Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Flere hænder til ældreplejen og flere uddannede SOSU-assistenter

Ældre Sagen har forud for finansloven 2021 kæmpet for flere hænder i ældreplejen. Politikerne har afsat knapt ½ mia. kroner årligt til området.

På finansloven for 2021 vedtog politikerne at afsætte knapt ½ mia. kr. årligt til flere ansatte i ældreplejen og uddannelse af flere til faget.

  • Ældre Sagen har forud for finansloven argumenteret for flere hænder i ældreplejen og behov for en målrettet indsats for at få flere uddannede i faget. Under forhandlingerne var vi i dialog med ældreordførere fra flere af folketingets partier om problemet og mulige løsninger.
  • Samtidig med aftalen om finansloven er der lavet en aftale om flere pladser på SOSU-uddannelsen. Her er der også skabt bedre mulighed for, at voksne kan tage uddannelsen. De to aftaler gør, at vi kan forvente, at flere voksne vil tage en uddannelse på området fremover. Det kan eksempelvis være personer, som grundet mangel på arbejde indenfor deres nuværende sektor har brug for at skifte fag. Ældre Sagen har i flere år arbejdet for, at netop denne gruppe får bedre mulighed for at tage en uddannelse på ældreområdet. 

Se hvad vi mener om vores mærkesag hjemmehjælp

Læs mere om politiske resultater

Sidst opdateret 03.11.2023