Lokalafdeling
Sydthy
Hvem
Kun for medlemmer
Sprog, film og litteratur
Vi har igen muligheden for at se en film i Agger Bio. Prisen er 90 kr. pr. person og dækker både film og en valgfri kaffe. Vi skal se filmen Primavera. Læs mere om filmen nedenfor. Tilmelding via vores hjemmeside eller via en af vores bookingfrivillige senest den 12.11. Der betales direkte til Agger Bio.
Tilmelding
Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.
Sydthy
Kun for medlemmer
Agger Bio, Vesterhavsvej 6c, 7770 Vestervig
Om filmen:
Venedig, 1700-tallet. Ospedale della Pietà er byens største børnehjem, og berømt for sit exceptionelle musikprogram. Her bliver institutionens mest talentfulde piger introduceret til musikkens kunst, heriblandt den 20-årige violin-virtuoso Cecilia. Pigerne får kun lov til at optræde skjult bag gitre for børnehjemmets økonomiske støtter, og deres eneste håb for at slippe ud af deres afsondrede liv er gennem ægteskab. Men børnehjemmet er samtidig det eneste sted, de har mulighed for at udøve deres musik. Cecilias liv vendes med ét på hovedet, da Antonio Vivaldi, en fænomenal og ambitiøs komponist, bliver ansat som stedets nye violinlærer. De to længselsfulde sjæle danner hurtigt et komplekst og unikt kunstnerisk forhold, og gennem musikken finder Cecilia snart styrken til at udfordre sin skæbne og tage fremtiden i egne hænder.