Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ensomhed

Ingen i Danmark skal rammes af alvorlig ensomhed

Prisen for ensomhed er høj

8 milliarder og 800.000 sygedage om året: Prisen for at være ensom er høj både for den enkelte og for samfundet.

Ensomhed koster 8 milliarder om året

Ensomhed koster vores samfundsfællesskab over 8 mia. kroner om året, når man lægger udgifterne til behandling og pleje sammen med den tabte produktion.

Ensomhed er dermed dyrt for det enkelte menneske, og for samfundet som helhed. 

600.000 danskere føler sig svært ensomme

I Danmark har 55.000 over 65 år ensomhed tæt inde på livet i hverdagen. I alt føler 600.000 danskere sig svært ensomme.

Det er dyrt at være ensom. Både for den ensomme og for samfundet.

Ensomhed har store, negative konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. 

Derfor bliver vi ensomme

""Fysiske og psykiske skader og for tidlig død

At føle sig ensom i længere tid skader både et menneskets fysiske og psykiske helbred. 

De psykiske påvirkninger kommer til udtryk ved stress, depression og søvnforstyrrelser. 

De fysiske påvirkninger viser sig ved forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og stofskiftelidelser. 

Faktisk har Sundhedsstyrelsen gjort op, at ensomhed hvert år er skyld i 770 tilfælde af for tidlig død i Danmark. 

Ensomhed belaster sundhedssystemet

Konsekvenserne af ensomhed belaster sundhedssystemet, når ensomhed fører til, at man får et dårligt psykisk eller fysisk helbred. 

Ensomhed koster der ud over også i nedsat arbejdsevne og et medfølgende tab i produktionen. 

Få viden og rådgivning om ensomhed

Ensomme går mere til lægen

Sundhedsstyrelsen har sat tal på, hvilke konsekvenser ensomhed har:

  • Der er over 23.000 ekstra indlæggelser blandt personer, der er ensomme i forhold til personer, der ikke er ensomme.
  • Læger har 400.000 ekstra kontakter hvert år på grund af ensomhed.
  • Over 800.000 sygedage om året skyldes ensomhed.

Vi bekæmper ensomhed sammen 

Ensomhed kan kun forebygges og bekæmpes i fællesskab – det er et fælles ansvar. Derfor bekæmper vi ensomhed sammen med Folkebevægelsen mod ensomhed.

Læs mere om Folkebevægelsen mod ensomhed

Ingen i Danmark skal rammes af alvorlig ensomhed

55.000 over 65 år føler sig ensomme. Ensomhed kan være livstruende for den enkelte og dyrt for samfundet. Derfor arbejder Ældre Sagen for, at ingen ældre skal rammes af alvorlig ensomhed
Læs mærkesagen om ensomhed

Sidst opdateret 19.02.2024