Det kan betale sig at investere i vores mentale sundhed

Det kan betale sig at investere i vores mentale sundhed

Ny analyse fra Institut for Lykkeforskning 2021 afslører, at der både er gode leveår og god samfundsøkonomi i at investere i vores mentale sundhed

Analysens konklusioner

Analysen konkluderer for det første, at ensomhed og depression er det, der udfordrer vores trivsel allermest. Og den anden hovedkonklusion er, at der er en nøje sammenhæng mellem vores trivsel og vores behov for sundhedsydelser.

Så hvis vi investerer i vores mentale sundhed, er der mange gevinster at hente, både for den enkelte og for sundhedsøkonomien. Derfor er det på høje tid at forhold, der har konsekvenser for vores trivsel, kommer øverst på dagsordenen, når politikerne skal prioritere.

Konsekvenser for sundhedsvæsenet

Hvis en 50+ årig oplever forringet livskvalitet, kan konsekvenserne aflæses på samfundsøkonomien to år senere. I forhold til dem, der trives, har de med forringet livskvalitet en højere sandsynlighed for nedenstående - medkonsekvenser for sundhedsvæsenet:

• Lægebesøg +34 pct.
• Indlæggelser +23 pct.
• Begrænset arbejdsevne +58 pct.
• Behov for offentlig hjælp og assistance +72 pct.

Konsekvenser for samfundsøkonomien

Sundhedsudgifterne forventes at stige i takt med, at ældre de kommende år kommer til at udgøre en større andel af befolkningen, og at vi samtidig lever længere.

Ifølge Danmarks Statistik ser forbruget af indlæggelser og sengedage således ud (2018):

• 50-59årige havde i gennemsnit 0,5 sengedage
• 70-79årige havde 1,7 sengedag
• 85+ årige havde 3,5 dag
• 50+ årige havde samlet set 832.533 indlæggelser i 2018 og i alt 2.772.621 sengedage.

Såfremt antallet af indlæggelser og sengedage holdes på samme niveau som nu, vil alene de 85+ årige have brug for 320.000 sengepladser i 2050, mod 126.000 i dag.

Ældre Sagen mener

Ældre Sagen mener, at mental sundhed, herunder ikke mindst ensomhed, skal prioriteres meget højere på den politiske dagsorden. Sundhedspolitisk må kursen lægges om, sådan at det mentale, som viser sig at have afgørende betydning for trivslen, prioriteres højere.

Hvis vi skal styrke danskernes mentale sundhed, trivsel og livskvalitet, skal alle have lige adgang til hjælp, støtte og behandling ift. den mentale sundhed.

Ældre Sagen har følgende konkrete forslag

1. En national ensomhedsstrategi for at sætte en fælles retning og mål for bekæmpelse og forebyggelse af ensomhed og deraf følgende mistrivsel i Danmark

2. Gratis psykologhjælp for dem med behov

3. Styrket indsats til forebyggelse, opsporing og behandling af depression hos ældre

4. Styrket indsats for trivsel og god mental sundhed hos sårbare, ældre borgere på plejehjem og i hjemmeplejen

5. Styrket forskning i ældres mentale sundhed og psykisk sygdom blandt ældre

6. Indsatser for at forebygge og håndtere mentale følgevirkninger af coronakrisen.

De ni vigtigste resultater fra analysen

1. Ensomhed og depression er de mest byrdefulde livsomstændigheder.
2. Tiden læger ikke alle sår - tabt livskvalitet pga. depression og ensomhed kan kun genvindes, hvis årsagen bliver fjernet.
3. Forringet livstilfredshed medfører større forbrug af sundhedsydelser.
4. Forringet livstilfredshed kan koste 200.000 ekstra sengedage om året på hospitaler.
5. Den samfundsmæssige byrde ved lavere trivsel vil stige frem mod 2050, fordi vi lever længere og andelen af ældre vokser.
6. Forskellige sygdomme påvirker livskvaliteten meget forskelligt.
7. Partneres livskvalitet bliver generelt også ramt.
8. Ensomhed i barndommen øger risikoen for mistrivsel som 50-årig.
9. Der kan høstes mange gode ekstra leveår, hvis samfundet tilpasser sin sundhedspolitiske indsats efter befolkningens behov, hvor det mentale fylder meget mere, end de fleste troede.

