Færre ældre får hjemmehjælp
Ældre i Tal om hjemmehjælp 2024
I 2024 var 27 pct. af 80+ årige, som bor i eget hjem, visiteret til praktisk hjælp og/eller personlig pleje. I 2023 var andelen 29 pct.
Andelen er faldet over en længere årrække fra 39 pct. i 2014. Ved sidste kommunalvalg i 2021 var andelen 32 pct.
Faldet kan ikke forklares med sund aldring. Sund aldring kan udskyde tidspunktet, hvor vi får brug for ældrepleje, men der er ikke dokumentation for, at vi får brug for mindre ældrepleje i et livsperspektiv. Når antallet af 80+ årige stiger, må vi derfor forvente, at flere har brug for ældrepleje. Derimod viser statistikken, at antallet af 80+ årige, der får praktisk hjælp og/eller personlig pleje, er lavere i 2024 end tidligere.
