEST – SCHACKENBORG MUSIKFEST

Fredag 7. - mandag 10. august
Lad Refugiet være din base og tag på egen hånd til Kammermusikfestivalen i Møgeltønder 20 km herfra. Koncertoplevelser i verdensklasse i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Koncerter opføres på de to smukke og historiske lokaliteter: Schackenborg Slot og i Møgeltønders smukke kirkerum.
Det detaljerede program kan ses på ww.musikfest.nu                                              
KAMMERMUSIK – STEMNING – TONER
Medlemspris: 2.965,50 kr. i dobbeltværelse eller 3.145,50 kr. i enkeltværelse.


PILGRIMSVANDRING – PÅ STIER AF TID OG TRO

Mandag 10. - fredag 14. august
Vandredage med tid til ro og eftertanke i Sønderjyllands smukke og afvekslende natur. I år går turen bl.a. til Årø. I holder andagter i de kirker, I møder, og vil i perioder gå i stilhed. Refugiet er jeres base; her spiser I morgen- og aftensmad. Til vandringerne medbringes smør-selv-madpakke. Det forudsættes, at man kan vandre 15 km dagligt.
Med Erling Bjerrum-Petersen, præst og formand for Foreningen Den Danske Klosterrute m.fl.
VANDRING – ANDAGT – HVILE
Medlemspris: 4.675,50 kr. i dobbeltværelse eller 5.035,50 kr. i enkeltværelse.


NATUREN HELER – FORBUNDET MED NATUREN

Fredag 14. - mandag 17. august
Naturen gør mennesker godt og giver jer et frirum i søgen efter ro og eftertanke. Hen over programdagene fordyber I jer i naturens helende rum og dens skønhed.  Forbinder I til naturen gennem meditativ musik, bøn og ritualer. Stillevandringer, sanseøvelser og besøg i en terapihave får jer til at mærke, alt det naturen altid allerede giver jer.
Med Thomas Lasse Edlev, naturterapeut; Mia Broe Jakobsen, kunsthistoriker m.fl.

LIVSKVALITET - RO - SANSNING
Medlemspris: 4.225,50 kr. i dobbeltværelse; 4.495,50 kr. i enkeltværelse.


STILLERETRÆTE – STILHEDENS NATUR

Fredag 14. - mandag 17. august
Retræte med stilheden i centrum for dig, der ønsker at opleve tilstedevær i det ordløse rum. Her tager vi os tid til langsomheden, og bringer krop og hoved væk fra tempo og stress. Kort og blidt introduceres og guides du i øvelser med det sanselige nærvær, stilheden tilbyder. Øvelser med meditation og åndedræt, og med kroppens blide stræk – og nærværsøvelser bl.a. ‘skovbade’ åbner vores sanser.
Dagene ledes af Ane Mette Dam, fysio-, natur- og åndedrætsterapeut

TID - RO – VÆREN
Medlemspris: 4.045,50 kr. i dobbeltværelse eller 4.315,50 kr. i enkeltværelse.


ÅND! – DAGE MED INDSIGT

Fredag 21. - mandag 24. august
Livtag med begrebet ’ånd’, der aldrig kan oprustes, men vokser i sprog og tanke – og skaber sammenhænge på tværs af viden og ståsteder. Fra Sørine Gotfredsen om livskraften til astrofysikeren Jens Olaf Pepkes perspektiv på forbindelseslinjerne mellem naturvidenskab og kristendom. I foredrag om åndens form med Dorthe Jørgensen og mening i alt det moderne ligegyldige med præst Mikkel Wold. Inspiration, eftertanke, ånd!
Med Sørine Gotfredsen, præst; Jens Olaf Pepke Pedersen, fysiker på DTU Space og forfatter; Mikkel Wold, præst; Dorthe Jørgensen, filosof, teolog og idéhistoriker

TANKE – SAMMENHÆNG – KRAFT
Medlemspris: 4.405,50 kr. i dobbeltværelse eller 4.675,50 kr. i enkeltværelse.


