Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ældre i Tal om arbejdsstyrke og beskæftigelse 2014-2024

Hver fjerde (25,1 pct.) beskæftigede i 2024 er 55 år eller derover. Andelen har været stigende siden 2014, hvor lidt over hver femte (20,8 pct.) beskæftigede var 55 år eller derover.

Ældre Sagen udarbejder løbende tal og analyser om seniorer på arbejdsmarkedet baseret på tilgængelig statistik. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) benyttes som datakilde til denne Ældre i Tal. RAS er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november og udarbejdes af Danmarks Statistik.

Nøgletal fra rapporten

  • Ved udgangen af 2024 var i alt 130.000 personer over folkepensionsalderen i beskæftigelse. Heraf var 38.000 selvstændige, mens 92.000 var lønmodtagere.
  • Ufaglærte er underrepræsenterede blandt de beskæftigede over folkepensionsalderen, mens personer med lang uddannelse er overrepræsenterede.
  • Selvom personer med lang videregående uddannelse og ph.d. kun udgør 6 pct. af befolkningen over 67 år, står de for 13 pct. af de beskæftigede over 67 år.
  • Hver fjerde (25,1 pct.) beskæftigede i 2024 er 55 år eller derover mod lidt over hver femte (20,8 pct.) i 2014.
  • I 2014 var 44 pct. af kvinderne i aldersgruppen 60-64 år i beskæftigelse, mens andelen i 2024 er steget til 67 pct. Det svarer til, at to ud af tre kvinder i alderen 60-64 år er i beskæftigelse.

Vi skal kunne være en del af arbejdsmarkedet, så længe vi kan og vil

Ældre Sagen vil være med til at nedbryde fordomme om og barrierer for erfarne på arbejdsmarkedet. Det skal være muligt at være på arbejdsmarkedet, så længe man kan og vil.
Læs mere om mærkesagen arbejdsliv

Sidst opdateret 13.02.2026