Derfor kan det betale sig at investere i mental sundhed

Der er altså store forskelle på, hvor meget de 26 faktorer påvirker livskvaliteten hos 50+årige.

Samtidig er der forskel på, hvor stor en byrde de forskellige faktorer fylder på landsplan afhængig af, hvor mange, der er ramt af den pågældende faktor. Men uanset om man måler for den enkelte eller på samfundsplan, er højdespringerne i begge tilfælde ensomhed og depression.

Denne analyse baserer sig på et estimat af antal svært ensomme på ca. 74.000. Omregnet betyder det, at svær ensomhed på samfundsplan koster godt 20.500 gode leveår hvert år. Det faktiske antal af svært ensomme danskere i alderen 50+ er dog formodentlig væsentligt højere.

De regionale sundhedsprofiler estimerer tallet til 145.000, og det samlede tab af gode leveår kan derfor meget vel være dobbelt så stort som estimeret i denne analyse.

Samtidig er der ikke tradition for at medregne øget dødelighed for mentale sundhedsproblemer, selvom forskningen kan dokumentere, at ensomhed er livsforkortende.

Dette taler yderligere for, at ensomhed i Danmark reelt er en endnu større byrde, end det er opgjort her. Generelt har vi har samlet billede af, hvor stor en effekt man vil få på samfundsniveau, når man skal prioritere mellem forskellige indsatsområder.

Sådan måler vi oplevelsen af ensomhed

Ensomhed er en personlig, ubehagelig følelse, som kan opstå, når der er forskel på ens behov for nære, sociale kontakter og ens faktiske kontakter.

Ensomhed opstår altså ikke nødvendigvis, når man er alene, men når man føler sig alene. Og den følelse kan også opstå, når man er sammen med andre.

Ensomhed kan derfor bedst identificeres ved at spørge til følelsen af at være udenfor, isoleret fra andre og savne nogen at være sammen med.

De spørgsmål, der bruges til at identificere ensomhed er:

• Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
• Hvor ofte føler du, at du savner du nogen at være sammen med?
• Hvor ofte føler du dig udenfor?

Svarkategorierne er ”Ofte” (3 point), ”En gang imellem” (2 point) og ”Sjældent” (1 point).

Samlet set kan man altså få fra 3-9 point afhængig af svar. Svær ensomhed defineres ud fra en score på 7 og derover. Moderat ensomhed defineres ud fra en score på 5-6

I Danmark har man været enige om at fokusere på ’svær ensomhed’. Men den nye analyse afslører, at livskvaliteten allerede bliver nedsat ved en score på 4.

• Personer med en score på 4 mister årligt 7 pct. livskvalitet

• Personer med en score på 5 mister årligt 13 pct.

• Personer med en score på 6 mister årligt 18 pct.

• Personer med en score på 7 mister årligt 23 pct.

• Personer med en score på 8 mister årligt 31 pct.

• Personer med en score på 9 mister årligt 35 pct.

Hvad ved vi om ensomhed?

• 55.000 65+ årige lider af svær ensomhed.

• 20.000 80+ årige lider af svær ensomhed.

• Aleneboende oplever ca. dobbelt så ofte svær ensomhed som samboende.

• Ældre med multisygdom oplever langt oftere svær ensomhed.

• Partnere til svært syge oplever næsten lige så ofte svær ensomhed som den sygdomsramte.

Lever man med en depression, viser analysen, at man oplever et tab på 17 pct. af den mulige livskvalitet.

Ganges trivselstab med antallet af 50+ årige med depression, viser det sig, at depression fylder rigtig meget på samfundsniveau.

Men ligesom det gjaldt ensomhed, undervurderer tallene i denne analyse formentlig problemet. Der er nemlig ikke tradition for at medregne øget dødelighed for mentale sundhedsproblemer, selvom forskningen kan dokumentere, at depression er livsforkortende.

Hos ældre er depression undervurderet rent byrdemæssigt og bliver desuden også både underdiagnosticeret og ofte fejlbehandlet.

