Døende skal have adgang til lindrende pleje og omsorg, så også den sidste tid kan leves værdigt.
Alle mennesker skal have de bedste forudsætninger for en værdig afslutning på livet – uanset diagnose, alder eller hvor man bor i landet.
Alle, der er ramt af livstruende sygdom, skal have tilbudt lindrende og støttende behandling, pleje og omsorg (palliation).
Og når der er brug for det, bør den palliative indsats tilbydes tidligt i sygdomsforløbet og ikke først, når man vurderer at personen har kort tid tilbage.
En værdig afslutning på livet indebærer, at den døende er omgivet af medarbejdere med de nødvendige kompetencer og ressourcer.
Men sådan er virkeligheden ikke altid rundt om på landets plejehjem, i hjemmeplejen eller på sygehusene.
Derfor skal kvaliteten i indsatserne i kommunerne, regionerne og hos praktiserende læger have et løft.
Palliativ pleje skal gælde for alle
Den palliative pleje og omsorg skal være lige for alle mennesker med livstruende sygdom. I dag er der forskel på, hvor meget lindring og støtte du får alt efter din alder, din diagnose og hvor du bor i landet.
De fleste af os vil gerne dø i vores eget hjem. Samtidig vokser gruppen af ældre svækkede mennesker, der har komplekse problemer og som lever længere med flere alvorlige og livstruende sygdomme.
Den udvikling gør, at efterspørgslen og behovet for palliative indsatser tæt på borgerne – fx i eget hjem og på plejehjem - vil stige. Det stiller store krav til kommunerne og de praktiserende læger.
I finansloven for 2018 blev der afsat midler til at understøtte kommunernes arbejde med at skabe rammerne for en værdig død for ældre.
Ældre Sagen anbefaler, at landets kommuner bruger midlerne til især at styrke den palliative indsats. Det kan f.eks. gøres ved at efteruddanne medarbejdere på plejehjem, i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, så de har kvalificerede kompetencer og den nyeste viden om palliation.
Læs synspunkt: Palliativ pleje og omsorg skal bredes ud
Tal mere om døden
Ligeledes bør kommuner og sygehuse prioritere efteruddannelse af sundhedspersonalet i, hvordan man taler om døden, samt arbejde systematisk med at tilbyde samtaler om den sidste tid med ældre, svækkede mennesker og deres pårørende.
I dag er systematikken på området begrænset, ligesom det kan være vanskeligt for medarbejdere i ældreplejen at tage initiativ til samtaler om den sidste tid, fordi man ofte mangler kompetencer og metoder til at håndtere den type samtale.
Læs synspunkt: Sundhedspersonale skal tale om døden
Fravalg af genoplivning skal respekteres
Sygeplejefagligt personale og læger skal også blive bedre til at spørge ind til syge og svækkede menneskers ønsker til livsforlængende behandling, herunder genoplivning.
Der skal arbejdes mere systematisk med, hvordan dette ønske bliver dokumenteret og synliggjort for det personale, der er tæt på borgeren. Det er en klar forudsætning for, at den enkeltes ønsker til livets afslutning bliver respekteret.
Læs synspunkt: Behandlingstestamente kræver vejledning
Udvid plejevederlag til plejehjem
Har du en døende i familien, er det i dag sådan, at du kan få orlov til at passe den døende, hvis den døende vel at mærke bor hjemme. Men bor han eller hun på plejehjem, kan du ikke få orlov — også kaldet plejevederlag.
Det skal der laves om på, mener Ældre Sagen.