Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Vi har kæmpet i mod forringelse af seniorpensionen

Ældre Sagen har i samarbejde med mange andre gode kræfter været med til at afværge forringelser af seniorpensionen.

Den nye regering lagde i sit regeringsgrundlag op til at forringe seniorpensionen med 5.000 kr. om måneden. Regeringen lagde også op til, at det kun skulle være muligt at gå på seniorpension tre år før pensionsalderen mod de nuværende seks år før.

Ældre Sagens massive kritik af forringelserne

Ældre Sagen kritiserede med det samme regeringens mulige forringelse af seniorpension. Sammen med andre organisationer argumenterede vi imod forringelserne i flere debatindlæg i pressen.

Samme massive kritik af forringelserne førte vi på de sociale medier og direkte i dialogen med politikere i såvel regering og opposition.

Forringelser af seniorpension trukket tilbage

Vores kritik og modstand bar frugt. Regeringen har valgt at trække forslaget om at forringe seniorpensionen tilbage. Det bekendtgjorde de i forbindelse med, at de offentliggjorde regeringens 2030-plan i starten af november 2023.

Læs også nyheden: Syge og nedslidte reddet på målstregen

Læs om flere politiske resultater

Sidst opdateret 23.11.2023