Ifølge analysen lever knap 10 pct. af 50+årige med en depression – men det er kun få, der søger læge og af dem, er det kun halvdelen, der får stillet korrekt diagnose.

Det skyldes blandt andet, at symptomer på depression hos ældre kan se meget anderledes ud end hos yngre aldersgrupper. Og ofte bliver symptomerne forvekslet med andre sygdomstilstande, eller de kan blive overset på grund af andre forhold, som for eksempel sorg. 

Men der råder også fordomme om at nedstemthed og tristhed er en del af det at blive ældre, hvilket kan lede til at man ikke betragter depression som en sygdom, der kan behandles hos ældre. Selvom undersøgelser viser, at ældre mennesker har lige så stor effekt af både medicinsk behandling og samtaleterapi som yngre.

Hvad ved vi om depression?

• Ca. 15 pct af de 65+ årige lider af depression.
• Sammenlignet med den øvrige befolkning er forekomsten af alvorlig depression dobbelt så høj i aldersgruppen 70-85 år.      
• Det er ikke usædvanligt at blive ramt af depression første gang i 80-90-års alderen.
• Depression i alderdommen bliver ofte underdiagnosticeret og fejlbehandlet – så der er et stort mørketal.
• Dobbelt så mange kvinder som mænd har depression.  
• Forekomsten af depression er tre gange højere hos ældre der bor på plejehjem.
• Forekomsten af depression er særlig høj blandt ældre med demens.    
• 17 pct. af hjemmeboende ældre med behov for hjælp lider af depression.

Problemet vokser – vi skal handle nu

Vi lever længere – så problemet bliver større og større. Konklusionen er altså, at vores trivsel og livstilfredshed som 50+årige bliver påvirket meget forskelligt af forskellige sygdomme og livsvilkår.

Men vi mister mest livstilfredshed, når vores mentale sundhed bliver udfordret.

Det er samtidig et faktum, at vi lever længere. I år 1900 var middellevetiden 50 år. I 2020 er middellevetiden 81,5 år. Og en nyfødt i dag kan forvente en gennemsnitlig levealder på 94 år.

Spørgsmålet er bare, om de ekstra leveår også bliver gode leveår eller om vi ’bare er i live’?

Tiden med corona har sat gang i tanker om, hvad det er for et liv, vi lever. Ser vi hinanden nok? Viser vi hinanden tilstrækkelig omsorg? Ser vi frem til et liv som ældre?

Eller frygter vi en uværdig ældrepleje, hvor vi skal tilbringe de sidste år af vores liv isolerede på plejehjem eller efterladt alene tilbage uden den hjælp, vi har brug for?

Størstedelen af danskere over 65 år trives og har en god livskvalitet. Det er glædeligt, for god mental sundhed gavner generelt vores håndtering af sygdom og ulighed i sundhed.

Men alle trives ikke godt.

Og så har vi endda til gode at se konsekvenserne af et år med nedlukning, social isolation og usikkerhed – disse konsekvenser er af gode grunde ikke med i tallene, som er fra før corona.

Vi mister gode leveår

Den nye analyse fra Institut for Lykkeforskning viser, at gruppen af danskere over 50 år hvert år mister:

• 55.000 gode leveår til moderat ensomhed
• 21.000 gode leveår til svær ensomhed
• 41.000 gode leveår til depression

Konsekvenser for samfundsøkonomien

I takt med at vi bliver ældre, stiger sandsynligheden for sygdom og funktionsnedsættelser. Derfor er det ikke overraskende, at 50+årige har et større forbrug af sundhedsydelser, end yngre har.

Sundhedsudgifterne kan derfor også forventes at stige i takt med, at ældre de kommende år kommer til at udgøre en større andel af befolkningen, og at vi samtidig lever længere.