LIVET UNDER TRÆERNE – PÅ OPDAGELSE I SKOVEN

Fredag 11. - mandag 14. september 
Træer har altid haft en særlig plads i menneskers bevidsthed. Kom tæt på egetræernes historier, symbolverden og opdag vores naturlige forbindelse til træerne. Gennem foredrag og vandringer i ældgamle Draved Skov udforsker vi skovens liv - fra det skjulte netværk under træerne til nattens flagermus i trækronerne. 

Med Simon Høegmark, ph.d i naturpsykologi og forfatter; Peter Friis Møller, forstkandidat og forfatter m.fl.

RØDDER – LIV – FORBUNDET
Pris pr. person: 4225,50 kr. i dobbeltværelse; 4495,50 kr. i enkeltværelse.


UDØDELIGE MOZART! – MUSIKHISTORIE

Fredag 18.- mandag 21. september
Wolfgang Amadeus Mozart – et navn med en magisk klang. Fra vidunderbarn til moden komponist følger I mennesket og geniet Mozart gennem musikken, livet og samtiden, han komponerede i. I foredrag, i musikeksempler og koncerter, lytter I på forskellige sider af det værk, en af musikhistoriens største skikkelser skabte.

Med Aksel Krogslund Olesen, komponist og musiker; Leif V. S. Balthzersen, musikhistoriker m.fl.

VIRTUOS – HARMONI – FRYD
Pris pr. person: 4315,50 kr. i dobbeltværelse; 4585,50 kr. i enkeltværelse.


 

LIVSKRAFT – DAGE OM LIVSFORLØB MED KRÆFT 

Fredag 9. - onsdag 14. oktober 

I samarbejde med KIU – Kvinder med kræft i underlivet – har de sammensat et program for dig, der har eller har haft kræft. De inviterer dig tilbage til kroppen og livet. Dit nervesystem næres med sang, bevægelse, kreativitet og natur. Oplæg og samtaler støtter dig i din aktuelle livssituation – med plads til både eftertanke og livsmod.

Med Cecilia Lotko Pontoppidan, præst; Laura Graakjær, psykolog m.fl.

FÆLLESSKAB – HÅB – NÆNSOM 
Pris pr. person: 7645,50 kr. i dobbeltværelse; 8095,50 kr. i enkeltværelse.


 

SORT SOL – NATUROPLEVELSER I MARSKEN

18. - 19. september
19. - 20. september 
25. - 26. september
14. - 15. oktober
Oplev det flade marskland og tusindvis af stære i det spektakulære naturfænomen ’Sort Sol’ – et uforglemmeligt, himmelsk natursyn. Turen ud i marsken foregår med bus og naturvejleder. Refugiet byder på kaffe og hjemmebag inden turen og på varm suppe og dejligt værelse ved hjemkomst.

NATUR – BETAGELSE – FLOK 
Pris pr. person: 1345,50 kr. i dobbeltværelse; 1435,50 kr. i enkeltværelse.


VERDEN AF I GÅR – MELLEMKRIGSTIDENS LITTERATUR

Fredag 16. - mandag 19. oktober 
Vilde 20’ere, undergangsstemning, førerkult og eksilliv – mellemkrigstiden fascinerer fortsat. En kejsers fald i Berlin og Wien, og en ny, moderne verdens uorden. Her stilles skarpt på periodens tysksprogede forfattere med Stefan Zweigs melankolske verden af i går, Hermann Brochs søvngængere og upolitiske Thomas Manns betragtninger om demokrati og romantik.

Med Per Øhrgaard, prof. em. i tysk; Adam Paulsen, litteraturforsker m.fl.

MODERNE – OPBRUD – MELANKOLI 
Pris pr. person: 4315,50 kr. i dobbeltværelse; 4585,50 kr. i enkeltværelse.


 

MASKER I MASKEN – STRIKKEFESTIVAL

Fredag 23. - mandag 26. oktober
Masker i Marsken er Tøndermarskens store strikkefestival. Lad Refugiet danne ramme om din deltagelse i festivalen. Her får du en partoutbillet til festivalens venues, morgenmad og middag fredag og søndag på Refugiet. Fællesskab, passion og strikketøj. Adgang til festivalens foredrag og workshops bookes særskilt på festivalens hjemmeside. 

