Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død | 2018

En landsdækkende undersøgelse viser, at lidt over halvdelen af danskerne mener, at vi taler for lidt om døden, og at mange finder det vigtigt at tale med andre om, at de skal dø en dag.

Undersøgelsen er udarbejdet af Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen i 2018. Den er vigtig i en ældrepolitisk sammenhæng, fordi samtaler om døden kan bidrage til bedre forberedelse, bedre sidste tid og bedre støtte til pårørende. Den bygger på spørgeskemadata fra 1038 danskere samt kvalitative interview.

Nøglepointer

  • 53 pct. mener, at vi taler for lidt eller alt for lidt om døden i Danmark.
  • 61 pct. finder det vigtigt eller meget vigtigt at tale med andre om, at de en dag skal dø.
  • 44 pct. taler kun engang imellem om deres egen død, og 12 pct. har aldrig talt med andre om det.
  • Personer, der oplever deres helbred som dårligt (56 pct.) tænker oftere på, at de skal dø en dag  end andre.
  • Testamente, organdonation og livsforlængende behandling er områder, hvor størstedelen  har gjort sig tanker – men færre har talt med pårørende om det.

Baggrund og metode

Undersøgelsen bygger på en kombination af spørgeskemadata og kvalitative interview.

  • 2500 danskere over 18 år blev inviteret til at deltage i undersøgelsen via internet og telefon i perioden 7.5 2018 til 2.7 2013. 
  • 1038 gennemførte spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 42.
  • Data er repræsentative for befolkningen hvad angår køn, alder og civilstand.

Herudover er der gennemført interview med danskere, der har mistet eller på anden måde været tæt på døden.

Undersøgelsen  er udarbejdet af Rådgivende Sociologer i 2018 for Ældre Sagen og er gennemført med tilladelse fra Datatilsynet.

Ældre Sagen og undersøgelsen

Ældre Sagen igangsatte undersøgelsen for at skabe mere viden om danskernes holdninger til samtaler om døden – et område, hvor der eksisterer få  danske studier.

Undersøgelsen skal understøtte Ældre Sagens arbejde for bedre dialog om den sidste tid, bedre forberedelse og bedre støtte til pårørende.

Læs artiklen: Lev livet – tal om døden

Resultaterne bruges i den ældrepolitiske indsats for at sikre værdighed og tryghed omkring livets afslutning.


Arkiv-info

Denne analyse er udgivet i oktober 2018. Analyser i Ældre Sagens vidensbank bliver som udgangspunkt liggende i fem år. Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse er ansvarlig for alle analyser og undersøgelser på aeldresagen.dk og kan altid kontaktes for uddybende information.

Alle har ret til en værdig afslutning på livet

Alle skal have adgang til lindrende pleje og omsorg, så også den sidste tid kan leves værdigt.
Læs mere om mærkesagen

Sidst opdateret 09.12.2025