Log ind
Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Foredrag og møder

Bag om Forsvundne Arvinger og Sporløs

Mød journalist og tv-vært Mette Frisk I samarbejde med Skive Bibliotek og Skive Theater Hvordan finder man de historier, der ender med at berøre hele Danmark? Og hvordan er det at stå ansigt til ansigt med mennesker, der får åbnet døren til en fortid, de måske aldrig har kendt? I dette foredrag tager journalist og tv-vært Mette Frisk publikum med bag kameraet på programmer som Forsvundne Arvinger og Sporløs. Hun fortæller om arbejdet med research, optagelser og de mange etiske overvejelser, der følger med, når man graver i familiehistorier, gamle hemmeligheder og menneskers inderste liv. Billetpris: 249 kr. https://www.skivebibliotek.dk/hovedbiblioteket/arrangementer/voksne/bag-om-forsvundne-arvinger-og-sporlos Der holdes en pause undervejs i foredraget.

Tilmelding

Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.

Lokalafdeling

Skive-Spøttrup-Sundsøre

Hvem

For alle

Hvornår

13.01.2027 kl.19.00-21.00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja
Adgang til teleslynge: Ja

Mødested

Skive Theater Theaterpladsen 10 7800 Skive

Beskrivelse

Med respekt, nysgerrighed og stor journalistisk erfaring deler Mette Frisk sine oplevelser fra mødet med mennesker, der søger svar på, hvor de kommer fra, hvem de er rundet af, og hvilke historier der har formet deres liv. Hun fortæller om de svære valg undervejs, om balancen mellem journalistik og menneskelige hensyn – og om de øjeblikke, hvor fortiden pludselig bliver levende.

Mette Frisk har arbejdet som undersøgende journalist på DR i mere end 20 år. Hun har blandt andet været tilknyttet 21 Søndag, DR1 Dokumentar, P1 Morgen og flere podcastproduktioner. De seneste 10 år har hun været vært på programmer som Madmagasinet, Aftenshowet, Sporløs og Forsvundne Arvinger.

Hun har modtaget både FUJ-prisen og Steen Baadsgaard-prisen for dokumentarprogrammet Rugemor til salg samt Mad+Mediers kritikerpris for Madmagasinet.

I foredraget åbner Mette Frisk for første gang op for arbejdet bag nogle af sine mest kendte tv-programmer og giver publikum et sjældent indblik i de overvejelser, følelser og fortællinger, der ligger bag de stærke møder på skærmen.