Lokalafdeling
Skive-Spøttrup-Sundsøre
Hvem
For alle
Sang
Som noget helt særligt rykker vi vores julefællessang i december til Teatersalen, så der er plads til alle. Denne december-udgave er en særudgave med fokus på julens sange, hvor Anders Hornshøj akkompagnerer og skaber en helt særlig stemning. Vi har en festlig formiddag i vente med gæsteoptrædende, fællessang og hygge. Vi sidder ved hyggelige små borde og skaber en varm og festlig atmosfære. Pris: kr. 50 inkl. kaffe, te og rundstykker Det er vigtigt med forhåndstilmelding til denne særlige udgave af fællesjulesangen. Tilmelding: www.skivebibliotek.dk
Tilmelding
Tilmelding starter d. 04.11.2026 kl. 10.00
Skive-Spøttrup-Sundsøre
For alle
Skive Theater Theaterpladsen 7800 Skive
Sang og fortællinger
Fællessang for alle – med julestemning og hygge i centrum. Vi synger primært julesange og julesalmer, men også andre velkendte fællessange, som alle kan være med på. Undervejs deler Anders små anekdoter om sangene og fra sit eget liv.
Om Anders Hornshøj
Anders Hornshøj er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium med speciale i sang og korledelse. Han er en del af den internationalt anerkendte vokalgruppe Postyr Project og har blandt andet optrådt for kongefamilien ved Kronprinseparrets Priser på DR1.
Derudover afholder Anders workshops i sangteknik og korledelse, blandt andet på The Real Group Festival, Aarhus Vocal Festival og Acapellica i Hamborg, og har været sangcoach for DR’s MGP og Dansk Melodi Grand Prix.