Log ind
Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Egnede boliger til ældre

Høringssvar vedr. Lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger (Landsbyggefondens økonomiske rammer, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger i 2027)

Ældre Sagen finder det positivt, at ordningerne på boligområdet, herunder de økonomiske rammer til tilgængelighedsforbedringer i den almene boligsektor samt de forbedrede vilkår for etablering af almene boliger og friplejeboliger, videreføres i 2027. Behovet for egnede boliger til ældre vil vokse betydeligt i de kommende år som følge af den demografiske udvikling. Det er derfor vigtigt, at der fortsat investeres i boliger, der understøtter, at ældre kan blive boende længst muligt i trygge og tilgængelige rammer, og at der skabes flere attraktive alternativer til parcelhuset, når boligbehovene ændrer sig.

Ældre Sagen opfordrer til, at der i de kommende forhandlinger om en flerårig boligaftale sættes yderligere fokus på tilgængelighed, aldersvenlige boliger og udviklingen af boliger og boligområder, som kan understøtte fællesskab, selvstændighed og livskvalitet gennem hele livet.

Ældre Sagens mærkesager

Ældre Sagen kæmper for et bedre samfund på en lang række områder.
Læs om Ældre Sagens mærkesager

Sidst opdateret 09.10.2026