MARSK – MINDFUL – MASKER 
Pris pr. person: 2965,50 kr. i dobbeltværelse; 3235,50 kr. i enkeltværelse.


REKVIEM – LIVET, DØDEN OG TANKENS ÅBENHED

Fredag 30. oktober - mandag 2. november 

Sang og musik har i århundreder ledsaget mennesket ind i døden. Her udforsker I rekviem-traditionen i den klassiske musik bl.a. Mozarts berømte Requiem. Og  fordyber jer i de salmer, der bruges i kirken til at tage afsked og besinde jer på dødens vilkår. Dagene veksler mellem musik og sang med plads til fælles samtale og tid til egen fordybelse.

Dagene ledes af Peter Ruge, præst og retræteleder og Martin Guldberg, klassisk sanger.

MESSE – SJÆL – SANG
Pris pr. person: 4225,50 kr. i dobbeltværelse; 4495,50 kr. i enkeltværelse.


 

TRÆK STIKKET & STRIK! – STRIKKERETRÆTE

Fredag 6. - mandag 9. november 
Inspirerende dage med workshops og foredrag – og masser af tid til at hellige sig strikkeriet. Her dykker I bl.a. ned i de ensfarvede, mønsterrige sømandstrøjer og stjernetrøjer. Og så skal vi lave strikkeprøver, der monteres som små æsker og meget mere. 

Med Annette Danielsen; Vivian Høxbro, strikdesignere m.fl.

RO – RYTME – INSPIRATION
Pris pr. person: 4225,50 kr. i dobbeltværelse; 4495,50 kr. i enkeltværelse.


BRODERI – KELTISK BRODERI

Lørdag 14. - mandag 16. november 

I prøver kræfter med keltisk broderi med dets knuder og motiver, som vi bl.a. kender fra vikingetidens symboler. Dagene byder på en grundig gennemgang af den særlige teknik – med udfordringer for både den let øvede og den garvede brodøse. Kreativitet, ro og fællesskab i Refugiets skønne omgivelser.
Dagene ledes af Elin Bertelsen, brodøse og to erfarne medhjælpere.

TID – STING – TEKNIK
Pris pr. person: 3415,50 kr. i dobbeltværelse; 3595,50 kr. i enkeltværelse.


FLYDENDE DANSKHED – DANSK-JØDISK LITTERATURHISTORIE

Fredag 20. - mandag 23. november 
Sammen med litteraturanmelder på Weekendavisen, Klaus Rothstein, undersøges den dansk-jødiske kulturhistorie – og den spænding mellem minoritet, modernitet og danskhed, der altid har præget den. Fra det moderne gennembrud til nutidens identitetsdebatter, hvor spørgsmål om nationalt tilhørsforhold, kultur og kosmopolitisme stadig er aktuelle. 
Med Klaus Rothstein, journalist; Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, oversættere m.fl.
IDENTITET – KOSMOPOLIT – JØDISK 
Pris pr. person: 4315,50 kr. i dobbeltværelse; 4585,50 kr. i enkeltværelse.


 

REFUGIETS ÅRSFEST – VI HYLDER REFUGIETANKEN

Fredag 27. - mandag 30. november 
Adventstidens komme fejres på Refugiet med årsfest. Her får du beretning om årets gang på Refugiet fra forstander og venneforening. Det gode refu¬gieliv er derudover i centrum med foredrag bl.a. om H.J. Wegner, refugiets rytme, musik og dejlig mad. 
Med Peter Wagner Mollerup, forstander; Anne Blond, direktør for Museum Wegner; Hans Jørgen Lundager Jensen, teolog m.fl.

VEN – REFUGIETANKEN – SAMVÆR 
Pris pr. person: 3775,50 kr. i dobbeltværelse; 4045,50 kr. i enkeltværelse.


