Patienter, pårørende og ældre skal ikke kun høres, når beslutningerne næsten er truffet. Deres erfaringer skal være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen fra begyndelsen.
Det er hovedbudskabet i et nyt debatindlæg, som Ældre Sagen har skrevet sammen med Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Danske Ældreråd.
Anledningen er etableringen af 17 nye patient- og pårørendeudvalg, som skal rådgive de respektive 17 sundhedsråd, der får ansvaret for en række centrale beslutninger om det nære sundhedsvæsen.
Patienternes erfaringer kan forbedre løsningerne
De nye udvalg giver patienter og pårørende mulighed for at bringe deres erfaringer direkte ind i det politiske arbejde. Det kan være afgørende for at skabe løsninger, der fungerer i hverdagen for mennesker med sygdom, funktionsnedsættelse eller komplekse behandlingsforløb.
I debatindlægget peger organisationerne derfor på, at patienter og pårørende har en viden, som netop ikke kan læses ud af regneark og organisationsdiagrammer.
De oplever på egen krop, når ansvaret mellem hospital, kommune og praktiserende læge bliver uklart, og de ved, hvor sundhedsvæsenet fungerer godt og mindre godt.
Patientinddragelse skal gøre en reel forskel
Vi ser positivt på udkastet til bekendtgørelse for de nye udvalg. Her lægges der op til, at patienter og pårørende skal inddrages systematisk og løbende i sundhedsrådenes arbejde.
Men god inddragelse kommer ikke af sig selv.
Hvis patienternes og de pårørendes erfaringer først bliver efterspurgt sent i processen, risikerer inddragelsen at blive symbolsk frem for at påvirke beslutningerne reelt.
Derfor bør sundhedsrådene sikre, at patienternes input kommer på banen tidligt og bliver synligt anvendt i beslutningsgrundlaget.
Fra debatindlægget:
"Patienternes og de pårørendes viden skal ind, mens det stadig kan bidrage til at kvalificere beslutninger. Formålet skal være klart, og det skal være synligt, hvordan deres input bliver brugt."
Fælles standarder skal sikre kvaliteten
Sundhedsrådene får mulighed for at tilpasse arbejdet til lokale forhold. Det kan være en styrke, men må ikke føre til store forskelle i kvaliteten af patientinddragelsen.
Derfor opfordrer vi sammen med de øvrige organisationer til, at regionerne og regeringen sikrer et fælles fagligt fundament for arbejdet i de 17 patient- og pårørendeudvalg.
Samtidig skal både brugerrepræsentanter, sekretariater og ledelser have de nødvendige kompetencer til at skabe et ligeværdigt samarbejde.
Fra debatindlægget:
"Lokal frihed må ikke betyde, at kvaliteten af patientinddragelsen afhænger af geografien."
Nu skal rammerne på plads
Alle fire organisationer vurderer, at er viljen til samarbejde er til stede både hos sundhedsråd og sekretariater.
Derfor er det vigtigt, at der inden opstart bliver investeret i kompetenceudvikling, tilgængelighed og støtte til de mennesker, der skal repræsentere patienter og pårørende.
Organisationerne peger samtidig på, at der allerede findes solid viden om god brugerinddragelse, blandt andet i Nationalt Center for Brugersamarbejde.
Målet er klart:
Patienter, pårørende og ældre skal ikke blot være tilskuere til udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen, men være aktive medspillere i de beslutninger, der får betydning for deres hverdag.
Debatindlægget er skrevet af Morten Freil, Danske Patienter, Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer, Bjarne Hastrup, Ældre Sagen, og Inger Møller Nielsen, Danske Ældreråd og bragt i Sundhedsmonitor d. 6. oktober 2026.
Fakta om Patient- og pårørendeudvalg
- Der oprettes 17 patient-og pårørendeudvalg, der knyttes til de respektive 17 sundhedsråd
- Udvalget skal bidrage med perspektiver fra patienter og pårørende
- Ældre Sagen, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Danske Ældreråd skal udpege repræsentanterne i udvalgene
- De fire organisationer efterlyser fælles principper, kompetenceudvikling og ressourcer til at sikre reel patientinddragelse
Læs Ældre Sagens øvrige synspunkter og fakta på sundhedsområdet
