Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ældre Sagens finanslovsforslag 2023

Ældre Sagen har som mission, at vi alle skal kunne leve et godt liv – hele livet

Vi anerkender, at flere grupper i samfundet har det hårdt i disse år, hvor vi bl.a. kæmper med inflation, Corona, klimaudfordringer, krig og rekrutteringsproblemer. Læg dertil følelsen af afmagt, angst og ensomhed.

Alle problemer kan ikke løses på en gang.

Nærværende finanslovsforslag skal derfor ses som Ældre Sagens bud på de allervigtigste prioriteringer til gavn for landets svækkede ældre det kommende år.

Ældre Sagen har gennem en årrække påpeget behovet for en gennemgribende gentænkning af ældreplejen i Danmark. Systemtankegang, overbureaukratisering og vilkårlighed i plejen skal erstattes af nærvær, selvbestemmelse og værdighed.

Ældre Sagen vil fortsat bidrage konstruktivt med både viden, erfaringer og ressourcer i arbejdet med en ny ældrelov, så vi hurtigst muligt får etableret bedre vilkår for de mange svækkede ældre, der har brug for fællesskabets støtte, omsorg og pleje.

Når det fælles arbejde munder ud i konkrete forslag, vil det være helt afgørende, at Folketinget sikrer, at der er øremærket midler i finansloven for 2023 og kommende år til implementering.

Ældre Sagens mærkesager

ÆLDRE SAGEN KÆMPER FOR ET BEDRE SAMFUND PÅ EN LANG RÆKKE OMRÅDER
Læs mere om Ældre Sagens mærkesager

Sidst opdateret 18.04.2024