Vi har indberettet ulovlig nedskæring af ældrepleje
Ankestyrelsen gik ind i sag om ulovlige nedskæringer i 12 kommuner, efter Ældre Sagen indberettede kommunerne.
Ældre Sagen opdagede i 2022, at flere kommuner (Gladsaxe, Sorø, Haderslev, Helsingør, Hvidovre, Kalundborg, Lolland, Ringsted, Skive, Horsens, Halsnæs og Vordingborg) ulovligt skar ned på hjælpen pga. personalemangel.
Vi indberettede kommunerne til de rette myndigheder, og i januar 2023 slog Ankestyrelsen fast, at nedskæringen ikke var tilladt.
Ankestyrelsen vil nu undersøge forholdene i de pågældende kommuner.