SAMTALERETRÆTE – JULENS BUDSKAB

Fredag 11. - mandag 14. december 
Længes I efter at opleve julestemning. I samtale og meditation vil I sammen forsøge at forstå dybere aspekter af julens budskab og det, der er os givet igennem Jesu inkarnation. Bibelske tekster såvel som folkelige fortællinger og billeder inddrages. Hver dag er der stilhed med tid til fordybelse og eftertanke. 
Med Lene Højholt, præst og retrætele der; Anders Laugesen, vært på DR P1 og foredragsholder.

EVANGELIUM – UNDER – SAMTALE 
Pris pr. person: 4225,50 kr. i dobbeltværelse; 4495,50 kr. i enkeltværelse.


YOGARETRÆTE – AT VÆRE MED HJERTET

Fredag 11. - mandag 14. december 
Dage med blid og styrkende yoga, meditation og pauser med stilhed. Plads til både refleksion og hyggeligt samvær i trygge rammer. Her får du tid til at lytte efter og give slip, så nyt kan spire frem i krop og sind – et godt afsæt til det nye år. Undervisningen tilpasses den enkelte. 
Dagene ledes af Bente Jensen Ovesen, yoga- og mindfulnessinstruktør.

KROP – HJERTE – MEDITATION 
Pris pr. person: 4135,50 kr. i dobbeltværelse; 4405,50 kr. i enkeltværelse.


 

JUL PÅ REFUGIET – HØJTIDSDAGE

Tirsdag 22. - mandag 28. december 
Julen på Refugiet er dage, hvor den kristne fortælling og julens traditioner samler jer. Her er tid til højtidsstemning med julekoncert og gudstjeneste i kirken, og til hyggeligt samvær og sang om juletræet. Dagene er krydret med musik og foredrag bl.a. om livet i Løgumkloster, at finde en guldskat og den gamle, spirituelle klostertro. 
Med Marie Aagaard, amatørarkæolog; Rose-Marie Tillisch, præst m.fl.

GLÆDE – HØJTID – FORTÆLLING
Pris pr. person: 6745,50 kr. i dobbeltværelse; 7285,50 kr. i enkeltværelse.


 

NYTÅR PÅ REFUGIET – HØJTIDSDAGE

Mandag 28. december - lørdag 2. januar 
På Refugiet holdes højtiden og nytårstraditionerne i hævd med festmiddag, bobler, nytårsandagt og levende musik.  Hen over nytårsdagene samles I desuden om foredrag, udflugter og sang – fra Jens Rosendal og Vadehavet, til fortællinger om stærke sønderjyske kvinder og Wegners design.
Med John Frederiksen, vadehavsfortæller; Allan Højer, visesanger m.fl.

LIVSHISTORIE – FEST – TRADITION 
Pris pr. person: 6295,50 kr. i dobbeltværelse; 6745,50 kr. i enkeltværelse.


 

NÆNSOMT FLOW – VINTERRETRÆTE

Fredag 8. - mandag 11. januar
Giv dig selv en pause i vinterens ro. Med Qigong, meditation og blide bevægelser finder du et langsomt, nærende flow, der skaber balance i krop og sjæl. Oplev fordybelse, nærvær og ny energi gennem rolige praksisser, refleksion og samvær – i Refugiets smukke omgivelser. 
Dagene ledes af Ane Mette Dam, fysio-, natur- og samtaleterapeut.

KROP – RO – NÆRVÆR 
Pris pr. person: 4225,50 kr. i dobbeltværelse; 4495,50 kr. i enkeltværelse.


SKRIVEGLÆDE! – SKRIVERETRÆTE

Fredag 15. - mandag 18. januar
Drømmer du om mere kreativitet og skriveglæde? På denne skriveretræte arbejder vi med ordene, sproget og sansningen med inspiration fra musik og poesi. I skriver uden krav om perfektion og giver i stedet plads til det legende, nærværende og uforudsigelige. For alle med lyst til at skrive – uanset erfaring og baggrund. 
Dagene ledes af Sofie Kragh-Müller, forfatter og skriveunderviser.

