Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser
Analysen, der er gennemført på vegne af Ældre Sagen i 2021 af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, dokumenterer social og geografisk ulighed i ældres brug af sundheds- og plejeydelser.
Social og geografisk ulighed er tydelig
De samlede sundheds- og hjemmeplejeomkostninger stiger med alderen. Ældre Sagen har været interesseret i at tilvejebringe viden om, hvordan brugen af sundheds- og plejeydelser fordeler sig blandt ældre. I analysen af ældres brug af sundheds- og plejeydelser ses derfor både på socioøkonomiske og geografiske forhold.
Resultaterne af analysen viser, at forbruget af sundheds-og hjemmeplejeydelser for 65+-årige er socialt ulige fordelt. Mænd, enlige, kortuddannede og personer med lav indkomst har højere samlede gennemsnitlige omkostninger pr. person og højere sandsynlighed for et højt forbrug end kvinder, ægtepar/par i øvrigt, højtuddannede og personer med høj indkomst. Desuden er der en geografisk ulighed, især for brugen af sundhedsydelser, således at jo mindre urbaniseret område ældre bor i, des mindre gennemsnitlige omkostninger er der pr. person.
I forhold til udvikling fra 2012 til 2018 ses et fald i forbruget, særligt drevet af fald i hjemmeplejeforbruget, og i mindre grad af fald i sundhedsudgifter. Det ser det ikke ud til, at uligheden har ændret sig, men den kommer fortsat til udtryk blandt ældre.
Medicin mod psykisk sygdom
Analysen viser også, at der er socioøkonomisk ulighed i ældres komorbiditet (flere samtidige sygdomme) og i behandling for psykisk sygdom. I forhold til psykisk sygdom er det desuden tydeligt, at ældre i langt højere grad får medicinsk behandling end andre former for behandling, og at andelen, der får medicinsk behandling, stiger med alderen.
Geografisk ulighed ses blandt de ældste ældre
I analysen er der tegn på, at den sociale ulighed udviskes med alderen, og at der er et mindre klart mønster i social ulighed for de 80+-årige. Den geografiske ulighed ses derimod også for de ældste ældre. Der er endda et større spænd i de gennemsnitlige omkostninger pr. person mellem 80+-årige i by og på land end for de 65-79-årige.
Metode
Analysen er baseret på registerdata på individniveau med udtræk for alle i den danske befolkning, som er fyldt 65 år pr. 1. januar 2018. Data til analyserne er rekvireret og behandlet via Danmarks Statistik på deres forskerserver og er indhentet fra forskellige registre, herunder Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.