Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Bekæmpelse af ensomhed og mistrivsel blandt ældre under corona

Ældre Sagen og FOA stod i spidsen for et partnerskab, der skulle forebygge og bekæmpe ensomhed blandt ældre under COVID-19.

Politikerne nedsatte i foråret et partnerskab på ældreområdet, der skal indsamle og formidle gode erfaringer med at forebygge og bekæmpe ensomhed blandt ældre under COVID-19. Partnerskabet faciliteres af Ældre Sagen og FOA og tæller ca. 40 organisationer. Ældre Sagen og FOA er blevet bedt om at fortsætte arbejdet i 2021.

  • Nedlukningen af Danmark i foråret medførte stor forøgelse af ensomhed hos særligt udsatte grupper. Der blev ret hurtigt lavet en større aftale for at imødegå problemet på socialområdet (udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap).
  • Ældreområdet var i første omgang ikke med i aftalen. Ældre Sagen gjorde opmærksom på, at mange ældre, der var i særlig risiko for alvorlig sygdom ved smitte med COVID-19, isolerede sig eller blev isoleret og derfor ville være meget udsat for at opleve ensomhed og anden mistrivsel.
  • Det førte til, at der den 1. maj blev afsat 165 mio. kr. til forskellige tiltag for at mindske ensomhed og mistrivsel blandt ældre under Corona. Der blev bl.a. givet støtte til Ældre Sagens ældretelefon, og Ældre Sagen og FOA blev bedt om at stå i spidsen for et ældrepartnerskab. Partnerskabet består af 40 organisationer, som siden maj har indsamlet eksempler på gode initiativer, der forebygger ensomhed blandt ældre, og der er blevet sat en række konkrete projekter i gang som følge af arbejdet.
  • Den 6. november blev Ældre Sagen og FOA bedt om at fortsætte arbejdet med ældrepartnerskabet i 2021.

Se hvad vi mener om vores mærkesag ensomhed

Læs mere om politiske resultater

Sidst opdateret 19.12.2023