Vi vil gerne tale om døden - bare ikke vores egen
Næsten 2 ud af 3 danskere mener, at det er vigtigt at tale om døden. Over halvdelen mener, at vi taler for lidt om døden. Men vi vil helst ikke tale om forhold, der handler om vores egen død, viser undersøgelse
Ældre Sagen udgav i april 2019 en større undersøgelse af danskernes forhold til døden.
Resultatet var slående. Vi synes, det er vigtigt at tale om døden, men vi vil helst ikke tale om vores egen død.
Få tager stilling til vigtige spørgsmål
Undersøgelsen viser, at de fleste danskere mener, at de har ansvar for at informere deres nærmeste om deres ønsker til den sidste tid og døden. Der er dog betydeligt færre, der reelt får det gjort.
De fleste er fx enige i, at man skal informere om ønsker til genoplivning og livsforlængende behandling (76 pct.). Men kun 24 pct. har talt om det med venner, familie eller andre.
Faktisk viser undersøgelsen, at kun 17 pct. af danskere mellem 80-90 år har talt med sin læge om ønsker i forhold til genoplivning og livsforlængende behandling. Det gælder 27 pct. af personer over 90 år.
Det er meget få i forhold til, at man i den alder er i betydelig større risiko for at komme ud for situationer, hvor det er vigtigt, at ens pårørende og sundhedspersonale kender ens ønsker, så de kan respekteres.
Et ønske om fravalg af genoplivning gælder kun hvis en læge har noteret det ned i journalen. Ellers har øvrigt sundhedspersonale pligt på at genoplive.
Læs om ret til at fravælge genoplivning
Langt de fleste ønsker, at dø i eget hjem. Men få af os har fortalt vores nærmeste om vores ønsker – kun 14 pct. har talt med sine nære om hvor man gerne vil dø. Selv om 63 pct. er enige i, at det er en god idé.
En hjælp for pårørende efter dødsfald
I tiden efter et dødsfald er der mange spørgsmål der skal tages stilling til. Alt det praktiske kan fylde meget og være svært for de pårørende at overskue i en tid, hvor der er mange følelser og forandringer.
Derfor kan det være en hjælp, hvis man i forvejen har taget stilling til praktiske forhold som begravelse eller arv og testamente.
Det er der også mange danskere, der synes. Hele 71 pct. mener, at det er vigtigt, at fortælle om sine ønsker i forhold til begravelse eller anden ceremoni. Men antallet, der rent faktisk har talt med nogen eller skrevet sine ønsker ned er betydeligt mindre – kun 19 pct.
De fleste er også enige i, at man skal informere sine nærmeste om arv og testamente. Det mener flere end 3 ud af 4 danskere, men kun 38 pct. har talt med nogen om det eller skrevet deres ønsker ned.
Læs artiklen: '10 grunde til at oprette testamente'
Vi beskytter ikke vores digitale arv
I dag har langt de fleste en konto på de sociale medier eller billeder gemt digitalt. Som efterladt kan det dog være svært og ligefrem umuligt at få adgang til de fotos, filer og konti, som en død efterlader sig. Næsten halvdelen (48 pct.) af danskerne er enige i, at man skal informere om, hvad der skal ske med Facebook-konti eller lignende elektroniske konti efter døden. Men der er kun 11 pct., der har talt med andre om det eller efterladt skriftlige instrukser.
Det betyder, at rigtig mange lever videre på de sociale medier, selv om familien ikke ønsker det. Det kan også betyde, at familien mister værdifulde billeder og dokumenter fra den afdøde.
