Alle har ret til en værdig død — Ældre Sagen

Døden

Alle har ret til en værdig afslutning på livet

Faglige kompetencer og ressourcer skal prioriteres og udvikles, så døende får lige adgang til lindrende pleje og omsorg og en værdig sidste tid.

Alle mennesker har ret til en værdig afslutning på livet – uanset diagnose, alder eller bopæl.

En sidste tid, hvor den døende er omgivet af medarbejdere med de nødvendige kompetencer og ressourcer. Hvor medarbejderne har tilstrækkeligt med tid. Hvor retten til at træffe egne beslutninger bliver respekteret. Hvor der samarbejdes med de pårørende, og hvor samtaler og dialog bliver prioriteret som en vigtig og naturlig del af plejen og omsorgen.

Men sådan er virkeligheden ikke altid rundt om på landets plejehjem, i hjemmeplejen eller på sygehusene, og derfor skal kvaliteten i indsatserne i kommunerne og regionerne have et løft.

Blandt andet skal alle, der er ramt af livstruende sygdom have tilbudt lindrende og støttende behandling, pleje og omsorg (palliation). Og når der er brug for det, bør den palliative indsats tilbydes tidligt i sygdomsforløbet og ikke først, når man vurderer at patienten har kort tid tilbage.

Palliativ pleje skal gælde for alle
Den palliative pleje og omsorg skal være lige for alle patienter med livstruende sygdom. I dag er der forskel på, hvor meget lindring og støtte du får alt efter din alder, din bopæl og din diagnose.

Læs fakta: Mange ældre får ikke palliativ pleje

De fleste af os vil gerne dø i vores eget hjem. Samtidig vokser gruppen af ældre svækkede borgere, der har komplekse problemer og som lever længere med flere alvorlige og livstruende sygdomme.

Den udvikling gør, at efterspørgslen og behovet for palliative indsatser tæt på borgerne – fx i eget hjem og på plejehjem - vil stige. Det stiller store krav til kommunerne og almen praksis.

Men i dag mangler der viden, ressourcer og kompetencer til tilstrækkelig støtte og behandling af døende.

I de seneste år er opmærksomheden på værdighed i den sidste del af livet vokset. Blandt andet har kommunerne forholdt sig til området i deres værdighedspolitikker, og der er afsat midler i finansloven 2018 til at understøtte kommunernes arbejde med at skabe rammerne for en værdig død for ældre.

Ældre Sagen anbefaler, at landets kommuner bruger midlerne til især at styrke den palliative indsats. Det kan f.eks. gøres ved, at efteruddanne medarbejdere på plejehjem, i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen så de har kvalificerede kompetencer og den nyeste viden om palliation.

 Læs synspunkt: Palliativ pleje og omsorg skal bredes ud

Tal mere om døden
Ligeledes bør kommuner og sygehuse prioritere efteruddannelse af sundhedspersonalet i, hvordan man taler om døden og også arbejde systematisk med at tilbyde samtaler om den sidste tid med ældre, svækkede borgere og deres pårørende.

I dag er systematikken på området begrænset, ligesom det kan være vanskeligt for medarbejdere i ældreplejen at tage initiativ til samtaler om den sidste tid, fordi man ofte mangler kompetencer og metoder til at håndtere den type samtale.

Læs synspunkt: Sundhedspersonale skal tale om døden

Fravalg af genoplivning skal respekteres
Sygeplejefagligt personale og læger skal også blive bedre til at spørge ind til syge og svækkede borgeres ønsker til livsforlængende behandling, herunder genoplivning.

Der skal arbejdes mere systematisk med, hvordan dette ønske bliver dokumenteret og synliggjort for det personale, der er tæt på borgeren. Det er en klar forudsætning for, at den enkeltes ønsker til livets afslutning bliver respekteret i situationer, hvor det er aktuelt.

Læs også: Gør fravalg af genoplivning synligt

Vejledning om behandlingstestamenter
Med det nye behandlingstestamente får man øget selvbestemmelse, hvis man på et tidspunkt kommer i en tilstand, hvor det ikke er muligt at træffe beslutninger på egne vegne, fx på grund af en hjerneskade eller en fremskreden demenssygdom.

Det er positivt, at patienters ret til på forhånd at fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivning, er blevet styrket.

Men det nye testamente kræver mere udførlige vejledninger, som borgere og pårørende kan læse, inden de opretter et behandlingstestamente.

Det skal fx fremgå meget tydeligere, at behandlingstestamentet ikke nødvendigvis er en garanti for ikke at blive genoplivet. Det kræver nemlig en lægelig vurdering, før testamentet kan træde i kraft. Det er der ikke altid tid til i akutte situationer, som fx ved hjertestop.

Ligeledes bør de sundhedsfaglige medarbejdere blive godt klædt på, så de er forberedte på, hvordan de skal vejlede borgere og patienter.

Læs fakta: Fakta om behandlingstestamente

Læs synspunkt: Behandlingstestamente kræver vejledning

Udvid plejevederlag til plejehjem
Har du en døende i familien, er det i dag sådan, at du kan få orlov til at passe den døende, hvis den døende vel at mærke bor hjemme. Men bor han eller hun på plejehjem, kan du ikke få orlov — også kaldet plejevederlag.

Det skal der laves om på, mener Ældre Sagen.

 Læs synspunkt: Plejervederlag skal også gælde på plejehjem

Læs synspunkt Flere medarbejdere på landets plejehjem

Sidst opdateret 30.07.2019