Kommuner sparer på ældrepleje og omsorg

Værdighedsmilliarden betyder samlet set ikke flere penge til ældrepleje. 29 kommuner sparer på omsorg og pleje i år i forhold til 2015 - selv når værdighedsmilliarden er medregnet.
20.04.2016

I finanslovsaftalen for 2016 blev der afsat en milliard kroner, som skal styrke en værdig ældrepleje i landets kommuner – den såkaldte værdighedsmilliard.

Men i 29 af landets kommuner er der i år afsat færre penge til omsorg og pleje pr. borger over 80 år sammenlignet med 2015. Selv når pengene fra værdighedsmilliarden er medregnet.

Ser man bort fra værdighedsmilliarden, ville der have været færre penge pr. ældre i yderligere 18 kommuner.

Det viser en analyse foretaget af Analystik.dk for Ældre Sagen over kommunernes budgetter til pleje og omsorg. Tallene stammer fra Danmarks Statistik og er renset for inflation.

Bjarne Hansen, afdelingsleder Økonomi – Job og Velfærd i Viborg Kommune siger:

"Der kommer flere ældre, og det betyder mindre til den enkelte borger. Sådan er det."

Kortet er interaktivt. Du får flere informationer om kommunernes økonomi, hvis du fører musen henover kortet eller klikker på det.

Først skal der spares – så kommer støtten

Når værdighedsmilliarden ikke betyder flere penge til omsorg og pleje i alle kommuner, skyldes det især, at kommunerne også har fået et sparekrav fra regeringen.

På den ene side får kommunerne penge til en mere værdig ældrepleje. På den anden side skal kommunerne finde besparelser på budgettet på 1 procent gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag.

I 2016 får kommunerne dog de fleste af pengene retur. Men nu og her betyder det besparelser på ældreområdet, forklarer mange af de ti kommuner, Ældre Sagen har været i kontakt med.

"Sorø Kommune har løbende fokus på reduktion af omkostninger. Det skulle selvsagt gerne smitte af på budgetterne," siger ældrechef Søren Wollesen.

Sådan sparer kommunerne på ældrepleje

I Sorø vil færre borgere modtage hjemmehjælp, og på plejecentrene vil der fremover kun være personale til de mest nødvendige plejeopgaver. Samme tendens gælder i mange andre kommuner.

Andre eksempler på besparelser:

  • Furesø harmoniserer udgiftsniveauerne på plejecentrene og skærper visitationen til hjemmepleje og hjælpemidler.
  • Assens sparer samlet 2,4 millioner kroner blandt andet på madservice. Ældre får madpakker frem for hjemmesmurt mad (til frokost eller aften) af hjemmeplejen.
  • Brønderslev reducerer i medarbejderstaben på plejecentrene. Antallet af ansatte skal i højere grad følge antallet af beboere. Er alle pladser ikke fyldt op, betyder det færre medarbejdere. Samtidig skal der ansættes færre plejehjemsledere.
  • Viborg sparer 5,2 mio. på ældreområdet i 2016. Pengene findes ved at tilpasse organisationen og skære i ledelse
  • Ringkøbing-Skjern reducerer serviceniveauet med 3,55 mio. kroner fra i år og frem. Der skæres i praktisk hjælp og personlig pleje. Blandt andet skal praktisk bistand kun omfatte borgere, ”der er er svært demente, blinde eller lamme i næsten hele kroppen og som ikke har ægtefælle eller anden pårørende i boligen, der kan udføre rengøring,” skrev kommunen i spareforslaget. Sengetøj bliver skiftet hver fjerde uge i stedet for hver anden, og det samme sker med gulvvask. Besparelserne blev vedtaget tilbage i 2014 og har derfor ikke noget med omprioriteringsbidraget at gøre.
  • Nordfyn sparer på penge til hjemmehjælp. Det hænger sammen med, at kommunen de seneste år har investeret mere i genoptræning og rehabilitering, så flere ældre kan klare sig selv, fortæller Gitte Laursen, chef for Aktiv Pleje og Omsorg. ”Vores serviceniveau eller kvalitetsstandarder er ikke sænket eller ændret,” siger hun.

Værdighedsmilliard betyder aflyste besparelser

I de fleste kommuner betyder værdighedsmilliarden dog, at kommunerne afsætter flere penge pr. ældre. Også selvom besparelserne betyder, at en del af de ekstra penge til værdig ældreomsorg bliver udhulet. I nogle kommuner bliver konkrete besparelser sandsynligvis taget af bordet på grund af værdighedsmilliarden.

I Furesø kompenseres besparelser på 4 millioner kroner af aktiviteter, der sættes i gang gennem værdighedsmilliarden for at sikre det nuværende serviceniveau. Konkret betyder det 2 millioner kroner til kommunens plejecentre og tilsvarende til hjemmepleje og hjælpemidler.

I Assens skrinlægges besparelser på den kommunale sygepleje højst sandsynligt.

Og i Sorø blev lukningen af dagtilbuddet Lyngen aflyst, da værdighedsmilliarden blev kendt. Samtidig har kommunen droppet reduktionen på Røde Kors Dagcenter og nedskæringen på genoptræning.

 

Hvad skal værdighedsmilliarden bruges til?

