Bent fandt en vej ud af ensomheden

I dag har ensomhedsfølelsen sluppet Bent Sauer, og han er ikke længere bange for at sætte ord på sine oplevelse med ensomheden. 

Men for godt 10 år siden, var situationen en anden. Bent var lige gået på efterløn efter et arbejdsliv med fart på.

Han troede selv, at han var forberedt på en ny hverdag som efterlønsmodtager, men friheden blev overtaget af en rungende ensomhed.

— Gennem mit arbejde har jeg altid haft meget med mennesker at gøre, så der blev noget stille, da jeg sagde farvel.

— Pludselig var der ikke nogen at snakke med. Jeg begyndte at kede mig og havde hele tiden følelsen af, at der manglede noget, fortæller Bent Sauer.

Bents venner gik stadig på arbejde. Det samme gjorde hans mand, Søren, så Bent havde ikke nogen at ses med i løbet af dagen.

— Ensomheden fyldte særligt om dagen, hvor jeg ellers var vant til at gå på arbejde. Der kedede jeg mig gudsjammerligt.

— Selvom vi har en lille have, fik jeg den ikke passet. Ensomheden skabte en form for inaktivitet. Jeg tænkte altid ’jamen herregud, hvis ikke jeg når det i dag, så når jeg det jo nok i morgen’ – og sådan fortsatte det bare.

Ensomheden kom som noget af en overraskelse for Bent, der altid har været meget udadvendt og elsker at være social.

— Jeg havde faktisk ikke forestillet mig, at jeg ville blive ramt af ensomhed. Jeg er jo så udadvendt. Jeg havde heller ikke set, at det ville være så svært at komme ud af ensomheden igen. 

Alene med ensomheden

Det var ikke let for Bent at sætte ord på ensomheden. Han ville ikke belemre venner og naboer.

— Ensomheden fyldte nok i mig i et par år. I starten sagde jeg det ikke til nogen, for hvem skulle jeg sige det til? Her var jo ikke nogen. Og så er det også lidt flovt ikke at kunne tage sig sammen til at lave det, man synes, man burde lave, som fx at passe haven eller tage en tur i træningscenteret, fortæller Bent Sauer og fortsætter:

— Ensomhed er desværre ikke noget, man sådan lige taler om.

Bent talte heller ikke om ensomheden med sin mand,for han var bange for at såre ham og bange for, at Søren skulle føle, at han ikke var tilstrækkelig.

— Jeg havde dårlig samvittighed og kunne ikke finde på at sige, at jeg følte mig ensom. Jeg kunne måske strække mig til at sige, at jeg havde kedet mig lidt i løbet af dagen, siger Bent Sauer.

— At sætte ord på ensomheden er svært. Det virker voldsomt at bruge ordet ensom over for andre.

— Så lyder det, som om man er helt alene i verden, og det er man jo ikke, selvom det godt kan føles sådan. Som om man er den eneste, der går rundt med de følelser og problemer.

Fandt et fællesskab

For Bent Sauer var det ikke grænseoverskridende at skulle opsøge nye aktiviteter, men det var svært at finde noget, han havde lyst til, og som vigtigst af alt gav mening i hans nye hverdag.

— Jeg havde kigget lidt på en aftenskole, men det skulle også være et sted, hvor man kunne komme og snakke og være sammen med andre mennesker, siger Bent Sauer.

Bent og Søren bor ikke langt fra Ældre Sagen i Aarhus, og en dag besluttede Bent sig for at gå hen og undersøge, hvad de havde at byde på.

— Jeg tog hen til Ældre Sagen for at høre mere om nogle foredrag.

— På vej ud blev jeg shanghajet og spurgt, om jeg kunne spille bridge. Det var mange år siden, jeg havde spillet, men det tog de andre med oprejst pande.

— Det var nogle rigtig hyggelige mennesker, og jeg har faktisk ikke lavet andet siden, fortæller Bent Sauer med et smil i stemmen.

Bent er virkelig glad for, at han ”tog sig sammen”, som han selv udtrykker det, og kom ud af ensomheden, selvom det var svært.

— Man skal ikke forvente, at der kommer nogen og banker på og spørger, om man vil gå en tur. Sådan er samfundet desværre ikke indrettet.

— Man skal selv være aktiv, og det kræver mod at gå over det dørtrin. Hvis man i forvejen er lidt sårbar, kan det virkelig godt være noget, man skal overvinde.  

Bridge blev Bents vendepunkt. I dag er han selv meget opmærksom på, hvordan folk omkring ham har det. Om nogen isolerer sig eller trækker sig.

— Jeg er med til at arrangere bridge-ture med Ældre Sagen. Her oplever jeg, at folk gerne vil med, men ikke har en makker og er bange for at komme til at være alene.

— Det er en følelse, jeg godt kan sætte mig ind i. Men jeg sørger for at hjælpe, så alle kan komme med på tur, selvom de dukker op alene, lyder det fra Bent Sauer, der er blevet lidt af en bridge-haj.