SANS – PRØV – SKRIV 
Pris pr. person: 4315,50 kr. i dobbeltværelse; 4585,50 kr. i enkeltværelse.


 

OMSORGSRETRÆTE – TID TIL EGENOMSORG

Fredag 15. - mandag 18. januar

Livet kan tage en retning, der i perioder gør det vanskeligt at prioritere egen omsorg. I rolige omgivelser tilbyder retræten pause i hverdagen. Her styrkes egenomsorg gennem hvile, stilhed, natur og kontakt med kroppen. Genskab livskvalitet og håb midt i udfordringer, vi ikke altid selv er medbestemmende over. Retræten byder på oplæg, øvelser, gåture og sang. 
Med Annette B. Aagaard, retræteleder; Peter Wagner Mollerup, forstander m.fl.

OMSORG – RUM – HVILE 
Pris pr. person: 4225,50 kr. i dobbeltværelse; 4495,50 kr. i enkeltværelse.


 

ARBEJDSLIV – ARBEJDSLIVETS FRIHED OG MENING

Fredag 22. - mandag 25. januar

Arbejdet former det moderne liv, men balancen mellem arbejde og fritid er til debat. Spørg ind til arbejdslivets mening og fremtid bl.a. med tidl. minister Kaare Dybvad, der insisterer på arbejdets nødvendighed for velfærden. Samfundsforskerne Lene Tanggaard og Ove Kaj Pedersen fortæller om arbejdslivets dilemmaer og konkurrence staten, der kræver. Og så deler Zetland-journalist Hakon Mosbech erfaringer fra et stresset samfunds vågne timer. 
Med Kaare Dybvad, politiker; Lene Tanggaard, prof. i psykologi, Ove Kaj Pedersen, prof.em. i pol. økonomi m.fl.

ARBEJDE – FRITID – BALANCE
Pris pr. person: 4315,50 kr. i dobbeltværelse; 4585,50 kr. i enkeltværelse


 

AT TEGNE LIV – TEGNERETRÆTE

Fredag 29. januar - mandag 1. februar

Pen, blok og kreative dage på Refugiet under Puks kyndige vejledning. Ved at tegne dét, der omgiver jer, mærker I, hvordan I ikke blot øver jer i at tegne, men også i at se verden opmærksomt og nærværende. Alle er velkomne uanset om du tegner i forvejen, eller ikke har rørt en blyant siden barndommen.  
Med Puk Ewdokia, kunstner (@puk_ewdokia)

TEGNING – SE – NÆRVÆR 
Pris pr. person: 4225,50 kr. i dobbeltværelse; 4495,50 kr. i enkeltværelse.


 

STRIK EN STUND – STRIKKERETRÆTE

Fredag 5. - mandag 8. februar
En strikkeretræte med inspirerende workshops og tid til fordybelse, fornyelse og ikke mindst gode samtaler. I selskab med kreative strikkedesignere skal I bl.a. lære at strikke ’Ladderback Jacquard’ og høre om, hvordan I kan udvikle jeres designprocesser med valg af garn, mønster osv. Kom og strik! 
Med Hanne Pjedsted, Louise Klindt og Helene Jensen, strikdesignere m.fl.

TEKNIK – INSPIRATION – KREATIV 
Pris pr. person: 4225,50 kr. i dobbeltværelse; 4495,50 kr. i enkeltværelse.


 

REFUGIEDAGE – TID TIL RO OG EFTERTANKE 

Fredag 12. - mandag 15. februar
Nyd et ophold på Refugiet og oplev stedets rolige ånd. Enkelthed og rytme med morgensang i den gamle kapitelsal og aftensang i det smukke kirkerum – tid til fordybelse og nærvær, og til køkkenets hjemmelavede mad og hjemmebag.  Dagene byder desuden på fortælling, meditation og naturvandring i de smukke rammer. Refugiet koncentreret.
Med Peter Wagner Mollerup, forstander m.fl.

