Ældre Sagens finanslovsforslag på demensområdet
Ældre Sagens 5 forslag
Med finanslovsforslaget peger Ældre Sagen derfor på 5 konkrete og nødvendige løft af demensområdet:
Med finanslovsforslaget peger Ældre Sagen derfor på 5 konkrete og nødvendige løft af demensområdet:
Demensforløb i Danmark er ofte fragmenterede og præget af manglende sammenhæng mellem sundhedsvæsen, kommunale tilbud og civilsamfund, hvilket skaber stor geografisk ulighed. Konsekvensen er, at patienter og pårørende alt for ofte må fungere som uformelle koordinatorer, hvilket belaster familiernes trivsel og fører til tab af livskvalitet samt unødige samfundsøkonomiske omkostninger.
En rundspørge blandt Ældre Sagens medlemmer1 viser, at under halvdelen af dem, der har demens tæt inde på livet, ved, hvor de kan søge hjælp og støtte.
Flere end tre ud af fire plejehjemsbeboere lever med demens, og antallet af mennesker med demens forventes at stige markant i de kommende år. Det stiller høje krav til medarbejdernes demensfaglige kompetencer. Samtidig mangler der nationale standarder for demensfaglige kompetencer på tværs af uddannelser og arbejdspladser. Demenskoordinatorerne spiller en central rolle i rådgivning, koordinering og kompetenceudvikling, men kvalitet og kapacitet varierer fortsat betydeligt mellem kommunerne.
Danmark står over for nye muligheder for tidligere og mere præcis diagnostik samt behandling af demenssygdomme. Samtidig viser forskningen, at den bedste effekt opnås gennem en kombination af medicinske og ikke-medicinske indsatser.
Ikke-medicinske indsatser som fysisk aktivitet, kognitiv stimulation (CST), musikterapi og personcentreret pleje har dokumenteret effekt på funktionsevne, trivsel og livskvalitet, men er endnu ikke systematisk implementeret i hele landet.
Forebyggelse kan forbedre livskvaliteten og mindske presset på sundheds‑ og plejesektoren, da selv en mindre udskydelse af demensdebut har stor menneskelig og økonomisk betydning. På trods af et stort forebyggelsespotentiale er Danmark bagud i forhold til lande med mere systematiske indsatser, hvilket understreger behovet for en samlet national forebyggelsesindsats.
Internationale erfaringer – især fra Finland – dokumenterer, at systematiske og evidensbaserede forebyggelsesindsatser kan reducere risikoen for demens og bremse kognitiv tilbagegang. The Lancet Commission vurderede i 2024, at op mod 45 pct. af demenstilfælde globalt kan forebygges eller udskydes gennem målrettede indsatser mod kendte risikofaktorer. I Danmark vurderes potentialet at være omkring 35 pct.
Der findes endnu ikke en kur mod demens. Skal vi forbedre forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje, kræver det langsigtede investeringer i forskning og innovation.
Danmark har stærke forudsætninger for at bidrage med ny viden gennem unikke sundhedsregistre, stærke forskningsmiljøer og et tæt samarbejde mellem forskning, sundhedsvæsen og myndigheder. Samtidig er det vigtigt, at både sundhedsområdet og pleje- og omsorgsområdet indgår tæt i forskningen, så ny viden og teknologi hurtigere omsættes til praksis til gavn for mennesker med demens og deres pårørende.
Jørgen fik først sin demensdiagnose, da sygdommen var langt fremskreden. Inden da var han gradvist gledet ud af fællesskaber, og hans hustru stod mere og mere alene med ansvaret.
– Vi opdagede det alt for sent. Hvis bare vi havde vidst det noget før, kunne det måske have set anderledes ud, siger Jørgens hustru.
Historien er desværre ikke unik. Den viser konsekvensen af for sen opsporing, manglende sammenhæng og en indsats, der først iværksættes, når det ofte er for sent.
Demens er en voksende og alvorlig samfundsudfordring, men indsatsen halter.
Antallet af mennesker med demens stiger markant i de kommende år, samtidig med at indsatsen i dag er præget af store geografiske forskelle, manglende sammenhæng, for sen opsporing og utilstrækkelig forebyggelse.
Det er problematisk, fordi vi allerede ved, hvad der virker. Forskning viser, at en betydelig andel af demenstilfælde kan forebygges eller udskydes – og at tidlige, målrettede investeringer både kan forbedre livskvaliteten og reducere presset på sundhedsvæsenet og kommunerne.
Der er med andre ord et klart behov for politisk handling – og for at prioritere en mere ambitiøs og sammenhængende indsats.
Om artiklen
Sidst opdateret 28.08.2026