Ifølge Danmarks Statistik ser forbruget af indlæggelser og sengedage således ud (2018) for forskellige aldersgrupper:

• 50-59årige havde i gennemsnit 0,5 sengedage
• 70-79årige havde 1,7 sengedag
• 85+ årige havde 3,5 dag
• 50+ årige havde samlet set 832.533 indlæggelser i 2018 og i alt 2.772.621 sengedage

Såfremt antallet af indlæggelser og sengedage holdes på samme niveau pr. aldersgruppe, vil alene de 85+ årige have brug for 320.000 sengepladser i 2050, mod 126.000 i dag

Konsekvenser for sundhedsvæsenet

Hvis en 50+ årig oplever forringet livskvalitet, kan konsekvenserne aflæses på samfundsøkonomien to år senere. I forhold til dem, der trives, har de med forringet livskvalitet en højere sandsynlighed for nedenstående – med konsekvenser for sundhedsvæsenet:

• Lægebesøg +34 pct.
• Indlæggelser +23 pct.
• Begrænset arbejdsevne +58 pct.
• Behov for offentlig hjælp og assistance +72 pct.

Dette bekræftes af Sundhedsstyrelsens rapport om sygdomsbyrder i Danmark (2016) som viser, at dårlig mental sundhed årligt koster:

• 2.400 ekstra dødsfald
• 45.000 ekstra somatiske indlæggelser
• 6.500 ekstra psykiatriske indlæggelser
• 200.000 ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg
• 460.000 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg
• 1,1 mio. ekstra lægekontakter
• 2,1 mio. ekstra dage med langvarigt sygefravær.

Mulige årsager til at fald i livskvalitet betyder øgede sundhedsudgifter:

• Fald i livskvalitet kan føre til rygning, fysisk inaktivitet og ligegyldighed i forhold til fx brug af sikkerhedssele.
• Når vi har et formål med tilværelsen, er vi mere tilbøjelige til at tage imod forebyggende sundhedsundersøgelser.
• •Sammenhængen mellem generel livskvalitet og mentale sundhedsproblemer er stærk.

Derfor skal en øget indsats over for især mentale sundhedsproblemer ses som noget, der ikke bare kan forøge danskernes trivsel markant – men også ses som en samfundsmæssig investering, så vi undgår, at en voksende ældrebefolkning mistrives og derfor får behov for indlæggelser, behandling mv. i en grad, der vil belaste sundhedsvæsen og offentlige budgetter.

Ældre Sagens forslag til indsats 

Ældre Sagen mener, at mental sundhed, trivsel og ensomhed skal prioriteres meget højere på den politiske dagsorden.
Danskernes mentale sundhed, trivsel og livskvalitet skal styrkes, og alle skal sikres lige adgang til hjælp, støtte og behandling.

Ældre Sagen har følgende konkrete forslag:

1. En national ensomhedsstrategi for at sætte en fælles retning og mål for bekæmpelse og forebyggelse af ensomhed og mistrivsel i Danmark.
2. Gratis psykologhjælp for dem med behov.
3. Styrket indsats til forebyggelse, opsporing og behandling af depression hos ældre.
4. Styrket indsats for trivsel og god mental sundhed hos sårbare, ældre borgere på plejehjem og i hjemmeplejen.
5. Styrket forskning om ældres mentale sundhed og psykisk sygdom blandt ældre.
6. Indsatser for at forebygge og håndtere mentale følgevirkninger af coronakrisen.

Om analysen

De sidste 20 år har verdens beslutningstagere brugt QALY (Quality Adjusted Life Years) til at prioritere på sundhedsområdet. Det er en metode, der har fokus på det fysiske og evnen til at klare sig selv.

Denne nye analyse er baseret på en metode, der hedder WALY (Wellbeing Adjusted Life Years), som bygger på menneskers selvrapporterede livstilfredshed, der anerkendes om det mest valide og pålidelige mål for menneskers generelle livskvalitet.

Det giver mening, fordi der er en nøje sammenhæng mellem mental sundhed og brugen af sundhedsydelser. 

Analysens resultater baserer sig på data fra 5.700 personer i alderen 50+ i Danmark.

Metoden sammenligner den almene livstilfredshed over ét år for en person, der lever med det forhold, der undersøges. Dette sammenlignes med en referencegruppe med samme demografiske og socioøkonomiske forhold.

WALY er et redskab, der kan supplere andre målinger i forbindelse politiske tiltag.

Ved at kombinere WALY med QALY får man derfor et mere fuldstændigt billede af konsekvenserne af en given indsats. Finansministerier i både Storbritannien og New Zealand har allerede indført subjektive trivselsmålinger til at vurdere diverse politiske tiltag.