Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ældreudgifterne pr. 80+ årig falder i 91 ud af 98 kommuner

Ældre i tal om kommunernes budgetter på ældreområdet i 2026

Danmarks Statistik har i januar 2026 offentliggjort kommunernes budgetter for 2026 via statistikbanken.dk. Ældre Sagen har gennemgået tallene.

Gennemgangen viser: 

  • Kommunernes samlede nettodriftsudgifter på ældreområdet steg fra 61,9 mia. kr. i budgetterne for 2025 til 62,8 mia. kr. i budgetterne for 2026 opgjort i faste priser (2026-priser). Det er en stigning på ca. 900 mio. kr. I samme periode er antallet af 80+ årige steget med over 20.000 personer.
  • Målt pr. 80+ årig er de gennemsnitlige budgetterede ældreudgifter i kommunerne faldet fra 182.337 kr. i 2025 til 174.761 kr. i 2026 (2026-priser). Det er det største fald siden 2018, som er det første år, hvor ældreudgifterne opgøres særskilt i kommunernes budgetter.
  • Udviklingen på landsplan dækker over et fald i de budgetterede ældreudgifter pr. 80+ årig i 91 ud af 98 kommuner fra 2025 til 2026.
  • De budgetterede udgifter til hjælpemidler mv. til ældre falder ikke kun målt pr. 80+ årig, men også samlet.
  • Ældre Sagens indikator for kommunernes prioritering af ældreområdet falder i 91 ud af 98 kommuner fra 2025 til 2026. Når indikatoren falder, er det udtryk for, at de budgetterede ældreudgifter pr. 80+ årig falder i forhold til de samlede budgetterede udgifter pr. borger i kommunen. Det betegner Ældre Sagen som økonomisk nedprioritering af ældreområdet.

Hjemmehjælp der passer til den enkeltes behov

God og velfungerede hjælp og pleje – med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Læs mere om mærkesagen hjemmehjælp

Sidst opdateret 03.02.2026