Døden

Alle har ret til en værdig afslutning på livet

Mange ældre får ikke palliativ pleje

Omfanget af specialiseret palliation er mindre for ældre end for andre aldersgrupper.

Der er stor forskel på, hvilke grupper i samfundet, der modtager professionel indsats og støtte ved livstruende sygdom – såkaldt specialiseret palliation.

Det viser årsrapporter fra Dansk Palliativ Database.

Rigsrevisionen og statsrevisorerne konkluderer ligeledes i en beretning fra august 2020, at regionerne har svigtet patienter med livstruende sygdomme. Mange patienter dør, inden de får den lindrende indsats, de har behov for.

Læs fakta: Hvad er palliativ pleje?

Få ældre over 80 modtager specialiseret palliation
Flere patienter lever længere med livstruende sygdomme og langt de fleste af disse har behov for palliative indsatser under sygdomsforløbet og i den sidste tid. Alligevel er der stor forskel på hvilke aldersgrupper, der modtager specialiseret palliation. Dvs. den specialiserede indsats, der finder sted på hospice, i palliative teams og på palliative afdelinger på sygehuse.

En gennemgang af Dansk Palliativ Databases årsrapport fra 2017 viser, at kun 24 pct. af patienterne over 80 år modtog specialiseret palliation. Det tal er lavt sammenlignet med patienter mellem 18 og 39 år, hvor 65 pct. af patienterne modtog en specialiseret palliativ indsats i den sidste tid.

44 pct. af patienterne mellem 60 og 69 år fik specialiseret palliativ hjælp.

Læs hele forskningsartiklen her

Dit postnummer betyder noget
Siden 2010, hvor Dansk Palliativ Database begyndte at udgive sin årsrapport, har tallene vist betydelige regionale variationer i den specialiserede palliative indsats. Det er i de mere tyndt befolkede områder, det er sværest at få hjælp i tide.

Patienter med livstruende sygdomme overses
Samtidig viser årsrapporterne, at det primært er kræftpatienter, der modtager specialiseret palliativ pleje og støtte hen mod døden.

Fra 2017-2019 er der sket en forbedring, men det er stadig kun cirka 10 pct. af patienter med andre livstruende sygdomme end kræft, der bliver henvist til specialiseret palliativ pleje. I 2017 var der 5 pct.

10.160 kræftpatienter blev henvist til specialiseret palliativ indsats efter 1. januar 2010 og døde i 2019, hvoraf 7.983 af disse blev modtaget til behandling (79 pct.).

Samtidigt blev 1.133 ikke-kræftpatienter henvist, hvoraf 663 blev modtaget (59 pct.). Dvs. en væsentligt lavere andel.

Lang ventetid
Mange patienter bliver stadig henvist til palliative indsatser meget sent i deres sygdomsforløb. Langt de fleste døende får først specialiseret palliativ behandling en til to måneder, før de dør.

Årsrapporten for 2019 viser, at 19 pct. af henviste kræftpatienter døde eller blev for dårlige, før de kunne modtages. Det samme gælder 27 pct. af ikke-kræftpatienter.

Mere end hver 4. patient (27 pct.), der var henvist til specialiseret palliativ indsats, havde en ventetid på over 10 dage, hvilket er betydeligt under den nationalt fastsatte standard. For ikke-kræftpatienter gælder det 32 pct. som venter mere end 10 dage.

Den nationale standard er, at 90 pct. af de patienter, der har en henvisning skal senest indenfor 10 dage have første behandlingskontakt.

Kritik fra Rigsrevisionen

I en beretning fra august 2020 kritiserer Rigsrevisionen og statsrevisorerne regionerne for ikke i tilstrækkelig grad at sikre, at patienter med livstruende sygdom har adgang til den specialiserede palliative indsats, de har behov for.

De understreger, at patienter, der ikke lindres optimalt mod livets afslutning, kan få en forringet sidste levetid og at det lægger en unødig byrde på de pårørende. 

I beretningen konkluderer Rigsrevisionen og statsrevisorerne, at der er behov for, at regionerne på en mere systematisk og ensartet måde identificerer patienternes behov og yder optimal smertelindring ved livstruende sygdomme.

Læs Rigsrevisionens rapport

Se Årsrapport fra Dansk Palliativ Database

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats 2017

 

Sidst opdateret 18.11.2020