Ældning kan være selvforskyldt

Formål med livet

Vi er således i stand til at påvirke både vores biologiske alder og vores risiko for at udvikle sygdomme, når vi ældes. Men hvad med de skader, de mentale slag, som livet giver os – fx skilsmisse, sorg og stress?

"Det kan godt være med til at accelerere aldring, men man kan godt komme tilbage til sin normale aldringsproces efter en periode med sorg, sygdom eller stress. Man ved, at stress og store operationer kan gøre én ældre i en kort periode, men når man er ude på den anden side, vender man tilbage til sit normale aldringsmønster."

"Hvis man ikke kommer over det, kan der godt være en permanent påvirkning af ens biologiske alder. Det kommer an på, hvor svær en krise man går igennem. Depression og dårligt psykisk velvære kan også være associeret med hurtig aldring."

Et positivt livssyn er gavnligt for alderen

Så er der nogle, der kan være privilegeret fra naturens hånd og kan håndtere stress og pres, uden at det kan ses på dem. Det forklarer aldersforskeren med, at de mennesker er udstyret med bedre stress-coping mekanismer end andre.

"Et positivt livssyn er også med til, at vi lever længere, mens et mindre positivt livssyn gør, at så lever man kortere tid."

"Det kan fx handle om følelsen af at have et formål med sit liv. Det kan fx være hårdt at blive pensioneret, fordi man mister følelsen af at have et stærkt formål med livet. Fra de længst levende, og meget religiøse, mennesker, ved vi, at dét at have et formål i livet er vigtigt. Det kan man arbejde med, og det er ikke formålsløst at gøre det, hvis man vil leve længe."

Drop morgenmad og bliv yngre

Morten Scheibye-Knudsen har puttet sønnen i barnevognen og kommer tilbage og tager en slurk af koppen med den sorte kaffe. Og så er vi tilbage ved den mørke koffeinholdige drik. Den er en del af hans forskning og en intervention, der hedder faste.

"Jeg faster, fordi det forbedrer mange af de helbredsmæssige markører, som vi kigger på i forskningen. Man forbedrer også sin biologiske alder. Man kan godt sige, at man bliver yngre af at springe morgenmaden over."

Morten Scheibye-Knudsens forskning viser, at faster man fra 20.00 til 12.00 (16 timer), ruster man sig bedre mod sygdom. I denne periode må man kun drikke te, sort kaffe og vand.

"Når vi faster, falder vores blodsukker, som så aktiveres nogle processer i vores celler, der rydder op i gamle proteiner, som gør cellerne bedre. Vi optimerer vores energiproduktion. Hjernen bliver simpelthen friskere. Sideeffekten er, at man taber sig."

Dyrk motion sammen med faste

Men fasten må ikke stå alene, pointerer han. Som ældre mister man knogle- og muskelmasse, hvilket man også gør, når man faster. Derfor skal ældre sørge for at dyrke motion samtidig med fasten for at styrke muskler og knogler.

Selv har Morten Scheibye-Knudsen fastet i de foreskrevne 16 timer hver dag i flere år. 

"Jeg gør det med forventning om at forblive sund i længere tid. Men man behøver ikke være religiøs. Man kan gøre det i perioder. Vi lever i en verden, hvor mad er tilgængelig hele tiden. Vi behøver ikke al den mad. Vi er faktisk skruet sammen til at kunne overleve uden mad i 30 dage."

Ud over at faste sørger Morten Scheibye-Knudsen for at spise sundt og masser af grønt. 

"Og så sørger jeg for at få bevæget mig. Jeg cykler til og fra arbejde og løber ture. Jeg går også meget, både på mit arbejde og pt med barnevognen. Fra forskningen ved vi, at dét at gå har en stor effekt."

To aldre

Den kronologiske, som står på vores dåbsattest, og den biologiske alder, som er den alder, vores krop har. Den sidste kan du selv være med til at påvirke positivt, fx ved motion, faste, sund kost og følelsen af at have et formål med livet.

Om Morten Scheibye-Knudsen: Dr. Med, lektor ved Molecular Aging Program, Center for Sund Aldrig på Københavns Universitet.
Læs mere om bl.a. hans forskning på: sundaldring.ku.dk