Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Forårs bustur til fantastiske Ærø

Dette er en unik mulighed for en guidet tur rundt på Ærø. Selvom du aldrig har været på Ærø før eller har været der 5 gange, så kan Ærø noget helt særligt. Med en af øens bedste lokale guider skal vi se og høre mere om alle de særlige ting, der gør Ærø hel speciel. Pris kr. 645 inkl. forplejning.

Tilmelding

Tilmelding starter d. 06.01.2027 kl. 10.00

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Tilmeldingspris

645 kr., Pris medlem online tilmelding

Hvornår

24.05.2027 kl.08.00-20.45

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge

Beskrivelse

Ta’ med på en oplevelsestur ud over det sædvanlige og til en pris, der bare siger spar2. Vi anbefaler hurtig tilmelding, når der 6. januar 2027 bliver åbent for tilmeldinger.

Denne bustur er en unik mulighed for en guidet tur rundt på Ærø. Selvom du aldrig har været på Ærø før eller har været der 5 gange, så kan Ærø noget helt særligt. Med en af øens bedste lokale guider skal vi se og høre mere om alle de særlige ting, der gør Ærø hel speciel.

Det er busselskabet Kagan Turist, Guldalderen 26, Hedehusene, der kører os denne dag.

Dagens program ser således ud:

Kl. 08.00 afgang fra Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge med indtjekning i bussen kl. 07.45.

Efter en afslappende bustur over Sjælland og Storebæltsbroen gør vi stop i Nyborg, hvor vi drikker kaffe og spiser wienerbrød inden turen fortsætter mod Svendborg.

Kl. 11.00 Tager vi færgen fra Svendborg til Ærøskøbing. Ombord på færgen spiser vi tidlig frokost – 3 stk. smørrebrød, hertil serveres en øl eller en sodavand.

Kl. 12.15 færgen ankommer til Ærøskøbing, hvor vores guide Allan står på bussen og så begynder rundturen på Ærø.

Vi gør stop ved de kendte seværdigheder som f.eks. de berømte badehuse, de Ærøske Alper, Voderup Klint, Søbygård mm. Der bliver også et stop ved en gårdbutik og mulighed for at handle. Og der bliver lidt tid til på egen hånd til at opleve Ærøskøbing.

Kl. 17.30 siger vi farvel til vores guide Allan og sejler tilbage til Svendborg.

Ombord på færgen spiser vi frikadeller m/kartoffelsalat inkl. en øl eller en sodavand.

 Kl. 18.45 kører vi fra færgen mod Jyllinge, hvor vi regner med at lande ca. kl. 20.45.

Turen er for medlemmer af Ældre Sagen og gennemføres ved min. 40 og max 53 tilmeldte.

Turen er tilrettelagt af Lisbeth Daugaard, der også er turhjælper sammen med Carit Pedersen. Lisbeth Daugaard, tlf. 5155 9625Carit Pedersen, tlf. 2383 3836

Pris kr. 645,00 inkl. bus, kaffe/wienerbrød, færge, frokost med 1 genstand, guide og aftensmad med 1 genstand.

Tilmelding kan ske fra onsdag den 6. januar 2027 på kontoret alle onsdage kl. 10-13* samt online døgnet rundt her på hjemmesiden frem til onsdag den 28. april 2027 kl. 13.

*) Kun første onsdag i måneden kan du betale kontant, med kort eller MobilePay. Øvrige onsdage gives hjælp til online billetkøb med betaling via kort eller MobilePay
.

Du kan således tilmelde dig og betale på følgende måder:

Online – hele døgnet her på hjemmesiden så længe, der er billetter udbudt til salg (se ovenfor).

· Når tilmeldingen åbner, vises en rød knap med teksten "Tilmeld" ved arrangementet. Klik på den og følg vejledningen.

På kontoret i Værestedet onsdage kl. 10-13

· Tilmelding og hjælp til billetkøb kan ske, så længe der er billetter til salg, alle onsdage frem til sidste onsdag før arrangementet.

· Kun den første onsdag i en måned kan du betale kontant, med betalingskort eller MobilePay.

· Øvrige onsdage tilbyder vi hjælp til online køb, og her kan du betale med betalingskort eller MobilePay.

Købte billetter refunderes ikke.

Offentliggørelse af billeder

Som led i vort PR-arbejde tager vi løbende billeder ved vore arrangementer – herunder situationsbilleder med publikum. Offentliggørelse sker ofte på lokale Facebook-sider.


Hjemmeside er senest opdateret 29. juli 2026 af Carit Pedersen

Arrangement nr. 485101