Lokalafdeling
Gundsø
Hvem
Kun for medlemmer
Foredrag og møder
Bliv tryggere på nettet. Lær at beskytte dine oplysninger, undgå svindel, lave sikre kodeord og bliv tryggere ved at handle sikkert online. Et roligt og forståeligt kursus om digital sikkerhed – med tid til spørgsmål og praktiske råd.
Tilmelding
Læs om evt. tilmelding og betaling i arrangementsbeskrivelsen.
Gundsø
Kun for medlemmer
Værestedet, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge
Ældre Sagen Gundsø udbyder dette IT-kursus i samarbejde med AOF Sjælland, Roedsvej 10, 4300 Holbæk.
Digitalundervisning Digital sikkerhed – bliv mere sikker på en tablet eller mobil.
Kurset afholdes af AOF over 2 mødegange á 3 timer. 25/11 og 2/12 2026.
Begge onsdage 10-13 i Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge
Indhold i overskrifter:
Uge 48-49 2026 (25. nov. og 2. dec. 2026)
Digital sikkerhed
Kurset afholdes med 2 mødegange á 3 timer.
Indhold:
• Sådan passe du på dine personlige oplysninger
• Bliv bedre til at genkende usikre beskeder, hjemmesider og mails
• Lær at bruge sikre kodeord, gemme dem og huske dem
• Lær at bruge f.eks. Facebooks privatlivsindstillinger
• Identificer sikre sider, når du handler på nettet
Uddybende orientering om kurset
Føler du dig nogle gange usikker på, om det er trygt at være på nettet, læse mails eller handle online? Dette kursus om digital sikkerhed er lavet specielt til Ældre Sagen og tager udgangspunkt i hverdagen og de situationer, vi alle møder digitalt.
Du lærer, hvordan du passer godt på dine personlige oplysninger, og hvordan du kan genkende usikre mails, beskeder og hjemmesider, før det går galt. Vi gennemgår, hvordan man laver sikre kodeord, hvordan man gemmer dem sikkert – og hvordan man holder styr på dem uden besvær.
Vi ser også på privatlivsindstillinger, fx på Facebook, så du selv bestemmer, hvem der kan se dine oplysninger. Du får gode råd til sikker handel på nettet og lærer, hvordan to‑trins‑godkendelse kan give ekstra tryghed.
Undervisningen foregår i et roligt tempo, uden teknisk sprog og med masser af plads til spørgsmål. Målet er, at du går hjem med større tryghed, mere viden og lyst til at bruge internettet med ro i maven.
I AOF underviser vi praksisnært og i et roligt tempo. Hver undervisningsgang består af fælles gennemgang med korte forklaringer, konkrete eksempler og masser af øvelser.
Medbring gerne en bærbar PC eller en tablet + oplader.
Hvis du ikke kan medbringe udstyr, har AOF 5 bærbare med, så der er mulighed for at låne.
Medbring mobil og/eller tablet + en oplader.
Ældre Sagen Gundsø serverer kaffe/te og postevand under kurset.
Arrangementet er tilrettelagt af AOF Sjælland samarbejde med Ældre Sagen Gundsø ved Carit Pedersen og Jørn Bjeverskov med Carsten Thieme, tlf.4017 3682, som aktivitetsansvarlig for Ældre Sagen.
Sted: Kurset afholdes i Ældre Sagen Gundsøs lokaler Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge
Tid: Onsdage kl. 10-13 – se datoer ovenfor.
Hvem kan deltage: Kun medlemmer af Ældre Sagen.
Pris: Gratis – staten refunderer AOF for udgifter til kursus rækken.
Tilmelding: tilmeldingen sker nemmest online via dette link til AOF: https://aofdk.onlinebooq.dk/
Tilmeldingen kan også ske ved opringning til AOF, tlf. 59438558
Kursusdeltagerne giver ved deres tilmelding samtykke til, at AOF og Ældre Sagen må udveksle personoplysninger om deltagerne.
Spørgsmål: Har du spørgsmål til denne kursus række, skal du ringe til AOF, Roedsvej 10, 4300 Holbæk Angela Teglstrup, Fagkonsulent, Voksen- og Efteruddannelse, 59438558
Ældre Sagen Gundsø ønsker et godt kursus.
Hjemmesiden er oprettet og senest opdateret ved Jørn Bjeverskov den 1. maj 2027.
Aktivitetsnr. 389790