FORDYBELSE – RO – FORUNDRING
Pris pr. person: 3415,50 kr. i dobbeltværelse; 3685,50 kr. i enkeltværelse.


 

BRODERI – GOBELINBRODERI

Lørdag 13. - mandag 15. februar

Gobelinbroderi er en gammel broderiform. Tællesyning på talte tråde, der laver små grafiske mønstre. Ved at brodere ud fra gamle syteknikker videregives en næsten glemt kulturarv. Dage med samvær og hygge, fordybet arbejde med materialerne og med udfordringer for både den let øvede og den erfarne. 
Dagene ledes af Elin Berthelsen, brodøse og to erfarne medhjælpere.
TID – DETALJER – ELEGANCE
Pris pr. person: 3415,50 kr. i dobbeltværelse; 3595,50 kr. i enkeltværelse.


 

VINTERVANDRINGER – VANDREDAGE

Onsdag 17. - søndag 21. februar
Vinterens stemninger på vandreture gennem Rømøs klitplantager og Stensbæk Hede. I foredrag og vandring sporer I jer ind på menneskets behov for både fast grund og frihed. I følge med St. St. Blicher og Kierkegaard hører vi om vandrekulturen og om at gå sig de bedste tanker til. Hver dag afrundes med hyggeligt samvær og musik i gode rammer. Vandringerne er halvdagsture på 4-5 km.

Med Dorthe Carlsen, journalist; Peter Aaboe Sørensen, idéhistoriker m.fl.

VANDRE – LIV – LANDSKAB 
Pris pr. person: 5215,50 kr. i dobbeltværelse; 5575,50 kr. i enkeltværelse.


 

GENERATIONSBILLEDER – ET NYT DANMARK I LITTERATUREN

Fredag 19. - mandag 22. februar

Generationernes erfaringer og opgør fortæller den nyere danmarkshistorie. I litteraturen tegnes portrætter af efterkrigstidens årgange. Jens Smærup skildrer sin familiehistorie i den gamle landbokulturs opløsning. Nadia Kløvedal Reich beretter om følgerne af 68’ernes familienormer. Historiker Henrik Jensen fortæller om ungdomsoprørets autoritetsbrud og litteraturanmelder Erik Skyum belyser 70’ernes brydninger i lyset af årtiets romaner. 
Med Jens Smærup Sørensen, forfatter; Erik Skyum Nielsen, litterat; Nadia Kløvedal Reich, journalist m.fl..

FORANDRING – ARV – ERFARING 
Pris pr. person: 4315,50 kr. i dobbeltværelse; 4585,50 kr. i enkeltværelse


 

HVER FUGL SYNGER – LÆR AT SYNGE MED

Fredag 26. februar - mandag 1. marts
Dage for dig, der tror, du ikke kan synge. Her kan utrænede stemmer få hjælp og vejledning til at forvandle spage toner til fri og levende sang sammen med andre. Sangdagene ledes af musikpædagog Pia Scharling, der har specialiseret sig i at få alle til at føle sig trygge og frigjorte i den fælles sang. Syng med - du kan godt! 
Dagene ledes af Pia Scharling, musikpædagog.

SYNGE – TRO – TEKNIK
Pris pr. person: 3955,50 kr. i dobbeltværelse; 4225,50 kr. i enkeltværelse


BRODERI I PAPIR – COLLAGE OG KUNSTHÅNDVÆRK

Fredag 5. - mandag 8. marts
På denne workshop lærer du at skabe dit helt eget udtryk med broderi i papir og collage og med historiske udklip fra bøger, blade og postkort. Sammen med Eva C-Art skal I bl.a. arbejde med syteknikker, oplimning, stingtyper og farver. Undervejs får du masser af kreative fif til, hvordan enkle broderiteknikker kombineres med anderledes materialer. 
Med Eva Cecilie Skak Lassen, kunsthåndværker (@evac.art)

UDFORSK – UNIK – DETALJER
Pris pr. person: 4225,50 kr. i dobbeltværelse; 4495,50 kr. i enkeltværelse

 

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder og links til rabatsider er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud