Det kan betale sig at investere i vores mentale sundhed

Ny analyse fra Institut for Lykkeforskning april 2021 afslører, at der både er gode leveår og god samfundsøkonomi i at investere i vores mentale sundhed.
28.04.2021

Hvordan har du det?

Sådan spørger Sundhedsstyrelsen lige nu 300.000 danskere i Sundhedsprofilen, og det er et vigtigt spørgsmål. For det er ikke en given ting, at vores stadigt stigende levealder også er ensbetydende med flere gode leveår.

Men hvad ligger bag danskernes trivsel? Hvad er det for nogle faktorer, der afgør, hvordan vi har det, og hvordan påvirker vores trivsel samfundsøkonomien? 

Det giver en ny analyse – ’Lange og lykkelige liv – hvordan fremtidssikrer vi det gode liv i et aldrende samfund?’ – udarbejdet for Ældre Sagen af Institut for Lykkeforskning svar på. 

Og svarene vil nok komme bag på de fleste.

Analysen giver os helt ny, overraskende og værdifuld indsigt i, at vi ikke længere kan ignorere vores mentale sundhed. Nu skal der handlinger til.

Analysens konklusioner

Analysen konkluderer for det første, at ensomhed og depression er det, der udfordrer vores trivsel allermest.

Og den anden hovedkonklusion er, at der er en nøje sammenhæng mellem vores trivsel og vores behov for sundhedsydelser.

Så hvis vi investerer i vores mentale sundhed, er der mange gevinster at hente, både for den enkelte og for sundhedsøkonomien.

Derfor er det på høje tid at forhold, der har konsekvenser for vores trivsel, kommer øverst på dagsordenen, når politikerne skal prioritere. 

Tilmeld og modtag nyhedsbrevet Ældre Sagen Indsigt

Sygdomme og livsvilkår påvirker forskelligt

Analysen fra Institut for Lykkeforskning afdækker, hvor meget 26 forskellige sygdomme og livsvilkår som f.eks. arbejdsløshed og skilsmisse koster os i livskvalitet.

Den såkaldte WALY-metode måler hvor meget livskvalitet den enkelte, der rammes af sygdom eller anden livsomstændighed, mister i procent om året i forhold til andre, der ikke er berørt af det samme. 

Nedenstående er udtryk for, hvor mange procent dårligere livskvalitet de berørte oplever, sammenlignet med en person der ikke er berørt.

""

Hvilke trivselsbyrder fylder mest på samfundsplan?

Når en svært ensom person mister 27, 8 pct. af et godt leveår, så vil vi på samfundsplan miste et helt godt leveår, hver gang ca. fire personer bliver ramt af svær ensomhed.

Til sammenligning kræver det 166 personer med forhøjet blodtryk, før vi på samfundsplan mister et helt godt leveår.
Forskellige sygdomme og livsomstændigheder rammer altså den enkelte med forskellig styrke.

Når vi skal vurdere på samfundsplan, hvilke sygdomme der fylder mest, har det naturligvis også betydning, hvor mange personer der rammes af en bestemt sygdom.

Nedenstående graf viser, hvor mange gode leveår vi mister på samfundsplan. Antallet af år er fremkommet ved at gange samtlige ovenstående individuelle byrder med det antal mennesker, der er ramt på landsplan.

""

 

Hent hele analysen

Hent hele analysen ’Lange og lykkelige liv – hvordan fremtidssikrer vi det gode liv i et aldrende samfund?’ som PDF. Analysen er udarbejdet for Ældre Sagen af Institut for Lykkeforskning.
Hent analysen

Sidst opdateret 10.09.2021