For at få del i værdighedsmilliarden skal kommunerne skrive en ansøgning og definere en værdighedspolitik, hvor der gives penge til bestemte områder. En del kommuner er netop nu i gang med det arbejde, men har ikke vedtaget endnu, hvordan pengene skal bruges.

I Assens har man været i dialog med 250 lokale ældre borgere, frivillige og interessenter samt Ældrerådet.

"Meget peger på, at der skulle bruges flere penge på de svageste ældre i form af flere hænder og mere tid," fortæller Michael Bjørn, vicedirektør velfærd i Assens Kommune.

Nogle af de kommuner, Ældre Sagen har været i kontakt med, overvejer at bruge de fleste penge fra værdighedsmilliarden sådan:

  • Greve kommune har modtaget 8,26 millioner kroner:
    Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i pleje.
  • Viborg Kommune har modtaget 16,72 millioner kroner:
    De største initiativer, der drøftes er: velfærdsteknologi (7,3 mio.kr.), styrkelse af mad og måltider på plejecentre (2 mio.kr.) generel opnormering af hjemmeplejen (2 mio. kr.) og udvidelse af klippekortordning (1,25 mio. kr.).
  • Sorø Kommune har modtaget 5,46 millioner kroner:
    Mad og ernæring samt tværfaglighed og sammenhæng i pleje.
  • Nordfyns Kommune har modtaget 5,7 millioner kroner:
    Mere personale inden for demens og akutsygepleje.
  • Furesø Kommune har modtaget 7,67 millioner kroner:
    Investeres i nyt fagpersonale til etablering af et tværfaglig udredningsteam bestående af terapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedspersonale samt til nye udrednings – og rehabiliteringsforløb/pakker.
  • Assens Kommune har modtaget 8,45 millioner kroner:
    Styrke indsatsen over for de allersvageste ældre. Der skal være flere varme hænder.

 

Ældreplejen bliver presset i fremtiden

De kommende år fortsætter kravet til kommunerne om at finde én procent i besparelser til omprioriteringsbidraget. Samtidig kommer der flere ældre. Begge forhold skaber ifølge kommunerne et yderligere pres på kommunernes økonomi. Lige nu er der 244.700 ældre på 80 år og derover. Det tal vil ifølge Danmarks Statistik stige til omkring 276.000 i 2020 og til 437.000 i 2030.

På Bornholm planlægger man derfor at gøre flere ældre selvhjulpne, mens man i Holbæk vil effektivisere:

"Vi planlægger ikke besparelser for at finde penge til omprioriteringsbidraget. Men vi ved, at kommunens økonomi er presset, og derfor arbejder vi hele tiden på at effektivisere området og finde smarte løsninger, hvor borgerne får bedre eller samme service for færre penge," siger Pernille Bruun-Guassora, leder af Effekt og faglig udvikling i Holbæk Kommune.


Sådan er beregningerne lavet

Analystik.dk har brugt samme definition som KL til at udregne udgifterne til pleje og omsorg. Det vil sige, at udgifterne dækker følgende funktioner på kommunernes kontoplan: Funktionerne 5.32.32 (ekskl. gr 002-003), 5.32.33 (ekskl. gr . 003-004),5.32.34, 5.32.35 (ekskl. gr. 001-004,008 og 091), 5.32.37.

Tallene er budgettal og er trukket i statistikbanken hos Danmarks Statistik. (BUDK32 og BUDK53). For at kunne sammenligne over tid er beløbene renset for inflation. Her er brugt kommunernes PL-regulering, som fra 2015 til 2016 er 1,6 procent.

Til sidst har Analystik.dk lagt kommunens andel af værdighedsmilliarden oven i budgettet til pleje og omsorg for 2016. Nu kan man se, hvor mange midler kommunerne samlet set har til området i 2016 i forhold til 2015. Begge år er udgifterne udregnet i forhold til antallet af ældre i kommunen. Her stammer tallene også fra Danmarks Statistik. (FOLK1).

Kommuner kan ændre bogføringsmetode, så udgifter bliver flyttet fra en konti til en anden. Det kan i nogle tilfælde sløre billedet af, om der bliver sparet eller ej. For eksempel kan en ændret kontering betyde, at en udgift, der i 2015 falder indenfor det område, der medregnes til ”pleje og omsorg”, i 2016 falder udenfor.

De seneste år er antallet af danskere over 65 år steget i hele landet, og udviklingen fortsætter fremover. For at se, hvad kommunerne bruger af ressourcer på pleje og omsorg, er kommunernes udgifter udregnet per 65+ årige, som er den opgørelse, KL bruger i deres nøgletal. Mange ældre har dog typisk først behov for pleje, når de runder 80 år. Derfor er udgifterne også udregnet pr. 80+ årige. Ser man bort fra befolkningsudviklingen, har 24 kommuner skåret i budgetterne i kroner og ører fra 2015 til 2016. Tallene er renset for inflation og inklusiv værdighedsmilliarden.

Kilde

Danmarks Statistik

Artiklen er produceret for Ældre Sagen af Kåre Kildall Rysgaard og Søren Prehn.

Kontakt os

Vi hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til artiklen. 
Ring til Ældre Sagens pressetelefon på 3396 8790.

Sidst opdateret 10.09.2021