Politikerne blev afkrævet svar
I Bella Center i København samlede Ældre Sagen 12. maj 2026 folketingspolitikere fra flere partier til debat om fremtidens ældrepleje.
Medlemmerne var mødt talstærkt op, og budskabet var klart: Omsorgssvigt skal stoppes – og ældreplejen skal være noget, man kan være tryg ved.
Og når 900 medlemmer møder op, sker der noget. Politikerne møder op. Pressen lytter. Og ældreplejen bliver sværere at skubbe til side.
Det kræver vi af politikerne
Ældreplejen har brug for klare politiske beslutninger – sympati er ikke nok.
Derfor fremlagde Ældre Sagen konkrete krav til det nyvalgte Folketing og den kommende regering:
- Omsorgsgaranti: mere tid, mere kvalificeret pleje og bedre opfølgning, når der bliver begået fejl.
- Ældreombudsmand: en reel klagevej, der kan gribe ind, når kommuner fejler.
- Kronikerpakker til demensramte: mere sammenhæng og tryghed i forløb – ligesom vi kender det fra andre sygdomsområder.
- Kontrol med ældremilliarden: pengene til ældreplejen skal bruges til ældrepleje – ikke noget andet.
Politikerne er enige om problemet – uklare på løsningerne
Politikerne på scenen var enige om én ting – omsorgssvigt må ikke ske. Men da de blev spurgt direkte, om de vil imødekomme Ældre Sagens krav, var meldingerne tøvende.
Det understreger, hvorfor vi bliver ved og ved med at presse på – der skal leveres svar.
Skal pengene følge de ældre?
Ældrereformen betyder, at kommunerne gradvist får ekstra penge til ældreplejen frem mod 2027. Men Ældre Sagen har peget på, at pengene ikke altid ender hos de ældre i praksis.
👉 Derfor pressede vi politikerne for klarere kontrol med, hvordan midlerne bruges – så ældreplejen faktisk styrkes i hverdagen.
Ældreombudsmand: Når klagen skal føre til handling
Mange pårørende står alene, når et svigt sker – og oplever, at det er svært at komme igennem med en klage.
👉 Derfor kræver Ældre Sagen en ældreombudsmand: en uafhængig instans, der kan gribe ind og sikre, at klager bliver taget alvorligt – og at fejl får konsekvenser.
Kronikerpakker til demens: Mere sammenhæng, mere tryghed
Mennesker med demens og deres pårørende har brug for tydeligere rammer og bedre sammenhæng i forløbet.
👉 Derfor presser vi på for kronikerpakker til demensramte – så hjælpen bliver mere systematisk, forudsigelig og tryg.
Når virkeligheden bliver læst højt
Topmødet blev åbnet med oplæsning fra Ældre Sagens nye krimi Efterladt, læst af skuespiller Kirsten Olesen. Oplæsningen satte ord på den virkelighed, som alt for mange ældre og pårørende fortæller om – når hjælpen ikke kommer, og omsorgen svigter.
Alle deltagere fik Efterladt med hjem, så samtalen kan leve videre.
Læs mere om Ældre Sagens krimi om ældreplejen – og få dit eksemplar
Vi stopper ikke her
Topmødet i Bellacenteret er ikke bare en enkelt debat. Det er en vedholdende indsats for, at ingen skal være utryg ved at blive gammel i Danmark.
Vi følger op på politikernes svar – og vi bliver ved, til der kommer konkrete forbedringer i ældreplejen.